Hej
Nogen der kan anbefale en Madras/ligge underlag til Model S fra 2015?
Gerne Link til hvor den kan købes.
Dreamcase er for dyr til budgettet.

Her er min DIY løsning lavet mest af genbrugsmaterialer:
En krydsfinerplade skåret til, påsat en lægte ca. 5 cm forkanten på undersiden, så den ligger lidt skråt og udjævner kanten ved bagsæderyglænet. Pladen kan fint blive liggende i baggagerummet under hele turen.
For at få fuld liggelængde i bilen, skal forsæderne og ryglænene køres lidt frem. Jeg har gemt indstillingerne i en camp-mode profil, så jeg hurtigt kan køre i hvert fald førersædet i stilling. Bagefter indstilles passagersædet manuelt i omtrent samme position.
Dernæst opstår der et hulrum bag forsæderyglænene, som skal fyldes ud, så man ikke ligger med hovedet, så det falder ned i fodrummet bag forsæderne. Det har jeg løst med endnu en plade, der dels støtter på kanten af de nedfældede bagsæderyglæn (der hvor de begynder at runde nedad), dels på det bageste stykke af midterkonsollen (armlænene skal køres frem), og dels på to lægter, der fungerer som ben og understøtter pladen i siderne. For hyggens skyld er pladen overtrukket med noget porno-hippie-stof fra et gammelt dynebetræk, men det er ikke strengt nødvendigt :)
Når man skal køre i bilen, vendes pladen med benene opad. Så kan den lige netop være i fodrummet bag forsæderne. Det krævede lidt tilpasning med nogle små udskæringer, så den lige kan være der for de skinner, som forsæderne kører på.
Jeg har købt en topmadras (120x200 cm) i Ikea. Af med betrækket. Klippe et par udskæringer i skumgummiet, så det passer til hjulkasserne. På med betrækket igen. Vupti - billig løsning. Og så lige et stræklagen uden på topmadrassen.
Her et billede med soveposer:
Man ligger lidt skråt med hovedet en anelse opad. For en mere vandret soveoplevelse kan man med fordel parkere bilen på et let skrånende terræn med forenden ned ad bakke.
Har fungeret fint på adskillige roadtrips. Senest på en 16 dages tur til Nordkapp.

Jeg har et system der er lidt anderledes end MOS`s. Jeg skal nok tage nogle billeder og komme med en beskrivelse.