Hej.
Vores Tesla-indkøb kom lidt pludseligt, så jeg nåede ikke med i tråden om byg-selv ladere. Derfor en ny tråd.
OpenEVSE tiltaler mig pga muligheden for at ændre i firmware. Pris for board og LCD bundle er 151 USD incl fragt - eller cirka 1500 incl moms og PostDK-gebyr, men uden told.Jeg kunne selvfølgelig selv ætse print og købe komponenter, men det orker jeg ikke pt.
Mainpine-controlleren har jeg set omtalt flere gange - men kan ikke finde prisen igen.
Nogen der kan huske prisen fra tidligere?
@KenSeitzberg, du havde en kontakt hos Mainpine?
Blev der købt nogen hjem til arrangementet forrige lørdag, eller blev der ikke bygget ladere denne gang?
Og så er der kablet. Jeg kan se at I tidligere har købt stik i Tyskland, fx denne med skrueterminaler til cirka 1000kr, og så kabel i løs vægt til 100kr/m hos @Hookmaker.
Men - er der noget i vejen for at købe et færdigt Type2-kabel hos Tesla til 1.500kr og så afmontere det stik der ikke skal anvendes?
Så vidt jeg husker fra tidligere indlæg er det 7,5m, så prisen virker god.
/Søren Thing.




