De tester 32 elbiler i år, de kører dem indtil de løber tør for strøm. Følg med her: https://www.motor.no/bil/rekkeviddetesten-sommeren-2023/249773
De tester 32 elbiler i år, de kører dem indtil de løber tør for strøm. Følg med her: https://www.motor.no/bil/rekkeviddetesten-sommeren-2023/249773
Det er altså en rimelig fed test, specielt elsker jeg, hvis man lige har den liggende på egen fane under testen og så bare opdatere en gang i mellem og ser mellemregningerne. Det er lidt sjovt.
Ja, synes også den er ret fed - FDM deltager også nu og kører en af bilerne. Det er også fedt at de laver både sommer og vintertest.
Interresant test og resultat.
Specielt for dette forum at Tesla MS Long Range har den længste rækkevidde med 672 km og Tesla MY Standard Range har det laveste forbrug på 12,9 kWt/100 km.
Der er en del asiatiske mærker som har kortere rækkevidde end WLTP med over -12%, hvor kun fire modeller har markante bedre rækkevidde: Xpeng +13% og +10,3%, Nissan +9% og Tesla + 6%.
Mens Tesla M3 slet ikke deltog på trods af at den kørte længest i 2021 testen, med 654 km.
Ja, bestemt interessant. Man skal dog lige være opmærksom på, at rækkeviddeafvigelserne ikke nødvendigvis giver et særlig retvisende resultat.
Det skyldes, at Norge er stærkt kuperet og derfor har de biler, der løb tør på vej op ad et bjerg oddsene imod sig i mere end én forstand. For det første har de opsparet en del potentiel energi ved at tilbagelægge en del højdemeter. Det koster energi og derfor er det ikke mærkeligt, hvis rækkevidden bliver kortere. Derudover er nok sværere at udnytte en evt. buffer under 0%, når det går op ad bakke, da batteriet bliver belastet hårdt og spændingen derved hurtigere falder til under grænseværdien, hvor den slår fra.
Omvendt har Tesla Model S f.eks. sluttet af på vej ned ad et bjerg. Så kan man jo trille langt på elektrondampene. Teslaen har f.eks. kørt ca. 43 km under 0%, hvilket er bemærkelsesværdigt. Det betyder alligevel en del, om man løber tør lige før en bjergtop, eller om man liiige når op over toppen og kan trille hele vejen ned i næste dal og endda have regenereret noget ekstra energi, som man så kan køre endnu et stykke på.
Det er fint, at det er erfarne elbilister, der sidder bag rattet i testbilerne og at de er blevet instrueret i at bruge regen aktivt og smart.
Jeg forstår dog ikke, at de samtidig er blevet instrueret i ikke at bruge autopilot eller fartpilot. Autostyring gør nok ikke nogen nævneværdig forskel på rækkevidden. Men fartpilot ville da sikre, at de holdt en mere jævn fart og burde give mere konsistente/reproducerbare/sammenlignelige resultater. Uden fartpilot risikerer man, at den ene bilist ligger og kører elastikkørsel ved at gasse op og tage farten af, mens en anden er bedre til at holde en jævn fart. En tredje bilist kan måske ikke holde den på konstant 80, men sidder og sover lidt, så den ofte kommer ned på 70-75 stykker. En fjerde har måske tung speederfod og tendens til at køre lidt for stærkt uden egentlig at opdage det. Hvis det var mig, ville jeg til sådan en test nok have anbefalet at bruge fartpiloten så ofte, som forholdene tillader det.
Er der nogen, der kan gennemskue, hvordan (eller om overhovedet) de har forholdt sig til fejlvisning på speedometer og kilometertæller? En speedometerfejlvisning vil gøre, at man kommer til at køre for hurtigt/langsomt, hvilket påvirker energiforbruget og dermed rækkevidden. En fejlvisning på kilometertælleren vil selvsagt give en tilsvarende fejl på den målte rækkevidde, medmindre de ikke bruger bilens egen kilometertæller, men f.eks. Google maps el.lign. til at måle den kørte distance.
En sådan test af rækkeviddeafvigelser kan nemt ufrivilligt komme til at blive til en indirekte test af fejlvisning af speedometer og kilometertæller.