Loading...
dk

EON - så gik den ikke længere for os med abb. til 579kr/mdr. | Tesla Forum

jramskov
jramskov Jul 21 '22

Har netop fået denne mail:

Da du blev kunde hos os, fik du dit abonnement til en billig kampagnepris på 579 kr./måned. Nu er den ekstraordinært lange introperiode slut, derfor flytter vi dig den 1. oktober 2022 automatisk over på abonnementet All Inclusive Home til 729 kr. om måneden. En pris All Inclusive Home kunder har haft siden august 2019.  

Lidt anderledes vilkår 
Dit nye abonnement inkluderer 750 kWh pr. måned på alle E.ONs ladestandere – inklusive din egen ladeboks. Det svarer cirka til 3.000 kilometers kørsel om måneden. Hvis dine opladninger overstiger 750 kWh, betaler du 1,75 kr. pr. kWh på hjemme-, by- og hurtigladere. På lynladere betaler du 4,40 kr.  
Abonnementet inkluderer også 40 kWh på vores lynladere om måneden gratis – det har du tidligere betalt for. Husk, at du altid finder nærmeste ledige ladepunkt i E.ON Drive-appen.  
Vær opmærksom på, at de 40 kWh på lynladere indregnes i totalen på 750 kWh. Og du kan ikke overføre ’ubrugte’ kWh fra én måned til næste måned. 

 

P85DK
P85DK Jul 21 '22

Jep, det var den vi andre kom over på, da EON skulle have råd til alle de nye Model 3 ejere ;-)

Ice2EV
Ice2EV Jul 22 '22

Nu er vi kommet over på 79 kr, for at få 1,12(eller vist reduceret til 0,95 efter samme opskrift). Det gjorde vi fordi vi ikke ville betale 8495 kr for at få flyttet den samme lader og kabel til en ny adresse. 

Men det virker alternativt at man faktisk opkræver 1,75 for kWh over 750 kWh, strøm du selv har købt ved elselskabet, for at hælde det igennem den lader du betaler 729 kr for at leje.

 

Du får altså en dummebøde på strømprisen plus 1,75 pr kWh. 

 

Det er fair nok med en max, men så bør opkrævningen være nul over det max.

jramskov
jramskov Jul 22 '22

@P85DK: Vi takker for dit bidrag :D

@Ice2EV: Ja, det er en besynderlig måde at gøre det på og gør det endnu mere misvisende at kalde det "All Inclusive".

Bemærk i øvrigt at hvis man vælger at opsige abonnementet, koster det 2500kr, men hvis man har haft boksen i 3 år, kan man købe boksen af dem for 750kr.

Ice2EV
Ice2EV Jul 22 '22

Mystisk ordning. Vores lader var 2 år og 11 måneder og nogle dage, det kostede 1750 at købe den. Men fortsat billigere end 2500 for at få den skruet ud af 5 ledninger og var det 4 skruer i væggen!

 

Den eneste grund til vi landede på 79 kr/md, var muligheden for at kunne lade udenbys, hvor Tesla ikke dækker pt. Men som tankstationer begynder at komme med i kampen til tank på dit dankort. Så er det ved at være tid til at sige tak for denne gang hos EON.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Jul 22 '22
webercarbmann
webercarbmann Jul 24 '22

Er spændt på hvor længe Clevers ordning bliver ved med at være attraktiv. Med de nuværende refusionssatser, jordvarme og et forbrug på 700 - 1000 kwh pr måned er det stadig ok.  Selv med deres energitillæg.  i Juni var tilbagebetalingssatsen 3.40 DKR/Kwh. 

KimT
KimT Jul 24 '22

Clever har kikket historisk på elpriserne og regnet med at hvis de melder ud at de bruger gns prisen i nattetimerne til at beregne tilbagebetalingen kan det ikke gå galt. Men i de sidste måneder har prisen på el været billigst i dagstimerne, så det har ikke været den gode forretning som de har regnet med

 

webercarbmann
webercarbmann Jul 25 '22
Quote from KimT

Clever har kikket historisk på elpriserne og regnet med at hvis de melder ud at de bruger gns prisen i nattetimerne til at beregne tilbagebetalingen kan det ikke gå galt. Men i de sidste måneder har prisen på el været billigst i dagstimerne, så det har ikke været den gode forretning som de har regnet med

 

Ja der er nye trends i forhold til elpriserne.  DK2 billigere end DK1  - grundet Krigers flak og den nye forbindelse til Tyskland. Elprisen i DK1 kommer nok at stige yderligere når Viking Link til England åbner.  El prisen i England er høj, så det nye kabel vil trække prisen op i DK1. Om sommeren er elprisen lavest om dagen. Om vinteren er elprisen nok stadig lavest om natten.  

Clever vil nok være lige så godt tjent med at lave en ganske almindelig gennemsnitspris i deres beregninger.