Loading...
dk

Hvis man låner en elbil | Tesla Forum

Danbra56
Danbra56 Nov 2 '20

Når man har et Eon  abonnement og låner en anden elbil og lader på en Eon ladestander ude i byen kan de så se at det ikke er den rigtige bil der lader. 

MOS
MOS Nov 2 '20

Hvis de gider bruge krudt på det, så kan de nok gå ind i deres logfiler og se, hvor mange faser du lader med, hvilken effekt og hvor længe. Så hvis du f.eks. har en e-Up!, der kun kan lade på én fase og har en batterikapacitet på 18 kWh, så vil det måske se mærkeligt ud, hvis du en dag låner naboens Tesla og lader på 3 faser og i alt 70 kWh på én opladning.

Men det tror jeg ikke, de gider eller har ressourcer til.

Spørgsmålet er også, om det er rimeligt at gå i så små sko. F.eks. kan ens egen bil jo være på værksted og man har fået en lånebil, som man så måske er nødt til at lade op, ligesom man ville have ladet sin egen op. Det burde jo ikke være noget problem for nogen, uanset at det så er en anden bil, man kører i den dag.

Men E.On vil nok ikke være specielt begejstret for, hvis du jævnligt tilbyder naboen at låne din ladebrik, bare fordi opladning så er betalt. Det vil jo være snyd!

Jeg har personligt engang ladet hjemme hos en ven. Og han har en gang lånt min bil og ladet den ude i byen med sin Clever brik. Han har aldrig hørt fra dem, at det skulle være noget problem. Tror nu heller ikke, de har opdaget det.

Vildgut
Vildgut Nov 3 '20
Hmm hvad så hvis man har det eon med max 750(unlimited du ved, lol) men man har 2 elbiler, må man så ikke bruge det abonnement til dem begge? Jeg troede ikke det var bil afhængig...men kunde afhængigt:/ 
PL
PL Nov 3 '20

Hvis man har lånebil må man gerne lade den op via sit Eon-abonnement, har jeg fået bekræftet fra kundeservice.

CaptainChaos
CaptainChaos Nov 3 '20
Citat fra Vildgut Hmm hvad så hvis man har det eon med max 750(unlimited du ved, lol) men man har 2 elbiler, må man så ikke bruge det abonnement til dem begge? Jeg troede ikke det var bil afhængig...men kunde afhængigt:/ 
Nej det må man ikke, de har et andet abonnement til 2 elbiler hvor grænsen er 1500 kWh/måned til 929 kr./måned
Vildgut
Vildgut Nov 3 '20
Det er da lidt dumt. Man må godt lade 1 bil med 750 men ikke 2 biler med 375. Er det noget de håndhæver?
MOS
MOS Nov 3 '20

Jo tættere du kommer på 750 kWh, jo flere penge skal de have op af lommen i refusion til dig. Hvis du lader 2 biler, så er der større sandsynlighed for, at du kommer tættere på de 750 kWh. Derfor er det i deres interesse at sætte en begrænsning på 1 bil, da 1 bil statistisk set bruger mindre strøm end 2 biler. De kalkulerer nok med, at mange med 1 bil lader langt under 750 kWh om måneden, hvilket de så tjener på.

Giver det mening for den almindelige forbruger? Nej. Men det gør et flatrate abonnement jo alligevel ikke. Det er klart, at ressourceforbrug osv. er højere, jo mere man lader. Og det skal jo betales et eller andet sted. Det ville give mere mening at betale pr. kWh. Men de har åbenbart valgt en anden forretningsmodel, da de kan stavnsbinde deres kunder på den måde og således vinde markedsandele.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Nov 3 '20
Ice2EV
Ice2EV Nov 3 '20

Øh vores abonnement hos EON er ikke begrænset til 750 kWh. Heldigt nok idet vores kørselsbehov er steget væsentligt, og vi ligger på 800-900 kWh om måneden. En enkelt måned var vi vist endda noget over kiloet.

