Loading...
dk

Har VW fundet de vise sten? | Tesla Forum

Ice2EV
Ice2EV Aug 29 '23

Ifølge Bilbasen:

https://blog.bilbasen.dk/vw-id-7-lanceres-i-november-fra-479-995-kr-451338/

 

Kommer ID7 med 77 kWh batteripakke og en range på 618 km. Svarende til 124 Wh/km. Det er da imponerende.

 

Den er immervæk 20 cm længere og noget tungere end en model 3. 

Den er tættere på en Model S 100D som napper 634 km på 100 kWh. 

 

jramskov
jramskov Aug 29 '23

Synes den ser ret fed ud og har gode specs. Prisen er dog lidt høj, så det vil nok begrænse salget. I forhold til Model S er den dog meget billig :)

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Aug 29 '23
MOS
MOS Aug 29 '23

Læg mærke til, at der står "op til" 618 km. Og de 77 kWh er så vidt jeg ved netto, så brutto er nok omkring 82 kWh.

Jeg gætter på, at udgaven med den imponerende rækkevidde er med dæk med særlig lav rullemodstand. WLTP-testen favoriserer i øvrigt biler med rullemodstandsoptimerede dæk, da gennemsnitsfarten i testen er ret lav. I praksis - og især på motorvej - vil man som regel køre væsentligt hurtigere og her betyder luftmodstanden mere. Så jeg forventer ikke, at de 618 km holder i praksis. Uanset er det dog et flot WLTP-tal.

Med til historien hører nok også, at den ser ud til at være rimelig pænt aerodynamisk og så har VW nok gjort sig umage med en effektiv drivlinje med lave tab i både elmotor, inverter og øvrigt forbrug til computer, lygter osv. Ellers er sådan en rækkevidde ikke mulig med et batteri på kun 77 kWh.

KimT
KimT Aug 29 '23

Som mange andre, viderudvikler de vel på deres MEB platform. Hos de etablerede producenter sker sådanne forbedringer jo ikke løbende, men via model år m.m. Hos Tesla sker det løbende.

 

ID.7 er vel den først bil der kommer til at køre på MEB+ platformen.

 

Så vidt jeg husker er de vist løbet ind i problemer så de har været nødt til at lave et "mellem trin". Den planlagte nye generation af platform blev forsinket - mener den hedder SSP (skulle vist understøtte 800V og 350kW)

 

PS har likke lige søgt endnu, men mener au Audi har fået lov til at lave deres egen platform - det giver da ingen mening (tror der stod noget ifm. lanceringen af Q6 på færøerner).

 

PPS : PPE platform - 800V : https://www.audi.dk/...-tron-prototype.html

Forummets indlæg er redigeret af KimT Aug 29 '23
cth
cth Aug 31 '23
Citat fra Ice2EV

Ifølge Bilbasen:

https://blog.bilbasen.dk/vw-id-7-lanceres-i-november-fra-479-995-kr-451338/

 

Kommer ID7 med 77 kWh batteripakke og en range på 618 km. Svarende til 124 Wh/km. Det er da imponerende.

 

Den er immervæk 20 cm længere og noget tungere end en model 3. 

Den er tættere på en Model S 100D som napper 634 km på 100 kWh. 

 

Ja den nye model S

Min "gamle" var på 652 WLTP :-)

 

Noget der egentlig undrer mig at Tesla ikke formåede at forbedre til måske bare 700 km. 

jramskov
jramskov Aug 31 '23

@cth Prioritering. Det er min overbevisning. De kunne uden tvivl have lavet en TMS med bedre rækkevidde og mere luxus, men de har i stedet primært haft fokus på 0-100km/t performance.

Ice2EV
Ice2EV Sep 2 '23

@jramskov Er der reelt nogen grund til at fokuserer på range, når man alligevel kører længst i de norske rækkevidde test. Også selvom man har mindre batteri end andre modeller i testen.

jramskov
jramskov Sep 3 '23

@Ice2EV for at overgå konkurrenterne igen og for at lukke munden på dem der bliver ved med at klage over kort rækkevidde. Dertil synes jeg det generelt bare er ringe at de lancerer en stor opdatering af modellen uden at forbedre rækkevidden (så vidt jeg har forstået det).

Ice2EV
Ice2EV Sep 4 '23

Den nye S opgives til 634 med 22 tommer. Anslået 728 med 19 tommer.

728 det er da også en del.

Ice2EV
Ice2EV Sep 5 '23

Journalister er vist ikke hvad de har været.

 

https://blog.bilbasen.dk/mercedes-cla-concept-kompakt-elektrisk-luksus-med-over-750-km-raekkevidde-451824/

 

Uddrag:

Forbruget skal i snit ligge på cirka 12 kWh for hver 100 kilometer, og for at komme op på en rækkevidde på 750 kilometer kræves kun et batteri på 65-70 kWh.

