Jeg forstår nedenstående billede som en 3 timers parkering med p-skive.
D.v.s. gratis i 3 timer hvis man lader.
Det er i København.
Er det korrekt?
https://fdm.dk/alt-om-biler/elbil-hybridbil/alt-om-livet-med-elbil/parkering-med-elbil-plugin-hybrid
Reserverede pladser med tidsbegrænsning
Er den blå P-tavle og ledningssymbolet suppleret med en tidsbegrænsning på eksempelvis 3 timer, betyder det – udover at pladsen er reserveret til elbiler og pluginhybrider – at disse kun må parkere på pladsen i 3 timer ved brug af p-skive.
Hvis pladsen ligger i et område med betalingsparkering, gælder disse regler ikke i de perioder, hvor der er tidsbegrænsning. Udenfor perioderne med tidsbegrænsning skal de almindelige regler herom følges.
Er den blå P-tavle suppleret med en tekst, hvor der eksempelvis står: "Kun opladning af elkøretøjer", så betyder det, at der på ladepladsen er krav om, at man skal lade, når man holder på pladsen.
Du må kun parkere der, hvis du lader.
Derudover må du max. parkere i 3 timer på hverdage mellem kl. 8-19 (gratis parkering, husk P-skive). Og kun hvis du lader.
Om natten mellem kl. 19-8, i weekenden og på helligdage er der ingen tidsbegrænsning på parkeringen, men til gengæld skal du betale for parkeringen. Du må du stadig kun parkere, hvis du lader.
Jeg er lidt i tvivl om, hvad der gælder, hvis man f.eks. har parkeret, betalt og sat sin bil til opladning om aftenen og den så er færdig med at lade i løbet af natten, inden man kommer ned og flytter bilen næste morgen. Så er den jo parkeret noget af tiden, uden at den lader. Men det er måske tvivlsomt, om en P-vagt kan gennemskue, om den faktisk lader. Så længe kablet sidder i, ser det jo umiddelbart tilforladeligt ud. Kan man se på standeren, om den stadig hælder juice på, eller om opladningen er afsluttet?
Hvis pladsen ligger i et område med betalingsparkering, gælder disse regler ikke i de perioder, hvor der er tidsbegrænsning.
Hvordan forstås det?
Hvis 3 timers p-plads ligger i f.eks. rød zone i Kbh. så gælder de 3 timer ikke da der i området er betaling 24/7 ?
Nå men jeg satsede og holdte der i rød zone og ladede lidt under 3 timer og fik ingen p-bøde.
Det er som med refusion...for indviklet og for bureaukratisk.
Ja, man skal lige holde tungen skævt i munden. Det skilt skal læses mere end én gang, før man er sikker på, man har misforstået det korrekt. ;-)
Spøg til side... Ja, du kan parkere gratis i 3 timer mellem kl. 8-19. Ellers er det betalingsparkering. Hensigten er vel at flest mulige skal kunne komme til at lade der i hverdagene i dagtimerne, så derfor max. 3 timer. Efterspørgslen efter opladningsmulighed er måske ikke så stor, så det er kritisk om natten eller i weekenden. Til gengæld får de så penge ind på betalingsparkering i det tidsrum. Ved ikke lige, om penge fra salg af strøm og penge fra betalingsparkering ryger i samme kasse. Men anyway... nogen har nok tænkt over det, før de satte det skilt op, så mon ikke det giver mening i deres optik?