Loading...
dk

Så sænker Tesla igen priser...minus 30.000kr | Tesla Forum

cth
cth May 31 '24

kig selv

 

under 300.000kr. nu

 

https://www.tesla.com/da_dk/model3/design#overview

 

Min kollega hentede sin TM3 i forgårs og rygtet siger man får refunderet hvis man ikke har afhentet. :-(

Forummets indlæg er redigeret af cth May 31 '24
jramskov
jramskov May 31 '24

Ja, 300k for en TM3 - TMY er også nedsat, kan fåes fra 330k nu.

Ice2EV
Ice2EV May 31 '24

2-3 neddsættelser mere, så behøver de ikke lave en model 2.

 

Hvem vil have en e-C3 til 200k, hvis man kan få en model 3 med 200 km range mere for få kr.

jramskov
jramskov May 31 '24

Dem der gerne vil have en bil med stilke?

cth
cth May 31 '24
Citat fra jramskov

Dem der gerne vil have en bil med stilke?

jeg vil sige dem der ikke kan eller vil betale 100.000kr. mere.

Længere er den vel ikke 

 

lindolrik
lindolrik May 31 '24

Nu har vi to 3'ere, en med og en uden stilke.

Ville til enhver tid vælge uden stilke. Har lige kørt ned gennem europa i den nye og det er intet problem.

Faktisk er de ratbetjente funktioner bedre end med stilke. Måske lige undtagen i (meget små) rundkørsler. Men det er ikke noget man ikke kan vende sig til. Og er slet ikke et issue der fortjener så meget (negativ) omtale..

Så en 3'er UDEN stilke og så nu også nedsat er et must-køb :-)

PL
PL May 31 '24

Tak for input, lindolrik! Det betyder mere at høre fra nogen, som har prøvet det, end en biljournalist som har siddet i bilen 15 min. 

lindolrik
lindolrik May 31 '24

Det kommer selvfølgeligt an på om man er omstillingsparat. Men hvis man ikke er det, skal man jo slet ikke vælge en elbil.

MOS
MOS May 31 '24

@lindolrik

Jeg kunne godt tænke mig dit input til følgende:

Jeg har nok et atypisk kørselsmønster. Jeg kører på en typisk dag op imod 100 km (nogle gange mere) i bytrafik i Odense. 20-40 start/stop ved forskellige destinationer. Masser af U-vendinger, parallelparkeringer, 90-graders parkeringer, manøvreren rundt på P-pladser, 100-vis af lyskryds med højre- og venstresving, vognbaneskift, store/små/mellemstore rundkørsler osv., hvor jeg vil skulle blinke. Jeg vil anslå, at jeg bruger blinklyset op mod 1000 gange på én dag. Hvis jeg fumler og mister bare 1 sekund hver gang, jeg ville skulle lede efter den rigtige blinkerknap, der flytter sig rundt sammen med rattet, så har jeg hurtigt mistet, hvad der svarer til 15 min. om dagen, 50 timer om året eller 1000 timer i bilens forventede levetid. Med en nogenlunde anstændig timeløn, så svarer det til en pæn portion penge, som vil kunne finansiere ikke bare et par stilke, men ligefrem en helt ny bil...! Lad lige den synke ind.

Ville du vælge en 3'er uden stilke til dette kørselsmønster? Tror du ikke, jeg ville være bedre stillet med en bil med stilke?

Ice2EV
Ice2EV May 31 '24

@MOS

Godtnok så hører jeg at Wolt bude tjener meget godt ;-) Men ligefrem at de dribler pizza'er ud i Odense i en model S.    ;-)

Er der andre end wolt bude med sådan et kørselsmønster?

 

Efter den opdatering der er kommet idag, der er visualisering taget et betragtligt trin op af stigen. 

Eks så viser den når bilen foran bremser eller blinker.

Ligsom skifte af visker funktion er voldsomt forbedret, når du trykker på stilken, så visker den, og hvis du vil skifte indstilling, så kommer funktionerne op på skærmen som tidligere, men nu kan du scrolle direkte på venster hjul.

Lyskryds er en hel anden verden at se på skærmen i forhold til før.

