Loading...
dk

Hvilket stik på/til den medfølgende UMC | Tesla Forum

Hilbert
Hilbert Aug 4

Når man får leveret en ny Model 3, hvilke stik følger så med den medfølgende UMC (mormorlader) og hvor mange Amp. kan de trække.

Har prøvet at søge, men tesla oplyser/viser det tilsyneladende ikke. Jeg har efterfølgende fundet et udmærket indlæg fra MOS fra feb. men gælder dette også for leveringer i dag. Altså Schuko som kræver adapter til alm. dansk stikkontakt.

Vis gerne billede af stikket (evt. link til side hvor det kan ses), for at undgå misforståelser.

Medfølger der Type 2 ladekabel?

På forhånd tak.

Forummets indlæg er redigeret af Hilbert Aug 4
MOS
MOS Aug 4

Ifølge Teslas hjemmeside medfølger der UMC med alm. adapter (max. 3 kW, svarer til 13 A) som standard. Det må være denne adapter med Schuko-stik:

Der medfølger ikke adapter til blåt industristik (max. 3,7 kW, svarer til 16 A), men den kan tilkøbes.

Der medfølger også et Type-2 kabel som standard.

 

https://www.tesla.com/da_DK/support/charging-connectors

https://shop.tesla.com/en_dk/category/charging#charging.at-home

MOS
MOS Aug 4

Schuko-stikket kan godt sættes direkte i en alm. dansk stikkontakt. Men den får ikke jordforbindelse. Jeg har hørt fra nogle, at den godt kan lade alligevel, selvom den ikke har jord. Men det er nyt for mig og ikke noget, jeg har testet. Så jeg er ikke sikker på, om det virker.

 

Anyway, så kan man købe en Schuko-adapter meget billigt. Den sikrer, at Schuko-stikket kan få jordforbindelse fra en alm. dansk stikkontakt. F.eks. denne til 25 kr. i Jem & Fusk:

Forummets indlæg er redigeret af MOS Aug 4
Jenskh
Jenskh Aug 4
Må jeg anbefale at du køber denne hos Harald Nyborg i stedet for en LK til Schuko adapter:


Kombineret med En CEE adapter til UMC'en er det en lidt dyrere, men mere sikker løsning
Forummets indlæg er redigeret af Jenskh Aug 4
MOS
MOS Aug 4

@Jenskh

Hvorfor mener du, at det er en mere sikker løsning?

Hilbert
Hilbert Aug 5
@MOS Tak for dit klare svar. Jeg køber den omtalte adapter, men da en alm. dansk stilkontakt normalt kun kan belastes med 10 Amp (måske 13 A), så tænkte jeg, om ikke det ville give mere med et adapterkabel (rødt CEE 16A til Schuko) fra mit 16A kraftstik til UMC'ens Schuko. Kan UMC'en så udnytte de 16A? og dermed måske lade med 60% mere.
KimT
KimT Aug 5

Som MOS skriver i det første indlæg er det medfølgende Schuko kun beregnet til 13A, og jeg tror heller ikke du vil kunne finde et alm. Schuko der kan klare 16A over længere tid. Det er jo det som det blå stik er beregnet til.

Men ellers burde det være teknisk muligt at trække 16A/1 fase ud af et rødt stik, men som sagt vil jeg tror at du risikere at et alm. Schuko smelter (jeg har selv lavet sådan en adapter, men det var fordi jeg lånte en kompostkværn som trak 2300w, og jeg havde ingen alm. stikkontakt som jeg turde trække det ud af)

Forummets indlæg er redigeret af KimT Aug 5
Jenskh
Jenskh Aug 5
Citat fra MOS

@Jenskh

Hvorfor mener du, at det er en mere sikker løsning?

Fordi LK til Schuko adapteren virker meget spinkel på mig. Den ville jeg ikke trække mere end 6A ud af.

LK til CEE løsningen virker mere stabil og jeg vil mene at man med god ro i maven kan trække 8A ud af den - hvis ellers den faste elinstallation kan klare det.
Forummets indlæg er redigeret af Jenskh Aug 5
Jens_N_B
Jens_N_B Aug 5

Du skal købe eller selv lave et Rødt CEE (16A) han til Blåt CEE hun adapter. 
CEE stik kan klare højere belastning i længere tid, bedre end Schuko.
Jeg har selv lavet dette kabel. Det er et 3 ledet 2,5mm gummi kabel jeg har brugt. 
Der er stumper for ca. 65 kr. i Bauhaus.

​Mvh. Jens
Få 1500 km gratis Supercharge, ved at benytte mit refferal link ved bestilling af en Tesla: https://ts.la/jensnohr71245

jonsiii
jonsiii Aug 5

Haha vi skal da ha denne “adaptor”:

https://ing.dk/galleri/foto-konkurrence-knips-spoejs-teknisk-loesning-vind-ol-t-shirts-236929#1

Spøg til side, jeg ville også hellere lave forlængere / adaptorer, der gik over i blå CEE. Så er det ihvertfald ikke stikkene der bliver for varme. Har selv en rød CEE til blå, LK til blå, schuko til blå og 10 meter blå forlænger.  Det eneste du skal huske er at stille strømstyrken til fx 6 A til at starte med, så den ikke starter ud på 16 A.

MOS
MOS Aug 5
Citat fra Jenskh
Citat fra MOS

@Jenskh

Hvorfor mener du, at det er en mere sikker løsning?

Fordi LK til Schuko adapteren virker meget spinkel på mig. Den ville jeg ikke trække mere end 6A ud af.

