Loading...
dk

Økonomien omkring TM3 | Tesla Forum

Emilsteen
Emilsteen Jul 14 '20

Hej,

Står i den situation, at jeg er ved at overbevise min bedre halvdel om, at sådan en Model 3 lige ville være os. Men hun er stadig lidt lunken ved prisen, når man lige ser den, kontra lignende benzin-dytter. Så derfor er detektivarbejdet omkring de mere reelle cost-of-ownership gået igang - og har læst mig igennem et par amerikanske udgaver og skøn over TM3'eren, men er der måske nogle tal-ekvilibrister her på siden, som vil dele lidt økonomi omkring deres Model 3. Kan både være egne beregninger på brændstofbesparelse, service-priser, andre udgifter, eller måske erfaring med værdisættelsen som brugtvogn(som man enten har købt eller solgt). Kan jo se et par priser på bilbasen, men om de så bliver solgt til det, ved jeg ikke.

Hvis man kan pege mig i gode retninger, så er det også fedt. Orker bare næsten ikke flere amerikanske-youtube-bloggere snakke om deres Tesla - så gerne i et andet format end det.

Håbefulde hilsner.

P85DK
P85DK Jul 15 '20

Været oppe mange gange i mange forskellige tråde - søg og du skal finde ...

MOS
MOS Jul 15 '20

Hej Emil.

 

Jo mere, du kører, jo mere sparer du på drivmiddel til en elbil sammenlignet med en benziner. Så hvis du har et stort kørselsbehov, kan totaløkonomien se ganske fornuftig ud. Men det kommer naturligvis meget an på, hvordan du lader bilen op. Der findes mange forskellige ladeløsninger med diverse abonnementsformer, refusion og mere eller mindre ågerpriser for opladning ude i byen. Så det er svært at sige noget generelt.

 

Den grønne ejerafgift er selvsagt på laveste trin, så der er også penge at spare.

 

Serviceomkostninger ekskl. dæk ville jeg nok sætte til ca. det halve af en benziner. Der er jo ingen olieskift og en elbil er på mange måder en mere simpel konstruktion, så der er ikke så mange sliddele. Bremserne holder typisk meget længere end på en benziner, da de ikke bliver brugt ret meget pga. regen.

Omkostningerne til dæk er nok sammenlignelig med andre tilsvarende biler afhængigt at hvilke dæk du vælger.

 

Forsikring til en Tesla kan være overraskende dyr, fordi mange forsikringsselskaber ikke så gerne vil forsikre Teslaer (det gælder især Performance udgaven). Det er vist noget med dyre reservedele og lange reparationstider på værkstederne. Så tjek markedet grundigt for at finde en god pris. Konsensus er vist, at IDA Forsikring ofte er de billigste, men kræver medlemsskab af IDA. Ellers prøv FDM eller Gartnernes Forsikring, der skulle være i den billige ende.

 

Hvis man skal låne til køb af bilen, skal man også tage finansieringsomkostningerne med i betragtning. Og her vil den højere købspris for en Tesla påvirke totalregnestykket i negativ retning.

 

Den helt store joker i regnestykket er dog værditabet. Der er mange meninger om værditabet. Nogle vil mene, at en dyr Tesla vil tabe %-mæssigt det samme i værdi som billigere benzinbiler, dvs. større absolut tab. Måske vil de endda %-mæssigt tabe mere i værdi, fordi udviklingen inden for elbiler går så hurtigt, at man efter kort tid kan få en ny og meget bedre Tesla, som er billigere. Andre vil argumentere for, at elbiler er fremtiden og at de vil holde værdien langt bedre, mens benzin- og dieselbiler hurtigt bliver værdiløse i takt med at de bliver udfaset og ikke må køre i byerne længere. Enkelte taler endda ligefrem om, at Teslaer vil stige i værdi pga. muligheden for FSD, robottaxi osv. Det er dog fugle på taget, som man nok ikke bør tage med i et realistisk budget.

 

Afhængigt hvad man antager, så kan man vel manipulere regnestykket, så man kan vise lige det, man gerne vil.

 

Da jeg købte min Model S, prøvede jeg hårdt på at få den til at se billigere ud end min gamle Audi A2. Men uanset hvordan jeg vendte og drejede tallene, så kunne jeg ikke retfærdiggøre at udskifte Audien med en Tesla ud fra en rent økonomisk synsvinkel. Jeg kunne dog mærke, at jeg allerede havde taget beslutningen, så jeg fandt i stedet på nogle andre argumenter: Bæredygtighed, nul udslip, støjsvag, køreegenskaber, pladsforhold, ny teknologi, verdens fedeste bil osv. Det var nok til at forsvare over for mig selv at sprænge bilbudgettet med en faktor 3. :-D

KimT
KimT Jul 15 '20

Som der skrives afhænger regnestykket af hvormange km du regner med at køre.

Har i 2 biler i forvejen - så regn med at fordelingen mellem de 2 biler ændres - dvs. i kommer helt automatisk til at køre flere km i elbilen.

Da vi købte for snart 5 år siden, gik besparelsen på udgiften til grøn afgift på diesel bilen op med den stigning i forsikring vi fik.

Dæk/fælge koster mere når det er 19/20" - men hvad sammenligner du med - en VW Up på 14"

Og alt efter hvilken bil du sammenligner med kan udgifter til service jo også være forskelligt. Tesla forlanger ikke man kører bilen til service for at bibeholde garanti. Konen's Kona skal til service for hver 15.000km - service og service, det er inspektion da de jo ikke laver noget ud over at fylde sprinkler op og opdatere FW og TomTom. 

Så stille et budget op med udgifter/besparelser kan være som at købe elastik i metermål ;-)

Der er ikke nogen der ved hvad fremtiden bringer

PeterE
PeterE Jul 15 '20

Hvis du kun kan overbevise din bedre halvdel ved hjælp at økonomi, så drop projektet - du kan finde en minibil som er billigere at lease og holde kørende. Alt inkl. Hvis din bedre halvdel derimod er modtagelig overfor at have en grønnere bil, gøre noget for miljøet og den slags, så invitere hende ud på en prøvetur. Det er ikke nødvendigvis billigt at køre el-bil, men det er 'rigtigere' end at køre ICE. Det bedste ville jo nok være at undlade bilen... Økonomi alene vinder altså ikke ret mange hjerter. 

mbk
mbk Jul 15 '20

Få hende med ud og prøvekøre bilen, det plejer at hjælpe :)

jramskov
jramskov Jul 15 '20

Min kone var også lunken ved økonomien, men Tesla Model 3 LR AWD var den bil der bedst reelt kunne dække vores behov hvis vi skulle skifte til en elbil. Den har rækkevidden, den har ladenetværket. Hvis Model Y havde kunnet købes da vi købte vores i marts 2019, så havde vi helt sikkert valgt den i stedet og jeg tror vi bytter vores Model 3 ud med en Model Y når den nok bliver tilgængelig engang næste år.

Som andre siger, er det nok ikke økonomien du skal sælge den på, det er de andre ting. Er enig med @mbk - tag ud og prøv en tur i en, udover en prøvetur ved Tesla er der mange Tesla ejere der gerne tager en snak og giver en prøvetur. Hvis I tilfældigvis skulle bo i nærheden af Aarhus, så giver jeg gerne en tur osv.