Tror du får auto blink om få opdateringer.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV May 31 '24
Dec14
Dec14 May 31 '24

@ MOS

Jeg tror da du skulle have købt vores gamle Bullitt ladcykel, der lige er solgt på dba. 100 km bykørsel om dagen er da væsentlig hurtigere og billigere på cykel. Og sundere. 

Johannelund
Johannelund May 31 '24
Ja selvfølgelig måde sætte priserne ned med 25-30000 da de ikke kan komme af med bilerne der ikke kan blinke korrekt, ja man laver en besparelse til en værdi på 200 kr som nu gør at man må nedsætte prisen, bare alene for at holde samlebåndet kørende.
Forummets indlæg er redigeret af Johannelund May 31 '24
MOS
MOS May 31 '24
Citat fra Ice2EV

Godtnok så hører jeg at Wolt bude tjener meget godt ;-) Men ligefrem at de dribler pizza'er ud i Odense i en model S.    ;-)

Er der andre end wolt bude med sådan et kørselsmønster?

Der er vel også Foodora, Just Eat, Hungry... ;-)

Jeg har i hvert fald kendskab til minimum ét Just Eat bud, der kører rundt i en Model S. Så jo, de findes. 

Ice2EV
Ice2EV Jun 2 '24

Har en kollega, vis søn er flyttet hjemmefra  og køre bud. Han har 15-18k ud som 18 årig og gider pt ikke studere, når han kan nøjes med at cykle lidt rundt.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Jun 2 '24
lindolrik
lindolrik Jun 3 '24

@MOS
Alle de manøvre du beskriver ser jeg ikke som et problem der er anderledes end i en anden bil. Blinklyset er blot en vane som hurtigt tillæres. Ja der kan stadig være de små rundkørsler som måske 1/10 gange kræver lidt mere hjerneaktivitet, men generelt klarer bilen jo selv så meget mere. Lige som Tesla'er selv slukker blinket ud fra kamera/software og ikke som traditionelle biler med noget mekanik, som vi jo alle husker ikke altid blev ved med at blinke fx gennem manøvrering af sving eller rundkørsler med lidt slalom.. 

@Ice2EV
Jeg tror også at der kommer en form for predictable blinkefunktion, som allerede nu med hvilket gear (frem/tilbage) der skal vælges. Specielt hvis der køres FSD eller Enhanced Autopilot. Min bedre halvdel syntes fx at gearet i den nye 3'er er meget nemmere end med gammeldags stilke..!

@Johannelund
Jeg tror ikke kun det er for at bespare at Tesla vælger uden stilke, til 200,- eller hvad det nu koster. Men det er et ønske om at drive udviklingen. OG så skal Robo-Taxi'erne jo helst kun have et rat. Så passagererne ikke trækker i stilkene.. Ja. Jeg ville til enhver tid vælge uden stilke.

Syntes der har været alt for meget hysteri (anti-Tesla/anti-EV) fra folk der ikke har prøvet det, eller måske slet ikke vil fremme udviklingen. Er der nogen trolde derude?

Der var fx også kritik af Apples et-knaps mus, iPhones uden taster, iPad uden tastertur, AI (som skal anvendes med omtanke, men er en stor hjælp) og alt muligt andet der driver udviklingen eller noget som dør ud igen som en fuser.   
                                       
Om Wolt/Just Eat eller andre bude på grund af prisnedsættelsen køber en ny Tesla, er nok noget skudt forbi :-)

Forummets indlæg er redigeret af lindolrik Jun 3 '24
P85DK
P85DK Jun 3 '24
Citat fra Ice2EV

Har en kollega, vis søn er flyttet hjemmefra  og køre bud. Han har 15-18k ud som 18 årig og gider pt ikke studere, når han kan nøjes med at cykle lidt rundt.

