Loading...
dk

Panorama tag.... skal / skal ikke? | Tesla Forum

Klaus_
Klaus_ Mar 4 '15

Jeg er meget i tvivl om panorama taget skal sløjfes for at spare lidt penge.

Nu kom Next-Gen sæderne jo pludselig, som koster 16.000 kr ekstra i forhold til de almindelige lædersæder. Og komforten er trods alt vigtigere end udsigten til en himmel.

Men jeg har kørt cabriolet i mange år og nyder at køre med taget nede. Det er ikke helt det samme med et gigantisk soltag, som i en rigtig cabriolet, men jeg tænker måske også lidt at "det er bedre end ingenting".

På den anden side, så er det 20.000 kr ekstra, og mere der kan gå i stykker, og der er åbenbart nogle problemer med utætheder og kondensvand, så man får lidt vand i garnet engang imellem?

Hvad er årsagen til at I har valgt som I har valgt (panorama eller ikke), og hvordan har I det med valget, efter at have kørt lidt med bilen?

DeaconWP
DeaconWP Mar 4 '15

Hej Klaus_

Hvor høj er du? Dine passagerer?

Læs her: http://teslaforum.dk/forum/topic/tesla-s-nej-tak

FrederikC
FrederikC Mar 4 '15

Jeg købte pano tag, fordi jeg syntes det giver kabinen mere fylde og mere lys.

Også giver det lidt mere lofthøjde.

Klaus_
Klaus_ Mar 4 '15

Højdemæssigt hører vi begge to til i de lavere luftlag, med omkring 172-173cm at prale af :)

Regner ikke med at skulle køre med specielt høje passagerer, og hvis det skulle være, så kan den høje af dem komme på forsædet og så må den lave af os, sætte os bag til. 

Hookmaker
Hookmaker Mar 4 '15

@Klaus_: Har du kørt cab så vil du virkelig gerne have panoramataget. OG se lige på basen hvilke biler der overordnet set står længst (og lavest i pris) - dem uden pano....;-) HVIS jeg ikke kunne vælge begge, så ville jeg vælge pano og ikke NextGen sæder - de almindelige sæder er stadig fine. Så kan du jo spare op til en eftermontering engang, det bliver helt sikkert muligt. Pano kan du aldrig få eftermonteret.

Forummets indlæg er redigeret af Hookmaker Mar 4 '15
Klaus_
Klaus_ Mar 4 '15

God pointe Hookmaker, pano kan ikke eftermonteres, det kan sæderne nok godt. Hvis det bliver muligt at købe dem i løssalg? 

MDamm
MDamm Mar 4 '15

Jeg har fået et par dråber to gange, men det er ved at være længe siden nu. Det har været efter højtryksvask eller slagregn, og det har regnet en del på bilen siden, uden at det har resulteret i mere vand i håret.

Jeg kører med skibox og cykler på taget engang imellem, så er soltaget nødvendigt, for uden det er der ingen skruehuller til at fæstne bars på taget.

Hørte iøvrigt lige på supercharger at soltaget lukker selv nu, ved hjælp af regnsensoren, hvis det begynder at regne. 

Ville ikke undvære det.

Forummets indlæg er redigeret af MDamm Mar 4 '15
MrCoffee
MrCoffee Mar 4 '15
Jeg har højtryksrenset min fra ny også på taget og har endnu intet der slipper ind nogen steder, så jeg har intet at udsætte på taget og nyder det ekstra lysindfald.