Loading...
dk

Model X - opgradering til Hardware 3 (HW3) men hvornår? | Tesla Forum

MSLFC
MSLFC Dec 3 '20
Hej

Jeg er ved at være overordentlig træt af Teslas “service”. Så træt jeg stærkt overvejer at sælge min sorte 100D !

Troede aldrig det skulle så langt. For år tilbage var servicen sublim, personlig og engageret.

Jeg har været ved Tesla flere gange og efterspurgt opgraderingen (bilen er købt med FSD). De holder mig konstant hen og afviger og kan ikke selv rykke for det,  påstår de. Jeg må vente til den kommer til min bil. 
Men hvornår...

Selv teamlederen i Århus sagde han ikke kunne gøre noget. 

Nuvel, jeg har en kammerat i Kbh som ved Tesla Kirstinehøj fik opgraderingen installeret efter at have spurgt (nogle gange, og sagt han skulle sælge den (har jeg også forsøgt)). Hans X’er er fra 2016 og den gamle model. 

Lederen i Århus påstod hårdnakket de ikke kan rykke i strenge i baglandet og at jeg måtte bære bevisbyrde for min konstatering. 

Da jeg gjorde det, indrømmede han at det var sket, men at de ikke længere kunne gøre det. 

Min anke er bl.a. at min model er noget nyere og større model end min kammerats X’er, men hans er opgraderet før og det giver kun mening hvis de tager de laveste VIN først. Problemet er, det gør de heller ikke.

Så alt i alt er jeg tæt på at miste tålmodigheden med deres evige søforklaringer og lette omgang med sandheden. 
Og hvis det bare var dette “luksusproblem” der var galt med organisationen og servicen, så OK. 

Men fundamentet er forkert og butikken er ikke gearet til højt salg og efterfølgende service - specielt ikke når vores biler alle er “prototyper” (uden at fornærme fanboys :-))

Spørgsmål til jer der har Model X med FSD uden født HW3: har I fået opgraderet til HW3 og hvilken måned/årgang er jeres X’er?

Jeg skal nok undlade at bruge jer i argumentation over for Tesla medmindre I er OK med det. 

Mange tak til et uforligneligt Tesla folk der har en god, sund og grøn tilgang.