Loading...
dk

Caliber pins | Tesla Forum

Mahler
Mahler Aug 17 '20

Kære forum,

Er der nogen der har par tips til banke pinds ud af calibrene.

Jeg kan banket og banket (Også med den store hammer) men de flytter sig ikke en my!'

På forhånd mange tak!

Mahler

TorbenS
TorbenS Aug 17 '20

Sprøjt lidt rustopløser ind i den anden ende af pinden og vent 1 time. Der sidder et tøndeformet bøs som godt kan irre fast.

Men kun LIDT rustopløser så det ikke rammer bremsebelægningen.

Mahler
Mahler Aug 18 '20

Tak for svar ... Det skal prøves.. Ved du om parkeringsbremsen skal slåes ud fra bagsiden?

TorbenS
TorbenS Aug 19 '20
Ja fra bagsiden desværre
DeaconWP
DeaconWP Aug 21 '20

 

Du skal bruge en 4 mm split uddriver.

Nogle kalder den også en 4 mm dorn.

Hvis du banker meget på dem, uden at de kommer ud, så kan du risikere, at den ende du banker på bliver tykkere, og så kiler sig fast i kaliberens hul.

Du kan tage kaliberen til drifts bremsen af, hvis du demonterer de to bolte med 18 mm hoveder, der holder dem på plads.

Så kan du komme til dem, hvis det er nemmere.

Pres klodserne væk fra skiven med en flad skruetrækker, som du bruger som "brækjern" mellem klodsens ører og skiven. Hvis klodsen ikke kan skubbes væk fra skiven, fordi de sidder fast, så kan der bruges rustopløser. I enderne af klodserne, hvor de støtter i kaliberen, når du bremser. 

Bliver du nødt til at pille kaliberen af, med de fastgroede klodser, så pas på, at du ikke vrider klodserne ud med noget, der trykker på pakdåserne inde bag klodserne og rundt om stemplerne.

Har du banket pindene flade og kiler de sig fast, kan de bores ud med et 4,5 mm bor, gerne mindst 10 mm ind i pinden. 

Nogle gange har jeg måttet skære pindene over, for at kunne banke de to ender ud hver for sig. Men det er kun på P bremse kaliberen, der er nem at dele over i to halvdele, da der blot er to bolte, der holder den sammen. På driftbremsen er der jo bremsevæske rør fra den ene halvdel til den anden. Det er ikke for gør det selv folk.

Mahler
Mahler Aug 22 '20

Hej Deacon, Tak for din grundige forklaring. Bremserne virker perfekt men jeg skiller dem altid ad 2 gange om året for at rense og smøre. Jeg gør det når jeg skifter mellem vinter og sommerhjul. I år kom vi så hen i august. Min maler tog meget lang tid om at få lakeret mine sommerhjul, der havde fået kantstenskys. Jeg har ikke haft min Tesla så længe så der er lige en lære process med at bremserne. Ved at lavet jobbet for/efterår får jeg aldrig problemer om vinterren hvor jeg absolut ikke gider roder med bremserne... Skide koldt, vådt og mørkt...   

DeaconWP
DeaconWP Aug 24 '20

Mahler. Super godt valg. Og husk lige at fedte de pins ind i lidt fedt, så de ikke ruster på det, der er ude i det fri. Bliver de tykke af rust, så kan de være svære at få gennem hullerne, når de skal ud, og samtidigt vil klodserne måske kile sig fast hen over dem, når der bremses, eller ophøres med at bremse.

Her hos mig bliver de også renset og smurt når jeg skifter fra vinter til sommerhjul.

Mahler
Mahler Aug 26 '20

Hej Deacon,

Hvilken fedt bruger du? Jeg plejer at bruge aluminumsfedt. Gummimanchetter får silikonespray.

KimT
KimT Aug 26 '20
Mahler
Mahler Oct 15 '22
Fandt lige et tip på nettet. Varmepistol og stearinlys. Varm Caliber op omkring pin så meget at et stearing smelter når det presses mod pins. Det virkede for mig præcis som på YouTube videoen.