Loading...
dk

Brugt Tesla set ved S&S automobile i Weinstadt | Tesla Forum

Hybriz
Hybriz Jun 6 '15
De Herrer og Damer!

Jeg er på udkig efter den bedste Tesla model S til min familie og har set denne her ved S&S automobile i Weinstadt. Tesla Model S P85 Performance 21" Luftfed Carbon 7 Sit - 94000 € -04/2014.

Men den er over 1 år gammel og har kun kørt 7400 km.
Er det mig der er mistænksom for at der er et eller andet galt med den eller hvad?
Er der nogle kloge hoveder der kan hjælpe mig?

Mvh
Jeppe
Genild
Genild Jun 6 '15
Nu er begrebet "den bedste" jo med rette ganske individuelt. Men du skal måske lige være opmærksom på, at den model du kigger på ikke er modellen med autopilot, radar og alle disse nye bimlebamlefunktioner.

Der er absolut intet i vejen for at prioritere performance frem for sikkerhed, men det er i min verden bedst hvis det gøres bevidst og på et oplyst grundlag - hvad mener jeg mon med det?
Jo, det er helt ok ikke at prioritere disse elementer som væsentlige og bruge pengene på alt muligt andet, men det er vigtigt at man er klar at man fravælger og klar over hvad man fravælger inden man gør det.

I min optik, og uanset om man vælger ny eller brugt køretøj, er det vigtigt at man kigger udstyr og muligheder grundigt igennem (måske især ved brugtkøb da noget man "troede" var standard viser sig IKKE at være standard på ældre årgange) og lave sig egen "Nice to have", "Need to have"og "No valmue for me" liste.
Næste opgave er at checke hvad prisen vil være for en ny (her) Tesla med "need to have" konfiguration koster.

Nu ved man hvad alle brugte skal måles op imod :-) og for de fleste vil der nok skulle være rigtig meget "Nice to have" udstyr oveni, hvis en brugt kommer op på eller over prisen for den nye.

Med mindre man er som alle de andre lemminger, der vist mener at sort er det nye sort, så vil farve ofte kunne ende med at blive barrieren imellem ens drømme og hvad der er tilgængeligt. Her kan det være rart at vide, at man vil kunne få bilen i noget nær hvilken som helst anden farve i folie formedels en pris omkring 20.000kr - måske oven i købet billigere hvis man laver en reklameaftale med den lokale bodega, slagter og undertøjsforretning :-)

God fornøjelse og god jagt, mvh L@rs
Sithfury
Sithfury Jun 6 '15
Til den pris havde jeg helt sikkert købt en 85D istedet. Du får en ny bil, 4 hjulstræk, længere rækkevidde og autopilot for ca. Samme pris, og performancemæssigt er de ret tæt da 85D har fået 428hk.
Hybriz
Hybriz Jun 9 '15
Tusinde tak for jeres input. Vi var også lidt skeptiske over alderen på bilen (04/2014) Så valget er faldet på en anden bil. Denne en S85 demo model med 7000 km på bagen fra marts 2015, med hele udstyrs pakken og så endda billigere - levering inden for 2-4 uger.

Glæder mig som et lille barn.
Nogen der så er interesseret i at købe en Audi Q7 (11/2012) 38.000,00 EUR ?
Gustavsfar
Gustavsfar Jun 9 '15

@Hybriz

 

Tillykke med bilen :-) Hvad måtte du slippe for den?

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar Jun 9 '15
SuneH
SuneH Jun 9 '15

Hej Jeppe

Med den alder bilen har (marts 2015), skal du være opmærksom på at den IKKE er fritaget for registreringsafgift og moms. Det er kun biler, som er ældre end 6 mdr og med mere end 6000 km, som er fritaget. "Din" bil lever ikke op til punkt 1.

Se fx denne tråd: http://teslaforum.dk/forum/topic/k%C3%B8b-af-tesla eller her: http://teslaforum.dk/forum/topic/tesla-fra-udlandet

Edit: Det er muligvis kun moms du skal betale, ikke reg.afgift. Det må du selv læse dig til i ovenstående tråde. Men uanset, så er moms (25%) af fx 600.000 immervæk stadig en del penge.

 

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Jun 9 '15
SuneH
SuneH Jun 9 '15

@kitora: Ok, så er det ikke helt så dramatisk. Tak for præciseringen.

