Loading...
dk

Tesla i sneen | Tesla Forum

Noogi
Noogi Feb 6

Et positivt indspark om den nu snart udgåede Model S.

Har været en fornøjelse at køre i den gamle 85D i det kraftige snevejr. Selv med op over 30cm sne på de private veje i kvarteret pløjer den bare igennem alt.

 

Luftaffjedringen på max højde og AWD og så er der intet drama. Selv med de gamle 21" lavprofilsvinterdæk og lige under 4mm mønster har jeg gang på gang trillet forbi den ene nye bil efter den anden der har siddet fast. Herunder små SUVer. Har også været den eneste bil inde på diverse p-pladser hvor andre ikke har vovet sig derind osv.

Det er en fornøjelse at den gamle svend stadig er så kompetent og en skam at man fremadrettet ikke længere vil kunne købe en S'er eller en Tesla med luftaffjedring.

 

Og så en opfordring til folkens som knapt fjerner sneen fra sin bil før de triller på eventyr. Nærmest hver fjerde bil jeg stødte på i dag var en Model 3 eller Y med næsten helt tildækkede lygter. Kan det skyldes designet og LED lygter der ikke afgiver nok varme til at smelte sne der lander mens de kører? Eller tror folk at opvarmning via Tesla app er tilstrækkeligt? :)

 

Bianco
Bianco Feb 6

Sejlede nu en del rundt i går aftes og her til morgen, i min P85D - Indtil jeg satte den i chill mode ;-)

Kører på helårsdæk Michelin CrossClimate om vinteren, og må sige at det var nok de eneste 24 timer på året hvor de kommer til kort.

Noogi
Noogi Feb 7

:) Ja dækkene kan gøre en stor forskel, hvorfor jeg også var overrasket over hvor godt mine gamle halvslidte vinterdæk stadig tog fat. Modsat var jeg overrasket over hvordan familiens lille SUV kom til kort ift Teslaen. Den har helt nye Conti WinterContact på men havde meget sværere ved den dybe sne. Nok fordi den er forhjulstrukket, men alligevel.

MOS
MOS Feb 7

Jeg har skubbet 5 biler fri af sneen i går morges. 4 af dem var med forhjulstræk. Og så var der en BMW med baghjulstræk, som vi brugte ca. et kvarter på at skovle fri, da den sad uhjælpeligt fast i sneen. Tung motor foran og ingen vægt på de trækkende hjul kan sikkert være sjovt - bare ikke, når den sidder fast i sneen. Yderligere et par stykker kunne komme fri ved egen hjælp, men med masser af hjulspin og delvist sidelæns kørsel.

Da jeg skulle ud ud med min egen bil, pløjede den igennem sneen helt uden dramatik. 4-hjulstræk gør bare en kæmpe forskel.

P85DK
P85DK Feb 8
Citat fra Bianco

Sejlede nu en del rundt i går aftes og her til morgen, i min P85D - Indtil jeg satte den i chill mode ;-)

Kører på helårsdæk Michelin CrossClimate om vinteren, og må sige at det var nok de eneste 24 timer på året hvor de kommer til kort.

Fik sat et nyt sæt Continental AllSeasonContact på 21" i efteråret, ingen problemer overhovedet. Er det ikke nemmere at justere speedertrykket end at skulle skifte mode på skærmen? 

KimT
KimT Feb 9
Citat fra P85DK
 Er det ikke nemmere at justere speedertrykket end at skulle skifte mode på skærmen? 
 

Da ikke når ALT betjening SKAL foregå via skærmen ;-)