Loading...
dk

Clever hjemmelader | Tesla Forum

KS
KS Jan 21 '14

Yes, men sådan er det... Hvis man vil trække  32A på et røde stik, skal man købe en mobillader der kan snakke mode 3 type 2 - altså styresignal... (ikke en Tesla mobiladaptor)

Hookmaker
Hookmaker Jan 22 '14

Puha, jeg kan godt se at min ellære fra gymnasietiden kommer helt til kort her.

Jeg ved godt der er chance for, at det måske er beskrevet tidligere, men er der ikke en af Jer der lige kan skære det ud i pap for en en der står helt på bar r.. her. Jeg har bestilt min med dobbeltlader og får installeret et rødt industristik til 32A med hele molevitten.

1) Hvor meget kan jeg så lade på det herhjemme?

2) Hvad skal der til (alternativer tak) for at jeg kan lade med max. kapacitet?

PFT/Henrik

 

Forummets indlæg er redigeret af Hookmaker Jan 22 '14
FrederikC
FrederikC Jan 22 '14

Syntes også det til tider kan være en udfordring, men jeg tror jeg har forstået det.

1) Hvis du bruger Universal opladeren der følger med bilen kan du max lade 400V/16A. (Det kræver et adapter led fra 400V/32A til 400V/16A.

2) Du skal bruge en 22kw lader, som denne wallb-e.com -to go- 22kW

JF
JF Jan 22 '14

Jeg var i samme forvirret situation for noget tid siden, hvor jeg også troede at et 400V 32A stik kunne anvendes direkte. Jeg har nu fået opsat en bi-måler i min el-tavle og trukket et 10-kvadrat kabel til min carport, men har opsat et almindeligt rødt CEE 400V 16A stik i første omgang.

Hvis jeg nogensinde skulle få behov for hurtigere ladning, kan jeg altid pille stikket ned (koster kun en hund) og opsætte en 22 kw lader, som desværre er påkrævet for at lade med over 100 km/t. 

Nu har jeg været så heldig at låne en MS P85+ i denne uge, og kan se den lader med 60 km/t, hvilket faktisk er ganske fint. Skulle bilen være helt flad, vil det aldrig tage mere end 8 timer at lade fra nul til max. Husk at sundhedsstyrelsen oplyser at mindre end 6 timers søvn forkorter livet J

Med ca. 400 km i tanken, kørte jeg en tur i dag på 130 km (heraf ca. 90 km på motorvej), fik efterfølgende en lille times ladning på mit arbejde og holder nu hjemme i carporten med 286 km range tilbage i tanken. Det vil altså tage mindre end 2 timer, så er der 400 km på tanken igen.

En anden udfordring med 32A ladning er også selve husets installation. De fleste normale parcelhuse har en installation som leverer optil 25A-35A. Hvis der samtidig skal anvende opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler osv., vil det nok kræve at der leveres mere end 35A til huset, som i mit tilfælde. Dong oplyste mig, at det koster kr. 1.350 i éngangs fee, pr. ekstra Ampere. Jeg skulle derfor betale et engangs fee på kr. 20.250,- inkl. moms. for at gå fra 35A til 50A (tilbydes kun i samlet pakke med 35A eller 50A) som er det maksimale min kabling til huset kan tilbyde. Dette kommer ud over investeringen i en 22 kw ladeboks.

Efter nu at have sovet lidt på skuffelsen over, ikke at kunne smide 32A i bilen (uden ekstra-ekstra omkostninger), må jeg konstatere at 400V 16A i mit tilfælde vil være dækkende for 99,9% af mit behov.

Jeg tror det er naturligt i starten at man gerne vil levere maksimal power til bilen, men min praktiske erfaring fortæller at det meget sjælendt vil være nødvendigt.

Så kan jeg i øvrigt tilføje at Model S bare er røv-lækker og min "låne" oplevelse i denne uge blot har bekræftet mig i den bestilling jeg selv lagde i oktober sidste år. Jeg har haft en del lækre nye biler igennem årene, men Teslaen er bare i en liga for sig selv. :-)

Nu vil jeg nyde de sidste dage i låneren og glæde mig til min egen leveres til marts.

