Loading...
dk

Nye tal afliver myte: Elbiler er ikke brandbomber | Tesla Forum

MichaelS
MichaelS Sep 14

https://fdm.dk/nyheder/bilist/2023-09-nye-tal-afliver-myte-elbiler-er-ikke-brandbomber

Kunne være interessant at se de rene elbils-tal for brande i de tre lande, nogen der har et link? Hybridbiler har ret beset 2 muligheder for at noget går galt.

MOS
MOS Sep 14

Det er vel ikke nogen overraskelse, at elbiler ikke brænder så ofte som fossilbiler. Medmindre man er blevet vildledt af den megen FUD, der verserer rundt omkring på nettet og i nyhederne.

 

Der er dog flere svage punkter i den undersøgelse. F.eks.:

Ser man på de brændte biler, har fossilbilerne en gennemsnitsalder på 10 år, mens den for el- og hybridbilerne kun er to år.

Det er jo ikke mærkeligt, at gamle biler brænder oftere end nye biler. Man kunne nemt have taget højde for dette ved at sammenligne elbiler og fossilbiler med samme alder, når man nu allerede kender de brændte bilers alder. F.eks. sammenligne brandrisikoen for en 2 år gammel elbil med en 2 år gammel fossilbil. Og tilsvarende for ældre el- og fossilbiler.

 

En anden ting er, at man blander el- og hybridbiler sammen. Hybridbiler er det værste fra 2 verdener, hvor både fossildelen og batteridelen kan være årsag til branden, udover lavvoltelektronikken som findes i alle biler. Havde man holdt hybridbiler i en kategori for sig, så ville det være muligt bedre at analysere brandårsagerne.

 

Jeg kan se, at de i en del tilfælde har registreret brandårsagen. Men f.eks. tilsigtet ildspåsættelse siger jo ikke noget om, hvorvidt en elbil teknologisk er mere brandsikker. Det siger mere noget om "hate-crime", altså om pyromaner/vandaler har et særligt had imod elbiler. Brandspredning, f.eks. fra en brændende bil, der parkerer ved siden af, siger heller ikke så meget om, hvorvidt teknologien er sikker, men mere om, hvorvidt man har været uheldig at parkere ved siden af den forkerte bil. Endelig er brandårsagen i et godt stykke over halvdelen af tilfældene ikke registreret. Sådan en undersøgelse kan altså ikke bruges til ret meget.

MichaelS
MichaelS Sep 14

Helt enig! Er der nogen, der ved om baggrundsdata er offentligt tilgængelige? Så kunne man lave en mere retvisende statistik (netop med rene elbiler for sig og sammenholdt med fossibbiler i samme aldersklasse, som MOS angiver).