Loading...
dk

Rækkevidde Long rang m3 vs performance | Tesla Forum

Gustavsfar
Gustavsfar Jan 15 '22

Er der nogen herinde der ved hvorfor rækkevidden på Long range er opgivet til at være 47 km længere end på performance? Er det mon udelukkende et spørgsmål om 18” aerowheels vs 20” uberturbine hjul eller er der mon andet der spiller ind her?

CaptainChaos
CaptainChaos Jan 15 '22
Ja det er hjulene og den ekstra modstand den lille spoiler giver.
Det er noget der kan mærkes, Model 3 performance er sjov at køre, men det er Long Range også hvis jeg skulle vælge i dag havde jeg købt en Long Range i stedet for performance.

Mit forbrug er 10-20% højere end Long Range

Jeg har en 2020 performance fra december 2019
Forummets indlæg er redigeret af CaptainChaos Jan 15 '22
MOS
MOS Jan 15 '22

Alene de aerodynamiske hjulkapsler tror jeg godt kan give 5% ekstra rækkevidde, pga. den lavere luftmodstand. Aerodynamikken på hjulene er vigtigere, end de fleste tror. Det skyldes, at hjulene udover at bevæge sig fremad også roterer. Og da luftmodstanden som bekendt stiger med kvadratet på hastigheden, så batter det altså noget. Man burde derfor altid køre med heldækkende hjulkapsler eller i det mindste med aerokapsler. Men jeg ved godt, at nogle folk er forfængelige og synes, det ser federe ud uden. Det kan være, der er nogle, der har eksperimenteret med og uden aerokapsler, som kan komme med et mere præcist bud på, hvor meget det betyder for forbruget/rækkevidden.

Også dækkene har stor betydning pga. rullemodstanden. Der kan sagtens være 10-20% forskel på rullemodstanden for forskellige dæk, afhængigt af, hvilke parametre der er optimeret på (rullemodstand, slidstyrke, performance/vejgreb, støj osv.). Det slår naturligvis ikke direkte igennem på forbruget, da rullemodstanden kun udgør en del af den samlede køremodstand. Men ca. 5% på rækkevidden alene pga. dækkene er ikke usandsynligt.

Endelig er der hækspoileren på bagsmækken. Den giver primært ekstra downforce, men giver formentlig også lidt ekstra luftmodstand. Jeg vil gætte på 1-2%, så det betyder ikke alverden.

Det løber op altsammen og det skal nok passe, at det giver 47 km i alt.

Hvis man ønsker at forbedre rækkevidden på sin performance, kan man evt. købe aftermarket 19" hjul, men være obs på, at de skal passe til de større bremser på en performance. Det er langt fra alle 19", der kan presses ind over. Der skal naturligvis helst være en nogenlunde dækkende hjulkapsel på for at optimere aerodynamikken (https://ecomodder.com/wiki/Smooth_wheel_covers). Og så kan man gå efter de 19" dæk med den laveste rullemodstand, man kan finde (f.eks. Michelin Primacy 4). Så kan man formentlig godt finde de 47 km.

 

Gustavsfar
Gustavsfar Jan 15 '22

Tak for input. Er nogenlunde som forventet :-)

cth
cth Jan 15 '22

Mercedes design chef er enig

Luftmodstand er her man kan hente noget

desværre er artikel låst

 

men grundlæggende gælde det om at lave dråbe formet bil med den lave front og alle de andre ting som hjulkapsler, flad bund og ikke noget turbulens bag bilen

 

»På en almindelig langdistancekørsel dedikerer en typisk elbil næsten to tredjedele af sin batterikapacitet til at skære sig vej gennem luften foran, så der er virkelig meget at hente her,« siger Gorden Wagener. Det er endnu værre her om vinteren, hvor luftmodstanden øges betragteligt, fordi luften fortættes.

 

https://jyllands-posten.dk/biler/ECE13633472/kaploebet-om-fremtiden-er-i-gang-og-bilens-luftmodstand-spiller-en-afgoerende-rolle/