PeterE
PeterE Nov 3 '20
Citat fra Ice2EV

Øh vores abonnement hos EON er ikke begrænset til 750 kWh. Heldigt nok idet vores kørselsbehov er steget væsentligt, og vi ligger på 800-900 kWh om måneden. En enkelt måned var vi vist endda noget over kiloet.

Dejligt (!) Hvordan slap du for begrænsningen på de 750 kwh? Jeg holder mig heldigvis lige under grænser måned efter måned. 

Ice2EV
Ice2EV Nov 3 '20

Ved det ikke, men har det der intro tilbud EON kørte med da model 3 var ny på markedet, og jeg har ikke fået nogen notifikation om unlimited er blevet til unlimited til 750.    ;-) mener også at abonnementet kun var 569 kr/måned, og får gerne 12-1500 tilbage/måned istedet for opkrævning. Det er ren guld.

Vildgut
Vildgut Nov 3 '20
Quote from MOS

Jo tættere du kommer på 750 kWh, jo flere penge skal de have op af lommen i refusion til dig. Hvis du lader 2 biler, så er der større sandsynlighed for, at du kommer tættere på de 750 kWh. Derfor er det i deres interesse at sætte en begrænsning på 1 bil, da 1 bil statistisk set bruger mindre strøm end 2 biler. De kalkulerer nok med, at mange med 1 bil lader langt under 750 kWh om måneden, hvilket de så tjener på.

Giver det mening for den almindelige forbruger? Nej. Men det gør et flatrate abonnement jo alligevel ikke. Det er klart, at ressourceforbrug osv. er højere, jo mere man lader. Og det skal jo betales et eller andet sted. Det ville give mere mening at betale pr. kWh. Men de har åbenbart valgt en anden forretningsmodel, da de kan stavnsbinde deres kunder på den måde og således vinde markedsandele.

 

Jeg tænker du har ret. Hele præmissen for at de gider levere produktet er jo at de tjener på det. Jeg har dog regnet det igennem og med 1 bil rammer jeg typisk lige under max, så det giver god mening herfra.

Men fx i feriemåneder, der rammer man ikke max, og der kunne man jo godt få besøg af en kammerat der også kører EL og lige skal bruge lidt strøm på vejen tilbage fx.

 

 

Burnix
Burnix Nov 4 '20
Citat fra MOS

Jo tættere du kommer på 750 kWh, jo flere penge skal de have op af lommen i refusion til dig. Hvis du lader 2 biler, så er der større sandsynlighed for, at du kommer tættere på de 750 kWh. Derfor er det i deres interesse at sætte en begrænsning på 1 bil, da 1 bil statistisk set bruger mindre strøm end 2 biler. De kalkulerer nok med, at mange med 1 bil lader langt under 750 kWh om måneden, hvilket de så tjener på.

På samme måde så havde E.ON også forskelligt abonnement til én bil afhængig af batteristørrelsen. Min e-Golf kunne lades for 609 kr/md med "All Inclusive Home 44" mens min TM3 ville koste 729 kr/md med "All Inclusive Home +44" abonnementet. Begge abonnementer inkluderede 750 kWh om måneden og havde samme vilkår. E.ON oplyste, at biler med et større batteri brugte mere strøm og derfor var abonnementet dyrere for biler med et større batteri - selvom begge havde samme grænse på 750 kWh... Så som MOS skriver - så er det en kalkule fra deres side.

Jeg endte med at vælge deres abonnement til 2 biler. Det koster trods alt kun 200 kr mere om måneden end for Tesla'en alene og så kan jeg oplade Golfen på deres netværk, hvilket er ret nødvendigt kva dens lille batteri.

Burnix
Burnix Nov 4 '20
Citat fra Ice2EV

Øh vores abonnement hos EON er ikke begrænset til 750 kWh. Heldigt nok idet vores kørselsbehov er steget væsentligt, og vi ligger på 800-900 kWh om måneden. En enkelt måned var vi vist endda noget over kiloet.

