Loading...
dk

Jylland: Træf (Byggedag) - 26 Oktober (Lyddæmpning - Kamerainstallation - Lys i frunk/Trunk)

Detaljer

Dato & Tid Oct 26 '14, 10:00
Arrangementet slutter Oct 26 '14, 18:30
Sted
Skaber KS

Beskrivelse

NY DATO: 26 Oktober:

Vi er blevet forespurgt om mulighed for at afholde et arrangement lignende det i Køge den 20 september, og vi har besluttet at afholde en "copy/paste" af eventen i Jylland, og efter den store succes i Køge, så er beslutningen at lave eventen:

Søndag, d. 26 Oktober 2014 kl. 10

På adressen: von Schneider, Spinderigade 11E, 7100 Vejle (Indkørsel fra Ågade)

 

Bemærk venligst at eventen kun vil blive afholdt, såfremt der tilmelder sig min. 10 deltagere som vil lave "byg-selv" - ellers rykker vi datoen til et senere tidspunkt.

 

På adressen er der plads til at vi kan arbejde indendørs - på ihvertfald en 10-15 biler samtidig. Det er cvitting der stiller lokalerne til rådighed, og trænere/instruktører/gode venner kommer fra Sjælland og hjælper til med at instruere i afmontering og samling af bilerne igen.

På dagen vil der være mulighed for:

  • Lyddæmpning af døre/frunk og trunk
  • Installation af kamera i for og bagrude - assistance til tilslutning til permanent 12v hvis dette ønskes.
  • Montering af ekstra lys i frunk/trunk

Herudover vil der naturligvis også være mulighed for at mødes med andre Tesla Tosser, og vi forestiller os, at der opstilles en grill, hvorpå der er mulighed for at grille en pølse i løbet af dagen, samt muligheden for at tilberede en bøf til aften.

Hvis i ønsker at deltage i arrangementet - så tilmeld jer under arrangementer.

Det skal for en god ordens skyld nævnes at de ting vi arbejder med - sagtens kan gøres uden du har særlige erfaringer med at arbejde med biler - Vi er efterhånden en del der har gjort det selv, og vi står til rådighed og hjælper til - så er du komplet amatør - så er du på samme stadig som vi var inden vi gik igang.

Hvis du ønsker at arbejde med, så er bestillingslisten:

  • Lyddæmpning af døre / frunk / trunk
    Dynamats/StP måtter - køb en pakke StP eller 1,5 pakke Dynamat
    Gummi rulle til montering
    Hobbykniv til at skære måtterne til
    Handsker, så du ikke skærer dig

    Du kan låne værktøj til afmontering af paneler, skruetrækkere (torx) og fastnøgler

    Vi har sørget for ekstra clips såfremt nogen skulle gå i stykker ved afmontering af dørbeklædning
     
  • Installation af kamera
    BlackVue 550 eller 650 HD kamera med kamera til front og bagrude
    Ønsker du konstant tilslutning af kameraet, så strømtyve (posi-tap) eller dobbelt sikringsudtag, ellers kan 12v udtag i bilen bruges.
    Sikring (5A) til montering på kabel

    I forbindelse med installation af kamera bag, kan det være nødvendigt at klippe kablet mellem kameraene i stykker, ellers er der ikke plads til at trække igennem foringsveje - og vi vil nødigt bore i bilerne. Vi har sørget for en håndfuld ekstra stik, så vi kan sætte et nyt på efter vi har ført kablerne igennem, og har værktøjet til at samle med.
     
  • Installation af ekstra lys i frunk/trunk
    Køb en LED stribe - der kan limes på under rammen til hattehylden - og et par meter kabel.
    3 sæt strømtyve (evt. posi-tap) til at koble på det eksisterende lysnet.

    Vi har loddekolbe til at montere ledninger på LED striben.

Hvis du bare ønsker at dukke op og hygge dig med andre Tesla ejere, så er du naturligvis også meget velkommen til dette - vi hører gerne fra jer også.

