Loading...
dk

Opsamling på tur til Østrig | Tesla Forum

Chris
Chris Feb 8 '15

Dette indlæg er tænkt som inspiration til andre som overvejer at tage en længere tur i TMS.

Som så mange gange før tog min gode kammerat, to af vores sønner og jeg selv på skiferie i Østrig. Denne gang foregik turen sidst i januar i vores sølvgrå TMS 85. Turen gik fra Smørum over Stenløse og videre til Zell am Ziller. 

Vi vælger som regel at køre turen om natten. Så sover ungerne og trafikken nedover er meget minimal. Jeg havde på forhånd planlagt ruten og det bedste alternativ syntes at være turen over Gedser/Rostock og Berlin. Lademulighederne er endnu for dårlige til, at man endnu kan bruge Rødby/Puttgarden. 

Dagen før afgang fik færgen desværre udfald og afgangen blev aflyst. Vi var således henvist til en tur over Jylland. Mere end 250 km ekstra og en ekstraladning undervejs. I vedhæftede regneark (er med som PDF) kan du se mit estimat for turen inden afgang og de faktiske tal undervejs. Turen ned blev i alt på 1.448 km og tog os lige under 18 timer. Inklusive ladning holdt vi en gennemsnitlig hastighed på 82 km/t. Med tanke på hvad bilen kan præstere er det ikke imponerende. Vi har tidligere gjort samme strækning i BMW 530D på lige under 11 timer. Strækningen kunne da gøres med en enkelt tankning undervejs.    

For at gøre turen så hurtigt som muligt, prøvede vi ikke at lade mere end 50 km end det, vi skulle bruge til næste SUC. Det fungerede godt. Samtidig varmede vi bilen helt op til 24 grader i forbindelse med ladning. Vi mødte kun to andre TMS ved SUC undervejs og der var således altid masser af kapacitet på alle SUC. Kun en enkelt lå meget langt fra alfarvej og uden mulighed for toilet og kaffe. I Tyskland er ladehastigheden dog længere end i Danmark. Ved start af ladning i Danmark lader vi typisk 120KW/t, men i Tyskland nåede vi kun 100KW. Hvad dette skyldes ved jeg ikke, men det betyder naturligvis at det tager længere at lade. Vi kørte med en temperatur i bilen på 20 grader (hvilket er for lavt) og kørte typisk meget pænt 110-130 på autobahn.

Som andre har bemærket går det supergodt når det er kuperet. Her kan man holde meget fine forbrugstal samtidig med højere gennemsnitlig hastighed. 

Vi nåede efter en lang tur vel frem til hotellet. Havde på forhånd sikret lademulighed der, og det fungerede upåklageligt. 

Kører på Tesla’s standard 19” vinterdæk med Pirelli Sottozero og det er en sand fornøjelse. Man føler sig meget sikker selv på ekstremt glatunderlag.  Endda op gennem hårnålssving. Var lidt nervøs for hvordan det ville fungere med regen og om hjulene ville blokere. Det mærkede vi overhovedet ikke. 

De gode østrigere var meget imponerede over bilen. Det er jo altid hyggeligt at kunne berette lidt. Tesla er vi heller ikke særligt store i Østrig. 

Turen gik fint og Tesla’en klarede det alt i alt godt. Som langtursbil kommer den dog lidt til kort med dens rækkevidde. Jeg er klar til at skifte så snart der bliver mulighed for at købe med større batteri.  Med netop den strækning vi kørte er det tydeligt, at der er behov for SUC’s tættere på Hamborg og gerne på Falster. Det vil gøre turen en del nemmere. Derudover skal færgerne se at få sikret lademulighed på overfarten. Havde fået nej til ladning Gedser/Rostock hjemmefra og det blev så heller ikke relevant på udturen med den aflyste færge. På vej tilbage tog vi denne færge og her fik vi vel ombord også nej. Af sikkerhedshensyn hed det sig.

TwoChops
TwoChops Feb 8 '15
Sidder netop i Sankt Gallenkirch, Østrig. Turen herned gik upåklageligt. 1400 km. Min fartpilot sidder fast på 130-145 km/t og kommer kun under ved kø. Det giver lidt ekstra ladning, men passer mit temperament bedre. Kan ved den hastighed og 0 til -8 grader ikke regne med mere end 290 km på en fuld opladning. SuC står dog tæt nok til det. Desuden er jeg nysgerrig nok til gerne at ville se forholdene ved de forskellige SuC.
Forholdene ved SuC Bad Fallingbostel lever fx slet ikke op til resten. Dødkedeligt og langsom ladning. Det virker som om SuC er stillet op som en midlertidig, mobil station. Måske pga problemer med regler og tilladelser
Hookmaker
Hookmaker Feb 8 '15

Jeg har en kammerat der  lige har købt en Tesla i Italien og kørte den hjem fra Pisa - 1990 km. Det tog 23 1/2 time - inkl. et 1 times toldsyn i Schweitz. På dette tidspunkt var Rivera SuC endnu ikke åbnet, så fra Milano gik det lidt gelinde ind over til Bad F. Det synes jeg er en særdeles rimelig tid.  