Jeg fik en mail 30. august 2019 om at vilkårene ændrede sig. Jeg har klippet det ind her, fordi E.ONs link til informationen ikke virker længere:

- - - - - - - - - -

Mindre prisstigning på dit abonnement og max. forbrug på 750 kWh pr. måned.

E.ON har Danmarks største ladenetværk af hurtigladere og ladestandere – og vi sætter løbende flere hurtigladere op, så vi hele tiden gør det lettere at være elbilist. Vores omkostninger til at vedligeholde netværket stiger gradvist, og vi er derfor nødt til at hæve abonnementsprisen for at kunne drive en bæredygtig forretning.

30 kr. mere om måneden

Fremover skal du betale 609 kr. pr. måned inkl. moms for dit All Inclusive Home 44 abonnement. De forudsætninger, som produktet er baseret på, har ændret sig, siden vi lancerede det. Vi har fået mange nye kunder, og det er vi glade for. Men vi har enkelte grupper, der bruger rigtig meget strøm, og det mener vi ikke, at resten af jer skal betale for.

Max. 750 kWh om måneden

Derfor indfører vi nu et maksimum for, hvor meget du kan lade gennem dit All Inclusive-abonnement. Loftet på 750 kWh pr. måned træder i kraft fra 1. oktober 2019. Efter loftet er prisen 1,75 kr. pr. kWh inkl. moms – både hjemme og på netværket. Du får fortsat udbetalt fuld refusion for dit forbrug på ladeboksen derhjemme, selvom du overstiger 750 kWh.

Er det så stadig 'All Inclusive'?

De færreste bliver berørt af loftet, fordi de fleste har et forbrug under 750 kWh pr. måned. Det svarer til ca. 35.000-40.000 km kørsel pr. år eller 2.900-3.300 km pr. måned afhængigt af kørselsmønster, forvarmning m.v. Du kan se dit forbrug på din faktura.

Prisstigningerne er gældende fra 1. oktober 2019, og du kan læse mere om baggrunden på eon.dk.

- - - - - - - - 

Det med "all inclusive" viste sig så ikke helt at "inkludere alt", som man kunne forledes til at tro. Det blev tydeligt, da de begyndte at lave UFC ladere sammen med Clever. Men det er en anden diskussion, som jeg også har taget med E.ON :-)

Ice2EV
Ice2EV Nov 4 '20

Fra EON

quote

Kære kunde

 

Du har modtaget en mail fra os i dag, omkring ændring i vores afregning. Da du har et kampagneabonnement hos os, gælder vores kWh-loft ikke for dig. Dvs du vil ikke blive modregnet eventuelle overkørte km.

 

Vi beklager fejlen, og håber at ensretningen af regningerne giver dig et bedre overblik fremover.

unquote

Kan også bekræfte at introabonnementet er 569 kr/md. Sidste måned fik vi refunderet 1455 kr istedet for opkrævning af de 569. Tilsvarende 887 kWt juice hældt på raketten. Det har altså kostet 185 kr at køre ca 4.000 km.

 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Nov 4 '20
jramskov
jramskov Nov 4 '20

Vi er også på samme aftale som Ice2EV. Ingen 750kWh begrænsning. Til gengæld ved jeg ikke om vi har de 40kWh/mdr opladning ved UFC ladestationerne?

PL
PL Nov 5 '20
Citat fra jramskov

Vi er også på samme aftale som Ice2EV. Ingen 750kWh begrænsning. Til gengæld ved jeg ikke om vi har de 40kWh/mdr opladning ved UFC ladestationerne?


 

De har I ikke. Vi har nemlig samme abonnement. Eon skrev til mig: "Du har et meget favorabelt kampagneabonnement til særpris og uden begrænsning på 750 kWt pr. måned. Du er derfor ikke omfattet af 40 kWt lynlader tilbuddet."