Tror du skal have en snak med ham om muligheder og fremtid :-) SU og studierelevant studiejob er tæt på det samme i dag

MOS
MOS Jun 3 '24
Citat fra lindolrik

@MOS
Alle de manøvre du beskriver ser jeg ikke som et problem der er anderledes end i en anden bil. Blinklyset er blot en vane som hurtigt tillæres. Ja der kan stadig være de små rundkørsler som måske 1/10 gange kræver lidt mere hjerneaktivitet, men generelt klarer bilen jo selv så meget mere. Lige som Tesla'er selv slukker blinket ud fra kamera/software og ikke som traditionelle biler med noget mekanik, som vi jo alle husker ikke altid blev ved med at blinke fx gennem manøvrering af sving eller rundkørsler med lidt slalom.. 

Tak for dit input vedr. stilke. Jeg er nok ret skeptisk ift. blinkerknapper på rattet og gearslider på skærmen vs. stilke. Det er baseret på mange videoer, jeg har set på nettet, hvor brugerne demonstrerer, hvor besværligt, det er at bruge i praksis. Og kombineret med mit langt over middel behov for at blinke og skifte gear/kørselsretning, gør det naturligvis ikke min bekymring mindre. Jeg vil dog være åben for de manglende stilke til jeg selv har prøvet det af på en krævende køretur i bytrafik og det har jeg ikke endnu. Det må jo komme an på en prøve, hvor bøvlet det i realiteten er eller om det er noget, man kan vænne sig til.

Syntes der har været alt for meget hysteri (anti-Tesla/anti-EV) fra folk der ikke har prøvet det, eller måske slet ikke vil fremme udviklingen. Er der nogen trolde derude?

Jeg håber ikke, jeg fremstår som en hysterisk trold, bare fordi jeg umiddelbart synes, de manglende stilke er en dårlig idé. Jeg har ganske vist ikke prøvet det i praksis, så mine fordomme bør naturligvis vægte mindre end andre folks reelle erfaringer. Man bør dog også være bevidst om, at de folk, der kommer med deres reelle erfaringer ofte er ejere, der netop har valgt produktet, fordi de ikke mener, det er noget problem for dem. Derfor kan de manglende stilke jo godt udgøre et problem for andre brugere, som netop har valgt produktet fra og derfor ikke har erfaringer med det i praktisk brug i dagligdagen. Bare for at sige, at de erfaringer, man hører om, sagtens kan være skewed. Jeg forbeholder mig i hvert fald retten til at være skeptisk, indtil jeg får det prøvet af i praksis. Så må vi se, om jeg ændrer mening.

Der var fx også kritik af Apples et-knaps mus, iPhones uden taster, iPad uden tastertur, AI (som skal anvendes med omtanke, men er en stor hjælp) og alt muligt andet der driver udviklingen eller noget som dør ud igen som en fuser.   

Mobiltelefoner og tablets uden tastatur er altså også håbløse, hvis man skal bruge dem meget til at at skrive på. Der er et gammeldags, mekanisk tastatur altså langt bedre. Det er ikke fordi, jeg ikke synes, en smartphone er smart - jeg har da en selv. Men der er visse opgaver, som jeg aldrig gad bruge min smartphone til. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, men ganske enkelt fordi, det er for bøvlet. Nogle opgaver egner sig bedre til en PC med stor skærm, alm. tastatur og mus. Jeg kunne forestille mig, at noget tilsvarende gælder for biler uden stilke. De er måske gode til motorvejskørsel, hvor rattet altid er næsten ligeud. De kan også godt bruges til bykørsel, men måske er det alligevel bedre med traditionelle stilke.                                      

Om Wolt/Just Eat eller andre bude på grund af prisnedsættelsen køber en ny Tesla, er nok noget skudt forbi :-)

Det er nok ikke de 200 kr. man sparer på et par stilke, der tiltrækker køberne. Jeg ville omvendt ikke bruge mere end et splitsekund på at tilvælge stilke som ekstraudstyr, hvis man kunne få det for 200 kr. Men de seneste prisnedsættelser på ~30kkr, der har været ad flere omgange, frister. Jeg har faktisk seriøst overvejet at skifte min gamle Model S med en ny 3 eller Y. 

lindolrik
lindolrik Jun 3 '24

@MOS
Det er ikke lige dig jeg henviser til med trolde. Der er bare så mange "anmeldere" og "jeg-syntes" på nettet som man kunne mistænke for slet ikke at være på nettet for andet end at skabe splid.