MDamm
MDamm Feb 8 '15
Var ikke vildt begejstret over turen fra Køge over Gedser - Rostock til Herzsprung - Hohenwardsleben - Münchberg. Der var koldt og lidt modvind, og med en fuldt lastet bil og skibox på taget, kunne jeg ikke køret ret hurtigt. Konen havde range anxiety, så hun kunne ikke lade være med at pive over mine 2% trip prediction grænse jeg kørte efter. Vi blev da også overhalet af en lilla Lada fra 80'erne, og der blev jeg da lidt irriteret:-)

Når det så er sagt, så har resten af turen til Østrig været fantastisk. Så lidt flere chargere i Nordtyskland, og noget bedre internetforbindelse på autobahnen, så bliver det godt.
Forummets indlæg er redigeret af MDamm Feb 8 '15
Flemming
Flemming Feb 8 '15
Typisk dansk, vi skal helst have lidt at prokke os over. Da vi bestilte vores Tesla i maj 2013
Leveret februar 2014 var der endnu ingen SuC, og på vores første langturer klare vi os med
22 Kwt lader og de hoteller som tilbød lademuligheder.
Så lad os i stedet for glæde os over at Tesla på rekordtid har etableret over 130 SuC i
Europa.
Det var der ikke mange af os, som fik leverede de første biler trode på på daværende tidspunkt
MDamm
MDamm Feb 8 '15
Haha! Skal man ikke brokke sig når man bliver overhalet på autobahn af en lilla Lada?? :-)

Kørte iøvrigt omkring 269km af turen med is på indersiden af ruderne og 100km/t. Så det jeg ville sige var, at det stadig er lidt sværere, at være på langtur en Tesla, men jeg synes vi er ved at være der...
Forummets indlæg er redigeret af MDamm Feb 8 '15
Busimiss
Busimiss Feb 9 '15
Det er bare så godt at læse om Jeres erfaringer. Det kan vel sammenlignes med de første automobilers rejse, da de endnu ikke var særlig udbredte. Jeg glæder mig til at tage på eventyr med Tes, når hun kommer til april.
Kiefer
Kiefer Feb 9 '15

En Tesla er bygget i Californien, og designeren har sikkert ikke tænkt langture mellem det kolde skandinavien og det kolde østrig ;-)

Næh, der er tænkt ture op og ned af 101 på vestkysten. Så bare se til sommer, når I skal køre fra København til Nice på ferie, der vil det gå langt nemmere.

/Martin

Busimiss
Busimiss Feb 9 '15
@kiefer har lige stået på ski i Californien ;-)
Kiefer
Kiefer Feb 9 '15

Busimus: Og jeg har har nydt det gode vejr i San Francisco, Californien kan bestemt være meget mangfoldigt, men jeg tror nu stadig på, at bilen er designet efter det gode vejr i den sydlige del af området :-)

Hvis du på din fabrikstur så hvordan man monterede soltaget, så er du ikke i tvivl om hvorfor det kan være utæt ;-)

/Martin

Maho
Maho Mar 25 '15

Med hentet inspiration fra Chris' skema i toppen har jeg forsøgt at beregne vores rute tur/retur til Ischgll, Østrig på fredag, her vedhæftet (ville gerne have lagt excelarket ud til andres brug og glæde, men det vil sitet ikke tillade).

Jeg er særlig spængt på / nervøs for, hvad ladehastigheden bliver, jeg kan jo jæventligt læse om nedslående hastigheder). Selvom jeg synes jeg har været forsigtig og realistisk med værdierne, mener mit skema at det kan gøres på 16 timer.... Ved at andre har brugt længere tid, så vi får se, måske se opadgående temperaturer vil hjælpe.....

Mener I at skemaet vil holde vand (strøm:-)?

Efter turen uploader jeg hvad der faktisk blev brugt!

