Hæ Søren - takker og respekten er fuldt ud gengældt.
Set i lyset af en eventuel knaphedsfaktor og Martins konklusion baseret på real life monitering vælger jeg nu også kun at bede om én nummerpladeholder og lader den originale foran forblive uberørt.
Jeg har i weekenden kigget længe på fronten (hårdt arbejde som kræver "fuldstændigt tystnat" og tæt på at fordre en stol) og er komme til den konklusion, at man nemt kan få fronten til at ligne et juletræ, hvis ikke man begrænser sin iver efter kromdimser - der blev ved med at sidde en lille trold på min skulder og viske: "Er du nu helt sikker på at det vil blive godt?"
Derfor denne endelige beslutning efter endnu engang at have sovet på det (skal man jo altid inden store beslutninger).
I dyb tillid til det endelige resultat og næsten munkeagtig sindsro afventer jeg uden stress på den endelige økonomiske sammenfatning og ønsker alle en forfærdelig god mandag.
Mvh L@rs
Produktionen i dk er desværre stoppet på Chromerammerne så det er bare om at få tømt lageret rundt omkring. Thomas (Tvbh) ringede lige for lidt siden og sagde at han havde fundet 6 stk chromerammer på et Mekonomen værksted (Thomas venter på sin Tesla). Tak for det Thomas...
Håber at der er held til at skaffe flere rammer på den måde. Ring rundt eller kør forbi hvis det er muligt. Skriv gerne hvem i har prøvet hos så ikke vi ringer til dem flere gange ;-)
Lige nu er der 9 der har vist interesse for chrome COMEBACK, Kiefer, Kenseitzberg (mangler at opdatere sheet), Tusla, TvBh, Genild, Raymond, Zakki og mig selv sagde hunden SQLCPH.
Vi har pt. 2 rammer (2 leveret til Ken og Comeback) og 6 mere hvis Thomas får købt dem alle ;-) Så vi mangler 1 stk plus hvis flere skriver sig på. Da rammerne indtil nu er i begrænset oplag må dem af ovenstående, der var de første, beslutte om de kan nøjes med én ramme hvis ikke vi kan skaffe flere... Knaphedsfaktoren spiller ind som Genild skriver :-) Pris ca. 130 kr for chrome
De har chrom look rammer hos THansen til 99,- og er lagervare i alle butikker (har ikke set dem live):
@JL: Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det ;-) Tjekker kvaliteten ud og forhører mig om der kan sættes folie på som Ken og Comeback har. Tak JL ;-)
Må også med skam erkende, at mine første tanker var Harald Nyborg, Biltema og THansen (for pokker et usselt liv han må have), men i et krampagtigt forsøg på at hæve min sociale status har jeg også checket hos Georg Jensen, B&O og Stelton - ingen af disse er dog leveringsdygtige.
Harald Skrald har den ikke i krom, men kan levere en hvor der også er blink- og bremselys :-)
Biltema har kun diverse facon'er i sort, men kan derimod præstere pynteskruer med kromdødningehoveder, Eight ball eller Dices. Kombineret med et par plysterninger på størrelse med Marokkopuder har vi vist rig mulighed for at flashe vores stil eller mangel på samme.
Det eneste anstændige og logiske valg er derfor nok THansen (Gud bedre det) og på linket ser den faktisk også ud til at være egnet til skriftspåførelse i den nederste region.
Du sætter en samlet pris Søren og vi andre betaler med et smil :-)
Mvh L@rs
StylingShop.dk skulle gerne have nogle af de originale Tajco krom nummerpladerammer tilbage (den som er udgået), de har en 10mm chrom kant rundt, så vidt jeg har forstået.
Den originale:
http://stylingshop.dk/?SCREENID=2&ITEMID=21554
Erstatnings-ramme:
http://stylingshop.dk/?SCREENID=2&ITEMID=21991
Priserne skal jeg ikke kunne udtale mig om, jeg har ikke bestilt nummerpladeramme, tænkte jeg bare ville forhøre mig hos en bekendt :)
Klaus: Vældig fin ramme - men jeg er bange for at skriftstørrelsen på "Teslaforum.dk" bliver meget lille på disse rammer.
@Genild: off topic... Der skal være lidt fra T-hansen på bilen ;-) Jeg havde købt sele-alarmstoppere fra Thansen til alle 3 på bagsædet (sønner sidder i isofix beslag så den er sikker) men konen der også sidder på bagsædet ved siden af sønnen, altså lige bag mig brokkede sig over at hun pludselig ikke kunne sætte sin sele i mere. Og så sagde hun noget klogt i retning af at jeg ville få hende på nakken hvis vi bremsede hårdt op eller kom ud for en ulykke. Så nu køber jeg en seleforlænger fra Kina til hendes sæde og håber den kan holde hvad den lover.. !!!
Nå on topic igen ;-)
@Klaus_ Tak for det - Dem du linker til er meget flotte og rigtigt stål og ikke bare malet plast. Men de er også dyre og jeg er ikke sikker på der kan skrives eller sættes folie på. Jeg prøver først den "billige" fra Thansen...
Søren - hvad var der i vejen for at hun satte sig ovre i den anden side? Det er da både nemmere og billigere :-)
BTW: Da det meste andet krom på Tesla'erne er plastikkrom er det mig underordnet om nummerpladeforlæggeren også er det - jeg kan derfor godt følge din sondring omkring valg af nummerpladeholder selvom de andre er vældig fine og sågar i poleret rustfri stål (håber i en anden kvalitet end de rustfri skruer på Tesla'en)
De originale Tajco rammer i rustfri stål m mat chome look er et super eksklusivt valg uden for meget bling
bling, har også den 10 mm brede underkant til tekst. De er dyrere end plastic rammerne men i en helt anden klasse. Håber mit lille pip kan få indflydelse på valget!
Jeg er enig med SQLCPH, cromerammen matcher efter min mening meget godt med resten af Teslas plastik krom-look.
/Martin