En iPad/iPhone er fantastisk til det meste, men indrømmer at jeg har da et click-on tastetur. Det kommer dog meget sjældent frem. Nok lige så sjældent som at blinklys i dagligdagen er en bekymring.

Jeg har så aldrig prøvet en S'er, Selvom det var den som fik mig til at se efter en Tesla.
Prøv en ny 3'er.. Syntes ikke Y'eren har den samme køre fornøjelse og nye features, selvom den klart er mere rummelig. 3'eren ligger designmæssigt tættere på S'eren - min æstetik er lidt imod Y'eren.

Man kunne næsten mene at da 3'eren kom var sedan/den lave bagklap, i sammenligning med S'eren, i mine øjne en større fejl end de manglende stilke. :-)
 

jramskov
jramskov Jun 3 '24

@lindolrik

Jeg har kun prøvet en TM3 uden stilke i cirka 20 minutter, så for mig er det bestemt også en begrænset hvad jeg har af erfaring med det, men det er så også en udfordring: Stilke kender alle for det er sådan blinklys fungerer på praktisk taget alle andre biler - det er en ret indgroet vane. Hvis andre skal køre bilen, skal de til at lære en ny måde at gøre en basal funktion og det var ikke noget jeg vænnede mig til da jeg prøvede bilen. Jeg prøvede også en rundkørsel hvor jeg skulle ud af tredje vej og det har jeg svært ved at se hvordan det nogensinde vil blive en forbedring.

Men, det er fedt at det fungerer fint for dig :)

Edit:
Der er nogle få ting der virkeligt ville lukke munden på de fleste:
- Stilke i stedet for knapper/skærm
- Ekstra skærm foran føreren
- Regnsensor
- Bedre autopilot, hvor den kan læse og tilpasse hastigheden efter vejskilte.

En større bagklap på 3'eren ville være en fin forbedring, men det vil kræve en lidt større designændring af bilen. Synes generelt det nye design er ret vellykket og det virker til at være en fremragende bil på rigtig mange måder. Dertil bliver mange faktisk ret overrasket over hvor meget bagagerumsplads der er i den. En bekendt har købt en Nissan Ariya - jeg var overrasket over hvor relativt lille bagagerummet var på trods af at det er en forholdsvis stor SUV.

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Jun 3 '24
MOS
MOS Jun 3 '24
Citat fra lindolrik

Prøv en ny 3'er.. Syntes ikke Y'eren har den samme køre fornøjelse og nye features, selvom den klart er mere rummelig. 3'eren ligger designmæssigt tættere på S'eren - min æstetik er lidt imod Y'eren.

Hvordan mener du, kørefornøjelsen er anderledes på en Y? Er det fordi den er højere og mindre sporty i køreegenskaberne, eller mener du noget andet?

Hvilke nye features har Y ikke?

Rent æstetisk kan vi godt blive enige om, at 3 og S er pænere end Y og X, der bliver lidt klodsede/klumpede i udseendet. Jeg synes dog ikke Y er så slem endda. Men det er naturligvis noget subjektivt. For mange handler bil mere om funktion end om æstetik.

Man kunne næsten mene at da 3'eren kom var sedan/den lave bagklap, i sammenligning med S'eren, i mine øjne en større fejl end de manglende stilke. :-)

Det er ikke en fejl, men et designvalg. Hvis 3'eren skulle have haft en stor bagklap, hvor hele bagruden følger med op, så skulle den have en tværgående bjælke oppe over bagruden, som enten ville stjæle noget loftshøjde til bagsædepassagererne og måske noget udsyn bagud. Eller også skulle taglinjen have været en del højere med dertil hørende ringere aerodynamik, højere forbrug, kortere rækkevidde, eller nødvendiggøre et større batteri med dertil højere vægt, højere pris osv. Så det var nok det bedste kompromis, designerne havde valgt. Hvis man ikke kan leve med den lille åbning til bagagerummet i en 3'er, så findes der heldigvis mange andre biler på markedet.

Sider: 1 2 »