Forummets indlæg er redigeret af JF Jan 22 '14
brianmassesson
brianmassesson Jan 22 '14
JF siger det hele, tror faktisk ligesom JF at de færreste i det daglige har brug for 22kw ladning hjemme. Når det så er sagt er det rart at have muligheden ind i mellem, endnu mere hvis man har adgang til 32A stik gratis. Jeg har mailet frem og tilbage med Kiefer, og fundet diagram osv. Til at bygge en ladeboks, for som kseitzberg skriver kræver det en boks der kan kommunikere med Tesla'en, det er det samme ladekablet/ladeboksen der følger med fra Tesla gør, men altså kun op til 11kw. Jeg har været hos en el grossist i dag, og de har en samarbejdspartner der bygger tavler, de vil give et bud på at bygge kassen. Den billigste jeg har kunnet finde, Slimbox, koster 690€ på moms i DE. Det synes jeg er for dyrt... Regner også med at få en ladeboks fra evse.dk på abb.
Renedyhr
Renedyhr Jan 22 '14

22 kW ladeboks fra EVSA.dk til 5.999 kr. med moms ser ud som det bedste tilbud. Men er det rigtigt at jeg ikke kan udnytte de 22 kW når jeg ikke har dobbeltlader? Og kender nogen prisen på eftermontering af dobbeltlader?

kajakaj
kajakaj Jan 22 '14

Prisen på eftermonteret dobbeltlader er 3600 $, og den er nødvendig for at lade med 22 Kw AC

DC-ladning med Chademo ved Clever eller på Teslas Superchargere kræver ikke dobbeltlader, da ladningen sker direkte uden om laderne.

http://shop.teslamotors.com/collections/model-s-charging-adapters

Servicecenter DK kan montere den.

 

Renedyhr
Renedyhr Jan 22 '14

Tror jeg afventer og ser og jeg kan klare mig med at lade med 11 kW, det skulle jo være bedst for batteriet :-)  Men har jeg ret i at jeg godt kan købe ladeboks på 22 kW da den ved EVDA.dk koster det samme som 11 kW ladeboks?

supergaard
supergaard Jan 23 '14
Tror virkelig ikke ladning med 22 kW betyder noget som helst for batteriet, i såfald burde alle også slå regenerative bremser fra, som hælder meget mere tilbage når den får lov ... Superchargers på 135 kW er nok mere oppe og skubbe til grænserne, uden at det skader noget hvis ik det er dagligt.
FrederikC
FrederikC Jan 23 '14

Regnestykket for EVSE's lader er jo ganske fint, især hvis man kombinere det med Modstrøm og kun lader om natten, så ender man (jeg gør ihvertfald) i noget der ser således ud:

1,59 kr/kwh til SeasNVE minus 0,905 fra EVSE = 0,685 kr pr. kwh.

Så begynder det jo at være fornuftigt.

Hvis det passer skal jeg kun bruge 325 kr på strøm pr. måned ved 2800 km, kan det virkelig passe???
(Tesla beregneren siger 28,4 kwh ved 140 km som jeg kører pr. dag)

Forummets indlæg er redigeret af FrederikC Jan 23 '14
kajakaj
kajakaj Jan 23 '14

http://www.evse.dk/side.asp?Id=153889

Hej Rene. En 22 Kw ladeboks kan sagtens bruges selv om man kun har enkeltlader i bilen. Så lader den bare med 11 Kw. Det styrer bilen via kommunikation med ladeboksen. vh Kaj

 

supergaard
supergaard Jan 23 '14

Hvis man kører elbil for at være grøn (pudser glorien) så mener jeg at dobbeltlader er en fordel, hvis man sætter bilen til at lade med 22 kW efter midnat, hvor der så er vindmølleoverskud, frem for at trække 11 kW hele natten. Nettet skal nok følge med, især på det tidspunkt.

Pedro
Pedro Jan 23 '14
Citat fra supergaard

Hvis man kører elbil for at være grøn (pudser glorien) så mener jeg at dobbeltlader er en fordel, hvis man sætter bilen til at lade med 22 kW efter midnat, hvor der så er vindmølleoverskud, frem for at trække 11 kW hele natten. Nettet skal nok følge med, især på det tidspunkt.

 

Men for de flestes vedkommende skal der jo ikke lades mere end det sagtens kan gøres på 4-5 timer efter midnat med 11 kW. 

Sider: « 1 2