Jeg er meget i tvivl om panorama taget skal sløjfes for at spare lidt penge.
Nu kom Next-Gen sæderne jo pludselig, som koster 16.000 kr ekstra i forhold til de almindelige lædersæder. Og komforten er trods alt vigtigere end udsigten til en himmel.
Men jeg har kørt cabriolet i mange år og nyder at køre med taget nede. Det er ikke helt det samme med et gigantisk soltag, som i en rigtig cabriolet, men jeg tænker måske også lidt at "det er bedre end ingenting".
På den anden side, så er det 20.000 kr ekstra, og mere der kan gå i stykker, og der er åbenbart nogle problemer med utætheder og kondensvand, så man får lidt vand i garnet engang imellem?
Hvad er årsagen til at I har valgt som I har valgt (panorama eller ikke), og hvordan har I det med valget, efter at have kørt lidt med bilen?
