Loading...
dk

Skift fra S til 3 | Tesla Forum

Silden
Silden Jan 3 '21

Det er egentlig ikke helt et skift, da jeg beholder min S'er :-)

Jeg har en 70D fra slut 15, og nu også en M3LR fra slut 20. Jeg har kørt mere end 230.000km i S'eren, og mindre end 230km i 3'eren, så sammenligningen er ikke helt lige...

Generelt kan jeg bedre lide 3'eren. Den er mere moderne, minimalistisk og gokart-agtig i sin kørsel. Skærmen svarer hurtigere, og generelt er den nem at bruge. Det generer mig ikke det fjerneste, at speedometeret sidder lidt højre. Jeg kører alligevel altid på fartpilot/nu også autopilot. Jeg kan også godt lide panorama-taget, hvilket min S'er selvfølgelig heller ikke har. S'erne med soltag var udelukket for mig, da mit hoved kunne røre kanten af taget ved soltaget, så selvom der er højere til loftet ved soltaget, er der lavere ved siden af, hvilket jeg ikke kunne bruge. Panorama-taget har dog et lille minus, nemlig at samtale og telefonsamtale giver et let metallisk ekko, men det er til at leve med.

3'eren, med Pilot Sport 4, larmer dog en del mere end S'eren. Jeg har kun haft en enkelt motorvejstur, men her var det i hvert fald tydeligt. Derudover er den mindre i kabinen, men det betyder kun noget hvis man er 4-5 stykker, der skal på langfart.

Forbrugsmæssigt er 3'eren virkelig god, og mit bud er, at den kan køre i omegnen af 150km længere på motorvejen - især om vinteren.

Ydelsesmæssigt er der også en del mere skub i, end i 70D'eren. Det er dog ikke så relevant for mig, da jeg kører som en gammel kone :-)

Som beskrevet i den anden tråd, er lyset også en del bedre. S'erens slatne stearinlys er der ikke meget grin ved - især nærlyset. 3'erens er væsentlig bedre.

 

Venlig hilsen

Silden

cth
cth Jan 3 '21

Jeg havde en 2015 S og har købt en ny S

Du skriver selv at sammenligning ikke er fair. Det må jeg så give dig ret i :-)

Alt det du nævner som ulemper på gammel S er løst på ny S.

Rækkevidden er virkelig noget man kan mærke med de 240 km ekstra 

Hurtig skærm, soltag fås ikke mere og giver meget bedre lofthøjde.

Jeg har måske brugt soltag i den gamle 10 gange og synes generelt det var ringe.

Men godt at høre at det ikke kun er mig der synes de pilot dæk larmer... :-)

På ny asfalt er de lydløse men på gl. asfalt larmer de noget mere end hvad mine dæk på gl. S gjorde, hvilket også var Michelin.

Jeg kan sagtens forstå man køber en model 3... der er trods alt nogle 100.000 at spare.

Bilen er heller ikke så stor at parkere og komme rundt med.

desuden er teknikken nyere.

Men for mig var der ikke et valg... jeg kan lide pladsen, luftundervognen (rygter siger den kommer i model 3 engang) og model S er den eneste Tesla jeg kan lide udseende på inde som ude.

 

Ice2EV
Ice2EV Jan 3 '21

Cool med sammenligning. 

Alligevel lidt interessant at en sprit ny model 3, som efter rygtet er noget bedre lydisoleret end en 2019, larmer væsentlig mere end en 2015 S.

 

Silden
Silden Jan 3 '21

Jeg er helt med på at en del af tingene er fikset på en ny S'er. Jeg valgte min S'er ud fra nogle andre kriterier end de fleste. Jeg vidste, jeg skulle køre mere end 60.000 om året, så for mig var det om at holde driftomkostninger nede. Derfor fravalgte jeg luftundervogn og store fælge. Soltag var også helt uvæsentligt for mig, og det ville for mig kun have bidraget med lidt ekstra støj og potentielle udgifter.

For mig er S'eren også pænere end 3'eren, men 3'eren er ganske fin. Det kunne under ingen omstændigheder ikke retfærdiggøre 230k i merpris.

På sigt kan jeg sagtens se 3'eren erstatte S'eren, men så længe der er tre børn og vi kører på ferie, beholder vi dog S'eren. Den har også ubegrænset km-garanti og fri supercharging. Nu må Tesla gerne bare fikse ladehastigheden :-)

Venlig hilsen

Silden