Hej Kaspar. Ja, det betyder rigtig meget det hele.
1. Et tyndt kabel vil yde større modstand end et tykkere kabel. Derfor vil spændingen i "bil enden" være lavere end i "stikkontakt enden", når der trækkes strøm igennem kablet. Den lavere spænding måles af Teslaen. Når den bliver for lav, vil Teslaen skrue ned for forbruget, altså ladestrømmen. Og resultatet vil være en langsommere ladning, tilpasset dit kabels kvadrat.
2. Din elmåler måler alt den Effekt der går igennem den, som den spænding der er ganget med strømstyrken. på vej til Teslaens batteri, er der den samme strøm hele vejen. Men spændingen vil blive over forskellige del af hele det ledningsnet, som bærer strømmen ud til Teslaen. En spændingsforskel fra den ene ende af en ledning til den anden, vil give en effekt afsat i ledningen, igen som spændingen gange strømstyrken.
Så målerens effekt, altså den du betaler for, vil blive afsat overalt i kredsløbet på vejen ud til Teslaen. Kunsten er så at have et ledningsnet, der afsætter den størst mulige del af effekten igennem måleren i Teslaen, og mindst muligt i ledningsnettet på vejen derud.
Det gøres ved at have tykkest mulige, og kortest mulige ledninger. Så jo, det betyder rigtig meget, hvor tykke lederne er i dit kabel.
Jeg vil derfor aldrig bruge andet end 3 X 2,5 kvadrat ledning til en Tesla.
3. Angående Jordforbindelser.
Teslaen måler på jordforbindelsen, om den er god nok.. Og vil ikke lade uden en ok jordforbindelse. Så er der ikke jordforbindelse i dit kabel, vil den ikke lade. OG: Er der ikke ordentlig jordforbindelse i den stikkontakt du trækker strøm fra, vil den heller ikke lade.
Og kan du ikke bruge dit fine kabel med Jordforbindelse i en stikkontakt i udlandet, køber du da bare et rødt/grønt hun-stik (mellemled), som du putter et kort stykke TYK 3-leder ledning i. Og køber det hanstik du skal bruge, i det land du kommer til. Vupti, så dur det alligevel.