 

Altså 12 kWh for hver hundrede Et batteri på 70 kWh............ Kan jounalister ikke regne?

70kWh/120 Wh/km = 583 km.......... Ingen form for kritisk holdning eller bare skyggen af fakta tjek af det pladder de skriver.

 

 

Men ellers ser den da lækker ud.

 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Sep 5 '23
cth
cth Sep 5 '23

Er den ikke god nok?

de skriver lad 12 KwH på din bil og kør 100km.

Ikke at jeg tror på det, men beregning er vel god nok, at den så kan køre mindst 750km med 65 KwH?

 

 

https://finans.dk/erhverv/ECE16407201/tyske-bilgiganter-i-stoerste-satsning-i-kampen-mod-tesla/?st=1

mere om nye satsninger.

Lover godt

Forummets indlæg er redigeret af cth Sep 5 '23
Ice2EV
Ice2EV Sep 5 '23

De skal køre 10,7 km på en kWh med 70 kWh batteri for at nå 750.

Er det kun 65 kWh batteri skal de rende 11,3 km/kWh eller 88 Wh/km. 

 

Så tror jeg uden at være fysikker eller ingeniør at WLTP måles delvist ned af Kasselbakker, og så ellers meget flad vej for resten.

 

I vores 2022 3LR, der løber den 111 Wh/km på en 75 km landevejstur med 85 og tørre veje i 21 grader.  Så tænker jeg man skal have opfundet noget spitzenklasse udstyr, hvis man skal spare yderligere 20%, i forhold til markedslederen.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Sep 5 '23
MOS
MOS Sep 5 '23
Citat fra cth

Er den ikke god nok?

de skriver lad 12 KwH på din bil og kør 100km.

Ikke at jeg tror på det, men beregning er vel god nok, at den så kan køre mindst 750km med 65 KwH?

Nej.

65 kWh batteri ville med et forbrug på 12 kWh/100 km give en rækkevidde på 65 kWh/(12 kWh/100 km) = 542 km.

750 km rækkevidde ville kræve et batteri på 750 km*12 kWh/100 km = 90 kWh.

Jeg ved ikke, hvordan man skal kunne få det beregnet til noget som helst andet med de oplyste data.

 

Mit gæt er, at journalisten måske har rodet rundt i flere forskellige batteristørrelser til den samme model. Således at det store batteri giver en rækkevidde på hele 750 km og det lille batteri kun har en kapacitet på 65 kWh. Når man så blander det sammen og tager det bedste fra forskellige verdener, så opstår magiske præstationer :) Måske er der en anden forklaring, men der er i hvert fald noget, der ikke helt stemmer.

MOS
MOS Sep 5 '23
Citat fra Ice2EV

Så tror jeg uden at være fysikker eller ingeniør at WLTP måles delvist ned af Kasselbakker, og så ellers meget flad vej for resten.

WLTP måles slet ikke på Kasselbakkerne eller bakker i det hele taget. WLTP er en laboratorietest, hvor bilen måles på et rullefelt. Modstanden på rullerne justeres under testen så den simulerer bilens vægt og luftmodstand, som hvis der var blevet kørt ude på en flad vej. Der testes en bestemt kørecyklus indeholdende en del bykørsel og også lidt landevej og motorvej med forskellige hastigheder og accelerationer/opbremsninger. Gennemsnitshastigheden i WLTP-testen er latterlig lav ift. de fleste menneskers normale kørsel og accelerationerne er også meeeget "morfar", hvilket har medført en del kritik, fordi testen således giver alt for optimistiske resultater. WLTP er dog en lille forbedring ift. den tidligere brugte NEDC-test, som var endnu mere urealistisk.

Altså meget lav gennemsnitsfart, laaangsomme accelerationer, ingen bakker og ingen ekstreme temperaturer. Det giver naturligvis et bedst-case scenario, hvor testresultatet kan være svært at opnå ude i den virkelige verden, hvor der både køres hurtigt, der er bakker, lave temperaturer, regnvejr, blæsevejr og meget andet.

P85DK
P85DK Sep 5 '23
Citat fra MOS

Gennemsnitshastigheden i WLTP-testen er latterlig lav ift. de fleste menneskers normale kørsel og accelerationerne er også meeeget "morfar", hvilket har medført en del kritik, fordi testen således giver alt for optimistiske resultater.

At bringe en bil op til en bestemt hastighed bruger vel den samme mængde energi uanset hvor lang tid der bruges for at opnå den ønskede hastighed?

