Loading...
dk

300.000 km og 902.000 kroner senere | Tesla Forum

PeterE
PeterE Jan 22
Så rundede jeg 300.000 km og gjorde - for sjov - regnstykket op. 
 
Inkl p-bremser, 5g opgradering, ny undervogn, mcu + cluster, dab opgradering, nye fælge, lidt forlygtepærer, chrome delete og en masse dæk…  

(recall undervejs på emmc chip, bolte på styrekugler, fastgørelse af sikkerhedsseler og lukkemekanismen på frunk)
 
Og incl Falck, vægtafgift, EON all incl og forsikringer.
 
Og en afskrivning på bilen på 650.000,-

Så lander jeg på lige over 900.000,- eller ca 3,- pr km. Har jeg glemt noget? Sikkert.
 
Nåh ja, rækkevidden fra ny var 448 km og er nu 379 km. Ladehastigheden er eneste sten i skoen faktisk. 




Forummets indlæg er redigeret af PeterE Jan 22
PeterE
PeterE Jan 22

Og den ligner sig selv…

Ice2EV
Ice2EV Jan 23

Cool. 

Hvad havde regnestykket været hvis du have kørt 5 serie, A6, E klasse?

cth
cth Jan 24
Citat fra Ice2EV

Cool. 

Hvad havde regnestykket været hvis du have kørt 5 serie, A6, E klasse?

i hvert fald mindst 250.000 kr ekstra til brændstof. 

cth
cth Jan 24

Kanon... når nu ikke batteri har fejlet undervejs.

Hvad er dit gennemsnitsforbrug på de 300.000km?

mere eller mindre end mine 207 wh/km i min "nye" TMS.

PeterE
PeterE Jan 24
Citat fra Ice2EV

Cool. 

Hvad havde regnestykket været hvis du have kørt 5 serie, A6, E klasse?

Ingen idé :)
PeterE
PeterE Jan 25
Citat fra cth

Kanon... når nu ikke batteri har fejlet undervejs.

Hvad er dit gennemsnitsforbrug på de 300.000km?

mere eller mindre end mine 207 wh/km i min "nye" TMS.

Har desværre nulstillet mine triptællere mange gange undervejs og har derfor ikke et god billede af mit gennemsnitsforbrug, men 207 lyder godt nok lav med mindre du konsekvent kører i slipstrømmen af lastbiler på motorvejen - eller kører med en utrolig let speederfod?
MOS
MOS Jan 25
Citat fra PeterE
(...) men 207 lyder godt nok lav (...)med mindre du konsekvent kører i slipstrømmen af lastbiler på motorvejen - eller kører med en utrolig let speederfod?

Øh, det lyder ret højt, medmindre man aldrig udnytter i slipstrømmen fra andre biler eller man kører rally med utrolig tung speederfod. Har selv for tiden et snit på årsbasis omkring de 165 Wh/km (her om vinteren ligger det dog en smule højere). Og jeg har endda det sidste stykke tid kørt mere råddent og haft mange småture, som trækker snittet op.

PeterE
PeterE Jan 25
Citat fra MOS
Citat fra PeterE
(...) men 207 lyder godt nok lav (...)med mindre du konsekvent kører i slipstrømmen af lastbiler på motorvejen - eller kører med en utrolig let speederfod?

Øh, det lyder ret højt, medmindre man aldrig udnytter i slipstrømmen fra andre biler eller man kører rally med utrolig tung speederfod. Har selv for tiden et snit på årsbasis omkring de 165 Wh/km (her om vinteren ligger det dog en smule højere). Og jeg har endda det sidste stykke tid kørt mere råddent og haft mange småture, som trækker snittet op.

Jeg sad og ventede på dit svar Mark, og ja - du har en rasende god pointe. 
Jeg skulle have tilføjet et ‘for de fleste’ lyder 207 lavt. 165 som du opnår lyder - for endnu flere - vanvittigt lavt. 
cth
cth Jan 26

Med min kørsel er 207 et pænt gennemsnit.

Der bliver intet sparet her.

Min nye TMS er mere økonomisk end den gamle, skal lige siges.

