Halløj.
Var ude at prøve en NIO ET5 idag.
Virker lidt større end Model 3, nok nærmere model Y, ligesom den virkede samme højde som Y.
Fin kabine, måske lidt asian, men udmærket fornemmelse, perforeret Vegan læder, man sad godt.
Kørte godt, måske en anelse mindre støj end i vores 3'er. Lidt mindre speeder respons, men ganske rigelige kræfter for de fleste.
Fed 360 graders kamera, super tydeligt. God respons på skærmen absolut ingen lagging.
Udmærket lyd i anlægget.
MEN:
Ingen Frunk, ingen "kælder" eller i hvertfald meget begrænset kælder.
Lidar, som skulle være spitzenklasse..... bumbum, der var noget wobley kørsel på motorvejen med 130 kmt, styretøjsrettelser hele tiden, sving sving sving sving. Ikke helt den der straight line som Tesla leverer. Til gengæld sagde sælgeren(han havde selv en model 3 fra 21') at den ikke lavede hverken ghost eller andre opbremsninger.
456 km WLTP på en 75 kWh pakke, det er altså i den lave ende med 100 km.
Ligesom 590 km WLTP på en 100 kWh pakke er altså også ganske pauvert.
514.000 kr for 75kWh..........Det passer meget godt med de manglende 100 km, at det også er små 100k for meget.
Der var mulighed for leasing, som bliver et nej tak fra mig. Men det kan da godt være sagen for firmabilsfolket.
Der var mulighed for at leje batteriet og få bilen 93.000 billiger, men så kom der en månedlig ekstra udgift på 1399 kr for at kunne få skiftet batteriet 1 sted, snart 2 steder i DK, de er ved at opføre en i Brønderslev..... Må være til det norske publikum. Det bliver også et nej tak herfra til batteri leje.