Der er lidt en lignende situation, når man kører ud Ny Nivevej i Skalborg.
Der står et motortrafikvejsskilt og derfor vel sagtens 90 kmt begrænsning. Men ca 5-800 meter senere står der så 90 kmt.......... Så mange tror at der er 80 kmt før skiltet til 90 kmt.
Jamen, den generelle hastighedsgrænse på danske motortrafikveje er da 80 km/h, medmindre der er andet er angivet ved skiltning. Så de tror altså rigtigt.
Kuriøst nok, så når man køre imod AAL, så står der et 80 kmt skilt nogle hundrede meter før ophør af motortrafikvej.
Tja, så gælder der vel allerede 80 efter 80-skiltet. Man kan så undre sig over, at der overhovedet er et 80-skilt, når motortrafikvejen alligevel ophører lidt længere henne. Men enten er det en helgardering vedr. skiltning eller også har nogle vejtrafikteknikere vurderet, at der af en eller anden grund er behov for at sænke farten lidt, et stykke før motortrafikvejen ophører.
En anden kuriøsitet er lige nord for Roskilde, der hvor Frederiksborgvej munder ud i et T-kryds ved Østre Ringvej. De sidste 100 m af Frederiksborgvej, inden man kommer op til T-krydset er uden for bymæssig bebyggelse og der står skiltet med 70. Hvem accelerer på på 70 lige inden et T-kryds? Og den anden vej, hvis man kommer fra T-krydset og drejer ind ad Frederiksborgvej, står der også skiltet med 70 og 100 m efter kommer bytavlen og farten skal ned på 50. Hvem accelerer op til 70 lige efter at have drejet ind på en sidevej for 100 m længere henne sætte farten ned til 50? Jeg tænker, at de ligeså godt kunne have sparet de 70-tavler. Men så er der måske bare nogle, der vil prøve, om de kan nå at få den op på 80 på de 100 m?!