MOS
MOS Sep 5 '23
Citat fra P85DK

At bringe en bil op til en bestemt hastighed bruger vel den samme mængde energi uanset hvor lang tid der bruges for at opnå den ønskede hastighed?

Ja, hvis du udelukkende kigger på den kinetiske energi. I praksis er der køremodstand undervejs i accelerationen. Hvis du snegler dig op i fart, så kører du langsomt i længere tid (lavere gennemsnitsfart), hvilket giver lavere luftmodstand. En mindre belastning af batteri, motor, inverter osv. (lavere strømstyrke) giver også mindre, elektriske tab, så det er ikke helt uden betydning.

 

Du kan evt. selv prøve det af i praksis. Kør en bestemt tur, hvor alle accelerationer er med sømmet i bund, indtil du når fartgrænsen og hold så konstant fart. Kør den samme tur med blød hat og et æg under speederfoden, men hold stadig farten på fartgrænsen, når du langt om længe når derop. Jeg vil tro, der er en klar og målbar forskel, dog ikke som i nat og dag.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Sep 5 '23
cth
cth Sep 5 '23
Citat fra MOS
Citat fra cth

Er den ikke god nok?

de skriver lad 12 KwH på din bil og kør 100km.

Ikke at jeg tror på det, men beregning er vel god nok, at den så kan køre mindst 750km med 65 KwH?

Nej.

65 kWh batteri ville med et forbrug på 12 kWh/100 km give en rækkevidde på 65 kWh/(12 kWh/100 km) = 542 km.

750 km rækkevidde ville kræve et batteri på 750 km*12 kWh/100 km = 90 kWh.

Jeg ved ikke, hvordan man skal kunne få det beregnet til noget som helst andet med de oplyste data.

 

Mit gæt er, at journalisten måske har rodet rundt i flere forskellige batteristørrelser til den samme model. Således at det store batteri giver en rækkevidde på hele 750 km og det lille batteri kun har en kapacitet på 65 kWh. Når man så blander det sammen og tager det bedste fra forskellige verdener, så opstår magiske præstationer :) Måske er der en anden forklaring, men der er i hvert fald noget, der ikke helt stemmer.

beklager...den havde jeg vist ikke fået beregnet rigtigt.

Beder om skolepenge retur :-)

P85DK
P85DK Sep 5 '23
Citat fra MOS
Citat fra P85DK

At bringe en bil op til en bestemt hastighed bruger vel den samme mængde energi uanset hvor lang tid der bruges for at opnå den ønskede hastighed?

Ja, hvis du udelukkende kigger på den kinetiske energi. I praksis er der køremodstand undervejs i accelerationen. Hvis du snegler dig op i fart, så kører du langsomt i længere tid (lavere gennemsnitsfart), hvilket giver lavere luftmodstand. En mindre belastning af batteri, motor, inverter osv. (lavere strømstyrke) giver også mindre, elektriske tab, så det er ikke helt uden betydning.

Du kan evt. selv prøve det af i praksis. Kør en bestemt tur, hvor alle accelerationer er med sømmet i bund, indtil du når fartgrænsen og hold så konstant fart. Kør den samme tur med blød hat og et æg under speederfoden, men hold stadig farten på fartgrænsen, når du langt om længe når derop. Jeg vil tro, der er en klar og målbar forskel, dog ikke som i nat og dag.

Tjaa i en elbil ved 50 km/t tror jeg ikke der er det store, andet end at du selvfølgelig kører længere med lavere hastighed jo langsommere du accelerere, så i den test du fremsætter vil det ligne at man bruger mindre energi, men det er reelt et udtryk for lavere gns hastiged. Isoleret set, så er den mængde energi der bruges på at komme fra 0-50 km/t stort set ens uanset hvor længe du er om det.

 

Ice2EV
Ice2EV Sep 5 '23

@P85DK forudsat at motoren er 100% effektiv, så har du ret.

 

En elmotor er relativt bedre til at udnytte energi end en benziner/diesel.

Så en elmotor vil ikke miste det store ved at lave max accellerationer i forhold til en fossil motor.

 

MOS
MOS Sep 5 '23

Det kunne faktisk være interessant at lave tests, hvor man sammenligner forbruget ved sømmet-i-bund-accelerationer og morfar-accelerationer med SAMME GENNEMSNITSHASTIGHED. Dvs. "morfar-testen" skal køres med lidt højere fart, når man er nået op på marchhastigheden, for at indhente den tid, man har tabt på accelerationen.

Der er ingen tvivl om, at lyn-accelerationer belaster drive train mere og koster lidt større tab. Omvendt vil en lidt højere marchfart for at kompensere for tidstabet ved morfar-accelerationer give lidt højere luftmodstand. Om det går lige op eller om balancen tipper til den ene eller anden side er svært at forudsige.

Sider: 1 2 3 »