Loading...
dk

Seasucker Bike Rack | Tesla Forum

Bue
Bue Feb 11

Jeg bruger Seasucker's Monkeybars på glastaget på min 100D til transport af alt muligt - det fungerer fremragende - de holder vakkum i dagevis, sidder urokkeligt fast, og er både nemme og hurtige at montere/demontere. Først hylede de helt forfærdeligt, når der ikke var last på, men efter at have monteret rørskåle af skum omkring tværbjælkerne er de næsten tavse.

Er der nogen som har erfaring Seasucker Bikerack's? Jeg overvejer nemlig disse som alternativ til træk+cykelholder. Larmer de med cykler på? Det vil jo ikke være sjovt at køre syd på med mountainbikes på taget, hvis det kræver høreværn. Er godt klar over, at det nok koster mere strøm, end hvis cyklerne sidder bagpå.

MOS
MOS Feb 11

Jeg har ikke erfaring med Seasucker , men jeg har selv haft tagbøjler der også hylede. Hyletonen kommer pga. von Karman hvirvler, der opstår i slipstrømmen bag de tværgående bjælker. Et cirkulært tværsnit er desværre meget effektivt til at generere disse hvirvler og dermed hyletoner. Man kan endda beregne frekvensen f på denne hyletone vha. formlen:

f = St*v/d

hvor St er Strouhals tal (som er ca. 0,2 for et cirkulært tværsnit), v er hastigheden i m/s og d er bjælkens diameter i m. Eksempel ved 90 km/h = 25 m/s, og 25 mm = 0,025 m diameter, så bliver frekvensen f = 0,2*25 m/s/0,025 m = 200 Hz. Pænt irriterende tone!

Et aerodynamisk, dråbeformet profil ville være at foretrække, men også dyrere at fremstille.

 

En simpel og meget effektiv måde at fjerne hyletonen på, er at vikle en snor, sejlgarn el.lign. i en ca. 45 graders spiral rundt om den tværgående bjælke. Det bryder hvirvlerne op, så de ikke er kohærente. Hyletonen forsvinder og tilbage er blot en svagere susen.

Det er i øvrigt samme trick man bruger på høje skorstene. Ofte er der viklet en form for spiral rund om den øverste del af skorstenen. Det er for at forhindre denne hvirveldannelse, der i værste fald kan få skorstenen til at gå i resonans, så den svinger kraftigt fra side til side og risikerer at bryde sammen.

Bue
Bue Feb 11

Hej MOS, så fik jeg en forklaring på spiralerne på visse skorstene og antenner! Det var super - kendte ikke begrebet von Karman hvirvler - det er altid godt at blive lidt klogere - det trænger vi alle til!

Nu håber jeg bare på en tilbagemelding på cykelholderne fra Seasucker!

KimT
KimT Feb 11

Mark - savner du vindmøllerne ;-)

MOS
MOS Feb 11

@KimT

Hæhæ, ja, kan jo ikke holde mig tilbage, når der kommer sådan et aerodynamik/aeroakustik issue op at vende :-)