 

Planen for dagen er:

 

  • Kl. 10.00 Vi mødes hos von Schneider
  • Kl. 10.30 Vi starter med at plukke bilerne fra hinanden - der er plads til ca 10-15 i lokalerne.
  • Vi deler over således at nogle starter med at støjisolere en fordør, andre en bagdør, en trunk og andre en frunk. Så kan alle se hvad der skal gøres.
  • De biler der ikke er plads til inde - kan forhåbentligt lave lidt udendørs (vejret bliver godt) eller montere lys i trunk/frunk eller kamere.
  • Kl. 13.00 Vi tænder for grillen første gang og laver et par pølser - læg venligst en 20'er i kassen
  • Kl. 14.00 Vi bytter om så bilerne indenfor/udenfor bytter plads.
  • Kl. 17.00 Vi slutter officielt - uofficielt bliver vi ved til vi ikke gider mere
  • Kl 18.00 Grillen er tændt igen, og vi griller de perfekt indkøbte herrebøffer Hookmaker har arrangeret.
  • Kl. ?? Porten lukkes og folk smides ud - måske en lille opvisning i Tesla Dans hvis folk er friske?

Deltagere:

kseitzberg, kajakaj, ReneDyhr, TwoChops, cvitting, Polar, Mdamm, Paelt, DJ, Valde, Dammik,Hookmaker, Supergaard, rskaarup, t3s7a, kitora, micthecat
Måske  (Kiefer)

Væggen

Rytter
Oct 17 '14
Jeg kommer forbi, jeg har dog ikke bestilt en Tesla S endnu, men er meget tæt på.. :-) jeg vil gerne se jeres biler og snakke lidt om jeres erfaringer med at have en Tesla, et lift rundt ved parade kørsel i vejle ville også super.. Håber det er OK at jeg kigge forbi.. ja det er verdens fedeste bil :-)Jeg kommer forbi, jeg har dog ikke bestilt en Tesla S endnu, men er meget tæt på.. :-) jeg vil gerne se jeres biler og snakke lidt om jeres erfaringer med at have en Tesla, et lift rundt ved parade kø...
Bjarni
Oct 18 '14
Jeg kommer også :) Skal have færdiginstalleret mit kamera foran og kunne godt bruge nogle fif.
JohnP
Oct 19 '14
Jeg kommer blot for at se på, og få gode ideer.
Renedyhr
Oct 21 '14
Hvad er status på evt. fællesindkøb af matr.? Jeg SKAL bruge en kvittering. Skal jeg købe selv?
Skaarup
Oct 21 '14
Jeg er desværre blevet forhindret - ville ellers gerne på langtur til hygge i det jyske.
T3S7A
Oct 23 '14
Hvis jeg kommer, bliver det nok først over middag. Skal oktoberfest aften/natten inden ;-)
kajakaj
Oct 23 '14
Hej Ken - Er der købt fælles ind af lyddæmpningspakker, som vi kan købe på søndag
Bendix
Oct 25 '14
Hej - Jeg har ikke bestilt TMS endnu, men har "fingeren på aftrækkeren". Må man komme forbi og snuse lidt til byggedagen i Vejle ?? Lyder som et super arrangement, og jeg vil være fristet til at pille lidt med den TMS, der er i min fremtid med ekstra lys i frunk + trunk og kamera for og bag og så måske dæmpning, afhængig af meget dæmpning de nye TMS har fået ekstra ab fabrik. Tænker også det kunne hjælpe mig på at blive 100% på min konfiguation, tror jeg er 99% sikker.Hej - Jeg har ikke bestilt TMS endnu, men har "fingeren på aftrækkeren". Må man komme forbi og snuse lidt til byggedagen i Vejle ?? Lyder som et super arrangement, og jeg vil være fristet ti...
Meb
Oct 25 '14
hej - får min Tesla 85 sidst i novenber - måske bliver det først til, april da jeg overvejer den nye model med dual motor....jeg vil dog meget gerne deltage i arrangementet og få noget inspiration.
Kiefer
Oct 26 '14
Må desværre også melde fra, vi når ikke at blive færdige med flytteriet som håbet... :-/
Du skal logge ind for at kommentere