TSLA
TSLA Mar 25 '15

@Maho: Hvorfor kører du over Jylland? Du kan godt køre med Rødby Puttgarden nu hvor SuC lige syd for Hamburg er åben. Jeg kører selv den vej lige efter påske når vi skal sydover.

Maho
Maho Mar 25 '15

@TSLA: Ja, har overvejet meget frem og tilbage, men sagen er den, at det er er ca. 350 km fra min bopæl til den syd fra Hamburg og selvom jeg topper på med langsom (top)ladning i Køge er der fortsat 300 km..... Så det er liiiiige bob bob.

Næste issue er at vi ikke kan udnytte aftenmadspausen (på færgen) til at lade, det kan vi ved at køre over Jylland....

Så jeg tror på at vi på bundlinjen kommer stort set lige hurtigt syd for Hamburg om vi kører over Jylland eller tager færgen, men vi kan spise aftensmed lige syd for grænsen ved Jyllandsudgaven mens vi lader på SuC....

Men når den på Falster åbner, så giver det bedre mening :-)

Giver det mening :-)?

Forummets indlæg er redigeret af Maho Mar 25 '15
TSLA
TSLA Mar 25 '15

@Maho: Kommer jo lidt an på hvad tid på døgnet man kører og præferencer. Vi planlægger at tage en færge ved 8:20 tiden og så tage Morgen maden på færgen. Men hvis I af hensyn til børn og vil køre om natten kan I jo tage en aften færge. Vi har fra Østerbro til Hamburg laderen 336 km. Så det er afhængig af tempo hvordan vi gør det. Men har en backup i form af en offentlig 22Kw lader lige nord for Lübeck, hvis vi skal have 50 km ekstra (ca 1/2 time) for at nå sikkert frem.

Maho
Maho Mar 25 '15

Ja, det ligger på vippen.

Hvis man skal køre 336 km med ca. 125 km/t i snit tager det ca. 2t45m. Hertil kommer 20 min venten ved færgen, 1 times overfart og (måske) 30 min i Lübeck, altså 4t30min, og så holder du med faldt batteri i Hamburg.

Hvis man tøffer over Jylland er der 490 km til samme sted i Hamburg, hvilket tager ca. 4 timer at køre + en opladning syg for Jylland på 40 min (hvor vi spiser), hvilker giver 4t40min, og så har vi mindst 100 km kørsel i tanken tilbage når vi suser forbi..... Og vi har kørt forbi flere SuC på vejen "hvis nu....."

Så deraf min konklusion .-)

TSLA
TSLA Mar 25 '15

jo jo men de fleste steder i DK kan du vel ikke engang køre de 125. Og i tyskland slet ikke på det første stykke over Femern. Men det er jo så tilbage til preferencerne. Når jeg skal køre 1000km på en dag vil jeg gerne undgå, at køre 150 ekstra.

Maho
Maho Mar 25 '15

Ja, det kan jeg sagtens forstå.... Dog et dit argument med hastigheden vel sådan, at det tager endnu længere tid over Femern, da man korrekt kører laaaaangt uden motorvej (I Danmark kører jeg muuuuuligvis af og til 125 km/t på motorvejen selvom grænsen et 110 :-). Over Jylland er der motorvej hele vejen....

TSLA
TSLA Mar 25 '15

ja, så er der jo forskelle i præferencerne. Jeg kører hellere længere med mindre fart istedet for højere - det handler nok om hvor længe man holder koncentrationen med for høj hastighed, når man ved der stadig er over 800 km igen. Men jeg er sikkert også ved at være gammel :-)

Maho
Maho Mar 25 '15

he he, ja, men jeg har en dejlig kone ved min side som kan tage over et par gange hvis det er, og der kommer jo også tvungne pauser 5-6 gange på SuC. Men spændende at vi kører hver vores vej, så kan vi sammenligne resultater bagefter :-)

PS: 125 km/t er bestemt også "mindre fart" for mig ift. min normale march hastighed på 160-170 km/t når forholdene tillader det på autobahn, det er en saga blot nu :-(

Forummets indlæg er redigeret af Maho Mar 25 '15
TSLA
TSLA Mar 25 '15

Ja også en sagablot for mig. Jeg kørte 92-96 mindst 30 gange fra Basel til Københavnog retur i først en Citroen XM V6 24 og senere i en Audi A6 med mindst samme hastighed. Men den tid ser jeg gerne tilbage på som fortid. Men god ide at lave lidt notater og sammenligne. Hvornår er det I kører? Vi kører fra d. 6. eller 7. April. 

Forummets indlæg er redigeret af TSLA Mar 25 '15
Sider: 1 2 »