Loading...
dk

Nyt 4680 battery fra Berlin passer det til de gamle Teslaer? | Tesla Forum

jens2
jens2 Jan 2 '22

I følge nedenstående kommer 4680 batteriet, som en erstatningspakke til 5000 dollars

Nogen som ved, om de passer i de gamle Teslaer? Batteriet er lidt højere.

https://www.youtube.com/watch?v=mi5ukytnOrM&ab_channel=TechStar

 

Bianco
Bianco Jan 3 '22

Taget i betragtning at Tesla ikke har lavet en 2170 batteripakke til S / X, så vil det undre mig meget hvis de laver en 4680 pakke.

18650 er 6,5 cm høj/lang

2170 er 7 cm høj/lang

4680 er 8 cm høj/lang

cth
cth Jan 3 '22

For os dummies... hvad er det for nogle pakker der tales om og hvad kan de i forhold til hinanden?

 

MOS
MOS Jan 3 '22

18650 er det traditionelle celleformat, der måler 18 mm i diameter og 65 mm i højden. De bruges i Model S og X samt de fleste laptop computere. Cellerne har forholdsvis lille diameter og er derfor nemme at køle, så kølingen trænger helt ind til midten af cellen.

2170 er det nyere celleformat, der måler 21 mm i diameter og 70 mm i højden. De bruges i Model 3 og Model Y. De har lidt højere energidensitet, men er knap så nemme at køle.

4680 er det helt nyudviklede celleformat, der måler 46 mm i diameter og 80 mm i højden. De bruges ikke i nogle modeller i produktion endnu, men det er nok planen, at alle modeller på sigt skal overgå til disse. Det særlige ved disse celler - udover at de er markant større og billigere at producere og har endnu højere energidensitet end både 18650 og 2170 cellerne - er, at de er tabless. Således får strømmen meget kortere vej ind og ud af cellen, hvilket giver lavere intern modstand. Det betyder, at de vil kunne lades/aflades hurtigere end ellers. Der bliver markant mindre behov for køling, fordi den interne modstand er så meget mindre.

Derudover kan der være tale om ny kemi i cellerne. Tesla har adskillige gange opdateret kemien i cellerne. Forventeligt vil 4680 cellerne også få ny kemi og formentlig også flere forskellige slags kemi til forskellige modeller (SR, LR og Performance)

jramskov
jramskov Jan 3 '22

"I følge nedenstående kommer 4680 batteriet, som en erstatningspakke til 5000 dollars"

Det tvivler jeg stærkt på kommer foreløbigt. De kan ikke producere nok batterier til nye biler, så det giver ikke meget mening før det ændrer sig. Jeg ved heller ikke lige hvor de har fået den info fra, det er helt sikkert ikke noget Tesla eller Elon har meldt ud.

Jeg kunne dog godt forestille mig at der sidst på året kommer en opgradering til Model S og X der giver dem længere rækkevidde. Det er efter min mening en skuffelse at de nye Model S og X ikke har længere rækkevidde. Der findes nu bla. Lucid Air der er bedre i den henseende og senere i år skulle Cybertruck også komme og den vil også have længere rækkevidde. 

Hvad så med Model 3 og Y? Planen er så vidt jeg ved i første omgang at skifte Model Y til de nye 4680 celler. Vil de give dem længere rækkevidde eller vil de smide færre celler i og beholde cirka samme rækkevidde? 

P85DK
P85DK Jan 3 '22

Da 4680 pakkerne bliver limet sammen så de er en strukturel enhed og kølingen af disse pakker ikke kan sammenlignes med den der er i 18650, så er det sikkert muligt at finde de ekstra 1,5cm i højden, men der opstår sikkert nogle problemer med typegodkendelser da pakkerne er så forskellige og en 4680 pakke som en samlet klods nok vil opføre sig anderledes end en 18650 pakke ved et crash.

Jeg tror det er usandsyligt med 4680 i legacy Model S/X

cth
cth Jan 3 '22

Hørte forleden i radio at de "nye" aluminium batterier kommer i år og til elbiler i 2024.

Fik dog ikke fat i mere ud over at de kan lade på ingen tid og at alu. er nemmere at skaffe end det der bruges nu.

Måske nogen herinde ved noget om det?

P85DK
P85DK Jan 3 '22

Ved kun at de tidsplaner folk snakker om med hensyn til nye typer af batterier er lige så præcise som Tesla's annoncerede tidsplaner for nye SuC. Tesla sagde at en SuC ville komme i Esbjerg i Q3 2014 ... jeg tror det er samme form for tidsplan du skal regne med

Senest har Tesla jo misset Q4 for Hørsholm og Kolding

cth
cth Jan 3 '22

Jeg må prøve at finde ud af hvad jeg hørte.

Det lød nu mere rundt om hjørnet end det der plejer at komme fra Musk.

jramskov
jramskov Jan 4 '22
Citat fra P85DK

Ved kun at de tidsplaner folk snakker om med hensyn til nye typer af batterier er lige så præcise som Tesla's annoncerede tidsplaner for nye SuC. Tesla sagde at en SuC ville komme i Esbjerg i Q3 2014 ... jeg tror det er samme form for tidsplan du skal regne med

Senest har Tesla jo misset Q4 for Hørsholm og Kolding

[waves hand] These are not the SuC's you're looking for. 

Så lige en artikel om at Tesla nu har åbnet et Showroom i Aalborg. I artiklen stod der også  noget i retningen af at Tesla forventede at fordoble antallet af SuC'ere m.m. - jaee...det gjorde i også i starten af 2021...

De har heller ikke fået opdateret deres kort - flere af SuC'erne står stadig til "target opening Q4 2021" :)