Hvad mener du med "virker meget spinkel"? Den er rated til 16 A. Så kan den vel også holde til 16 A. En alm. dansk stikkontakt bør dog aldrig belastes med 16 A, uanset om man bruger en adapter, der kan holde til det. Det er altid svageste led i kæden, der sætter begrænsningen.

MOS
MOS Aug 5
Citat fra Hilbert @MOS Tak for dit klare svar. Jeg køber den omtalte adapter, men da en alm. dansk stilkontakt normalt kun kan belastes med 10 Amp (måske 13 A), så tænkte jeg, om ikke det ville give mere med et adapterkabel (rødt CEE 16A til Schuko) fra mit 16A kraftstik til UMC'ens Schuko. Kan UMC'en så udnytte de 16A? og dermed måske lade med 60% mere.

Hvis du har en rød 16 A CEE-kraftstikkontakt, så vil jeg klart anbefale dig at bruge den fremfor en alm. stikkontakt. CEE-stikkontakter er beregnet til vedvarende, høj strømstyrke, hvorimod en alm. stikkontakt oftest kan trække 10-13 A i op til 2 timer, men hvis man belaster den mere end 2 timer, bør man skrue ned til 6 A, for at være på den sikre side. Det afhænger af installationen, hvor meget den reelt kan trække, men 6 A er altid på den sikre side.

Ovenstående er, hvad der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Teknisk kan man sagtens trække mere strøm, men så risikerer man at smelte stik eller andre dele af installationen og i værste fald forårsage brand. Så sørg altid for at indstille max. strømstyrke på skærmen i bilen til hvad der sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Hvis du bruger en rød CEE-stikkkontakt, så kan du godt lave en adapter fra rød CEE til Schuko, men Schuko-stikket kan stadig kun lade med 13 A. En bedre løsning er derfor at lave en rød CEE til blå CEE-adapter som den i Jens_N_B's indlæg #9. Så vil du uden problemer kunne trække 16 A vedvarende.

MOS
MOS Aug 5
Citat fra jonsiii

Har selv en rød CEE til blå, LK til blå, schuko til blå og 10 meter blå forlænger.

Hvad er fordelen ved LK til blå og Schuko til blå? Kan man ikke lige så godt sætte UMC'ens Schuko-pigtail direkte i stikkontakten? Evt. med adapteren i indlæg #3 for at få jordforbindelse? Uanset hvad, bør du aldrig lade med mere end 10-13 A fra en alm. stikkontakt i max. 2 timer, og udover 2 timer med endnu lavere strømstyrke, f.eks. 6 A. Bare fordi du sætter et blåt 16 A CEE-stik imellem, så er det jo ikke sådan, at det svageste led (som f.eks. er stikkontakten eller andre dele af elinstallationen) forsvinder.

jonsiii
jonsiii Aug 5

@MOS

Enig, det er kun lavet for at spare en ekstra forlænger. Er der langt til nærmeste stikkontakt, så er det ikke sikkert at UMC med schuko-pigtail kan nå derhen. Og ved at skifte til blå CEE så slipper jeg for at have 2 slags forlængere.

Da jeg var i Belgien, var stikkontakten lige ved siden af vores parkeringsplads, så der brugte jeg selvfølgelig bare schuko-pigtailen direkte.

MOS
MOS Aug 6
@jonsiii Aah, så giver det mening!
Hilbert
Hilbert Aug 6
Men UMC'en har jo Schuko - så jeg skal vel så have endnu en adapter fra blåt CEE til UMC'ens Schukostik. Det virker da tosset. Eller har jeg misforstået jer?
KimT
KimT Aug 6

Det bedste du kan gøre er at købe den blå adapter fra Tesla, og så få lavet en adapter fra rød CEE til blå, så du kan lade forsvarligt med et stik som er beregnet til kontinuerligt 16A belastning, i stedet for Schuko

jonsiii
jonsiii Aug 6

@Hilbert Nå ja, det er fordi jeg har købt M3 sidste år, og der fik du både Schuko- og blå-CEE-pigtail med. Du kan enten tilkøbe den blå pigtail for et par hundrede og køre op til 16 A (kun på blå og rød CEE selvfølgelig) eller også bare holde dig til Schuko-pigtailen og køre max 13 A. På alm stikkontakter ville jeg aldrig gå over 8 A.

Hvis du har rød CEE i din garage, så ville jeg tilkøbe den blå pigtail og lave rød til blå-adaptoren. Sådan ladede jeg selv de første måneder.

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii Aug 6
MOS
MOS Aug 6
Citat fra KimT

Det bedste du kan gøre er at købe den blå adapter fra Tesla, og så få lavet en adapter fra rød CEE til blå, så du kan lade forsvarligt med et stik som er beregnet til kontinuerligt 16A belastning, i stedet for Schuko

Enig.

Husk at købe den rigtige størrelse blå pigtail fra Tesla. Den fås i 16 A og 32 A, og de blå stik er fysisk forskellige i diameter, så hvis du får den forkerte, kan den ikke sættes i udtaget. Jeg anbefaler 16 A, da næsten alle blå CEE-stikkontakter, man kommer i nærheden af er 16 A.

Adapteren fra rød CEE til blå CEE skal også være 16 A i begge ender. Så passer den både til din røde 16 A CEE-stikkontakt og til den blå 16 A pigtail.

jonsiii
jonsiii Aug 6

Ja enig med @MOS. Køb 16 A udgaven.

Her var min bunke af grej:

Nederst UMC'en med 16 A blå pigtail, blå forlænger til højre, øverste venstre er adaptorer fra rød, schuko og LK til blå, samt schuko-pigtail. Til sidst et blåt Type2-kabel.

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii Aug 6
Sider: 1 2 »