Hybriz
Hybriz Jun 9 '15
@SuneH - nu er det så heldigt at jeg bor i Tyskland og indregistrer den først i December.
@Gustavsfar1 - må slippe 90.000 EUR fik 12000 EUR i rabat for de 7000 kørte kilometer.
KimT
KimT Jun 9 '15

Pæn rabat. I Århus nævnte de henkastet at de solgte deres demo biler når de havde kørt 5-6000km med et nedslag på kr.3,- pr. kørt km

DeaconWP
DeaconWP Jun 9 '15

Måske er Hybriz vores nye "Tesla S skaffer". Godt arbejde dernede. :-)

 

RobertJ
RobertJ Jun 10 '15

Har også talt med S&S Weinstadt, det er min forståelse at de sælger lettere brugte high end biler. Men de tar en ualmindelig god provision for det. Fordelen er at det er en forhandler, og de kan tage brugt i bytte. 

- R

lysmanden
lysmanden Jun 14 '15

Genild. Spot on. Godt skrevet

MW: enig med en ny istedet

Hybriz. Stort tillykke

Hybriz
Hybriz Jun 14 '15
@Kitora - sådan som jeg forstår SKATs udlægning af import at køretøjer (og har selv kontaktet dem pr tlf) så skal den ENTEN have kørt 6000 km ELLER være 6 mdr gammel. Altså ( som damen fra SKAT forklarede) hvis den har kørt 6001 km efter 4 mdr er den at betegne som EB brugt bil og der skal ikke betales moms. Eller hvis bilen er 6 mdr og 1 dag gammel og kun har kørt 4500 km er den også at betragtes som en brugt bil. Heldigvis kommer ingen af disse ting til at betyde noget for mig!!!

Rettelse til tidligere - 12000 EUR i rabat for 7000 kørte km, det var kun 10500 EUR. Men sammenlignet med hvad de gir for kørte km i DK, er der da himmel til forskel. Så hvis bilen havde været købt i DK = 3 kr pr km = 21000 kr ~ 3000 EUR vs 10500 EUR ~ 78000kr = 11 kr pr kørt km.

Nogen der har erfaring med folie på bilen?
Renedyhr
Renedyhr Jun 14 '15

Tror ikke damen hos SKAT har ret. Bilen skal have kørt over 6.000 km OG være 6 md. gammel.

Bentzilmer
Bentzilmer Jun 14 '15
@Hybriz - Så har damen fra Skat vist ikke været ordentligt inde i sagerne...
Jeg har selv importeret en "ny" tesla fra belgien i April, og undersøgte derfor også tingene.
Se s denne side fra skat:
https://www.skat.dk/...94690443720962358793
Der står tydeligt at et køretøj et nyt hvis det enten er under 6mdr gammel, eller har kørt under 6000km.
Det gik nu ret nemt for mig at købe uden moms, og betale moms i Danmark ved modtagelsen af bilen.
Hilbert
Hilbert Jun 14 '15

@Bentzilmer:

I dit link står:

"Der vil derfor være tale om et brugt transportmiddel, hvis leveringen af køretøjet finder sted efter 6 måneder og køretøjet har kørt over 6.000 km".

Bemærk der står OG!

Bentzilmer
Bentzilmer Jun 14 '15
@Hilbert - Netop. Den skal både være over 6mdr og have kørt over 6000km for at være "brugt"
KimHolm123
KimHolm123 Jun 17 '15

Hej Jeg står og skal købe min første Tesla og den skal være brugt :)

 Kigger efter noget i 650.000 kr klassen kan i komme med nogle forslag til hvor jeg skal lede?  Indland / udland og hvilket udstyr er et must?

Jeg vil også gerne vide om der er specielle datoer man skal være opmærksom på altså om de har opgraderet modellen i 6 md 2014 eller lign.

Jeg håber i har nogle gode ideer og tips til mig da jeg ikke har haft en elbil før.

Kørsels behovet er ca 40.000 km om året.  Så det skal nok være en 85 model tænker jeg.

 Håber en venlig sjæl kan hjælpe mig lidt på vej så jeg får en god start ind i Teslaens univers :)

Mvh Kim

DeaconWP
DeaconWP Jun 17 '15

Kim:

Cruise control. Kunne bestilles fra efteråret 2014.

4 hjuls træk, kunne bestilles fra efteråret 2014.

Ældre modeller: Køb med mindst teknikpakken. Soltaget, hvis du er høj, eller ønsker mulighed for tagbøjler.

Bestem dig selv for, hvad du vil have.

Og læs nu alle de gamle links med masser af tips, der allerede er givet til andre, der har spurgt. Så ved du, hvad de kan indebære af fordele og ulemper.

Husk, de gamle fra 2013 er stadig super biler.

Tesla må formodes at være billigst at købe brugt i et EU-land med mindst moms. (Luxembourg?)

 

Bianco
Bianco Jun 17 '15

Med dit kørselsbehov formoder jeg at eneste virkelige Must-Have (ud over 85 kWh) er Adaptive Cruise Control, altså at den selv sætter farten ned (og op) ved kø-kørsel.

Det er en del af "Autopilot" pakken, og blev først muligt at få på biler produceret fra slutningen af august 2014. 

Sider: 1 2 »