 

MOS du er i en kaliber for sig selv hvad forbrug angår :-)

lindolrik
lindolrik Jan 27

Jeg ved ikke hvor stor forskellen er på MS og M3, men mine ligger på:

2019 M3 - 192 Wh/km - målt over 5,5 år.

2024 M3 - 158 Wh/km - over knap 1 år.

Forummets indlæg er redigeret af lindolrik Jan 27
PeterE
PeterE Jan 27

Jeg forsøgte - indrømmet, det var lidt uklart - at starte en debat om hvor meget det faktisk koster at køre 1 km i en Tesla. 

P85DK
P85DK Jan 27

Jeg har desværre ikke ført regnskab, men 3-5 kr. /km når alt er indregnet virker rigtigt. Afskrivningerne vejer selvfølgeligt tungt. Men det kan overraske meget. Det er klart at en egenbetaling på batteri eller motor kan have stor indflydelse

Mine absolut dyreste kilometer var i en bil jeg solgte for mere end jeg havde købt den for. Få kilometer, tørstig, dyr forsikring etc.

Den eneste gang jeg rigtig har lavet regnskab, det var på en Range Rover, den kostede mig 10 kr./km hvilket jeg faktisk synes var acceptabelt.

Bianco
Bianco Jan 27

Tesla S 2014 - Kørte 64K km på 3 år

Afskriv, forsik, låneomk. 5,34 kr/km

El, dæk, service 0,62 kr/km

 

Dyr at have stående i indkørslen, men utrolig billig at køre i.

Den var dog marginalt billigere end den Leaf vi købte i 2019, men den kørte også kun 35K km på 3 år.

Forummets indlæg er redigeret af Bianco Jan 27
Ice2EV
Ice2EV Jan 28

Model 3 LR 2019.

km 167.000

Købt 12/4-19 solgt 1/4-23.

nypris 463.000 solgt 227.000, tab 236.000

 

Vedligehold 6400 kr(ser bort fra smøring af bremser og undervognsbehandling, idet alle vores biler uanset om det er Tesla, anden ellert eller ICE skal have dette)

Forsikring 4x 8000 =32.000

forbrug kr/øre ca 48x729= 34.000'ish dertil udenbys ladninger anslået til 7000 kr.

 

ialt 309.000 kr svarende til  1,85 kr/km, som er den billigste udlægning. man kan også sige 6437kr/md, men det lyder ikke helt så godt vel!

Forbrug 194 Wh/km over hele ejerskabet.

 

Byttede til en model 3 LR fra 10/22 hentet i Tyskland 1/4-2023 til 360.000 kr.(de blev jo sat en del ned i løbet af ejerskabet af den første.

Den nye runder 90.000 km i februar. og har gået 166 Wh/km..... MEN den er med træk og har kørt mindst 600 km om året med hestetrailer efter sig. Og så bliver den altså seriøst tørstig på elektroner.  Inden de ture med hestetrailer begyndte lå den på 154 Wh/km.

Forbruget/km er nok også lidt stigende, idet vores standard kørsel 4 gange om uge med 40 km motorvej er blevet til 4 gange af 70 km motorvej.

 

 

 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Jan 28
lindolrik
lindolrik Jan 28

Jeg kan se på dine tal, som stemmer fint med mine, at skiftet til varmepumpe har givet den væsentlige besparelse pr. km.

Fra 194/192 til 154/158 svarer til 20% forbedring..

Ice2EV
Ice2EV Jan 28

Det er jeg helt enig i.

KimT
KimT Jan 28

Nu var det jo "kun" en 70D'er jeg havde.

Men 657.000,- i indkøb 

Afskrivning på 400.000,-

Og tror ikke jeg har brugt mere end 100.000,- på den på knap 6,5 år og 240.000km.

Så selv hvis jeg har brugt mere, havner det stadig under 2,5,-/km.

Når det så samtidig pga. gratis SuC og E.on's all-inclusiv med en tilbagebetaling på ca. 2,30/kWh har kostet mig ca 0,15/km i strøm, kan jeg vist ikke klage

mbk
mbk Jan 31

Model 3 LR AWD Sort, købt 02/2019 465.000, kørt 97.000 solgt for 140.000 kørt 97.000, flot udseende, men skræmmer på fælge, et snit i på læder ved bagdør og en lille bule i taget. Har skiftet et sæt dæk på den og skiftet knap til bagklappen en forrude grundet stenslag, Tesla har lavet lidt småting på garantien, har kun haft bilen inde 2 gange. Uden el har den kostet 3,45 kr/km.