Jeg ville heller ikke have betænkeligheder med at tage af sted i en Tesla. SuC netværket er så fintmasket, at det bør være piece of cake i en Tesla. Ellers er der jo også efterhånden mange andre hurtig- og lynladere, hvis man gider bøvle med dem.
Jeg tog selv turen til Provence i sommeren 2017. Intet problem. Brugte kun SuC undervejs samt en enkelt destination charger nede i Provence. Ingen kø nogen steder. Mange SuC'er var helt tomme, en enkelt var der over halvt fyldt, så vi måtte dele ladepar i et par minutter, indtil sidemanden kørte.
Der er jo nok sket en del siden. Både flere SuC'er og flere Tesla biler. Men jeg tænker ikke, det er sandsynligt, at der bliver store problemer med kø ved SuC. Under alle omstændigheder er det nok en god idé at medbringe en smule fleksibilitet og tålmodighed. Det gælder uanset transportmiddel, da der kan opstå mange uforudsete problemer på en langtur (kø ved tankstationen, Stau i Elbtunnellen, paskontrol ved grænsen, sprængt kilerem, punktering, børn der skal tisse, mistet kreditkort, akut opstået sygdom, forsinket færge, overbooket fly osv.)
Mht. ruteplanlægning, så er det nok et spørgsmål om temperament. Du kan bruge ABRP, evtripplanner, Google Maps el.lign. til at planlægge turen på forhånd. Du kan også bare sætte dig ind i bilen, taste din destination i Provence ind i navigationen og lade bilen finde ud af resten for dig.
Jeg brugte selv evtripplanner til på forhånd at danne mig et overblik over ruten og om der var strækninger med langt mellem SuC, som evt. kunne blive en udfordring ift. rækkevidden, så jeg ligesom var forberedt på de største udfordringer undervejs. Men ellers gjorde jeg bare det, at jeg tastede en SuC på ruten så langt fremme på ruten, som rækkevidden tillod og så lod jeg tingene udfolde sig efterhånden, som man kom fremad. Ofte ændrede jeg plan til at stoppe ved en anden SuC lidt før, fordi nogle skulle på toilet, spise, shoppe, trængte til pause eller andet. Andre gange gik det lige an at springe SuC'en over, da det viste sig, at der alligevel var rækkevidde nok til at nå den næste. Bilens Energy app var en god hjælp til at tjekke, hvor langt man kunne nå før næste opladning. Efter en SuC pause lagde jeg så en ny SuC ind i navigationen osv.