Loading...
dk

Pris forskel I EU | Tesla Forum

FrederikC
FrederikC Jan 29 '14

Jeg fik lige kigget på Tesla DE og bare på 85 kw basis pris er forskellen 2375 euro.

( har medregnet moms Diff på 6%)

Med options får jeg en endnu større Diff, næsten 3000 euro.

Så kan import vel godt svare sig??

Flemming
Flemming Jan 29 '14
Tesla nedsatte sine priser i Belgien og Tyskland i starten af ugen med lidt over 2.000 euro.
Om det er en general prisnedsættelse for bilerne i hele Europa må tiden vise, men endtil nu
Har priser excl. Moms været ens i hele EU.
Der kan være flere årsager til prisnedsættelsen, dolleren er faldet over for
Euro. Det kan også være et pr. Fremstød da Elon besøger Tyskland i dag og Norge på Lørdag og
Jeg er spændt på om han her vil fortælle hvor de næste supercharger vil blive opstillet.
FrederikC
FrederikC Jan 29 '14
Se her, de afviser ik ligefrem en nedsættelse:
https://www.facebook.com/teslafied.eu/posts/814757498549808
FrederikC
FrederikC Jan 29 '14
hvis man står for at sku bestille syntes jeg det er mange penge!
Tror de sænker prisen i dk også... Før eller siden..
FrederikC
FrederikC Feb 5 '14

Jeg forstår ikke hvorfor at prisen i DK ikke sættes ned, nu når den er blevet sat ned i DE.

Jeg har skrevet til Tesla, men de svare mig ikke. :o(

dennisogmia
dennisogmia Feb 5 '14

Den er allerede blevet sat ned i DK, så tror ikke at der kommer en yderligere pris nedsættelse, det vil i hvert fald virke useriøst også overfor os som allerede har købt.

FrederikC
FrederikC Feb 5 '14

Hvornår har den prisnedsættelse været Dennis? Tænker du på okt. hvor de ændrede konfig?

nicom
nicom Feb 5 '14
Citat fra dennisogmia

Den er allerede blevet sat ned i DK, så tror ikke at der kommer en yderligere pris nedsættelse, det vil i hvert fald virke useriøst også overfor os som allerede har købt.

 

Den første prisnedsættelse i efteråret skete fordi at USD have mistet værdi i forhold til EUR/DKK siden den første prissættelse i foråret 2013. I Norge skete det modsatte da NOK mistede værdi i forhold til USD. 

I sidste uge valgte Tesla at nedsætte prisen i Tyskland og Belgien mens resten af Europa er uændret. Dette står lidt i kontrast til hvad de siger at prisen globalt set er ens uanset om man bor i USA , Kina eller DK , og det var den også nogenlunde indtil i sidste uge. (husk at medregne fragt og skat i prisen) 

Jeg forventer at resten af europa følger Belgien/Tyskland indenfor nogle uge/dage.. 

FrederikC
FrederikC Feb 5 '14

@Nicom det ville også være min forventning, derfor tripper jeg også lidt med at bestille.

Selv med en medregnet moms forskel(6%) er forskellen 2928 Euro med min konfiguration, det er rask væk nogle penge også selvom der fratrækkes lidt til fragt.

 

Jeg har som sagt skrevet til tesla og brokket mig lidt, men tror de måske bevidst vælger ikke at svare mig.

Forummets indlæg er redigeret af FrederikC Feb 5 '14
nicom
nicom Feb 5 '14

Enig ..

1-1,5 % kurstab i forhold til Euro er almindeligt 

  6% er sku' for meget  

Quality
Quality Feb 5 '14
Service er også dyrest i Danmark. Danmark: 6000 Dkr og 19000 Dkr for service aftale EU (Tyskland) 700 Euro (5223 Dkr) og 2200 Euro (16416 Dkr) for aftale. (Det er samme priser i hele Euro zonen). Også hvis man regner om Tyske priser med 25 % moms er det dyrere i danmark. Så en god ide må være at tegne aftalet på service i Tyskland.
Kiefer
Kiefer Feb 5 '14

Ja, jeg kan se at med min konfiguration og de nuværende priser og selv hvis jeg regner med dansk 25% moms i både DK og DE, så er den bil jeg har bestilt 30.000 kroner dyrere i DK end i DE. Det er da alligevel en del.

 

Jeg skal dog lige sige, at jeg ikke forventer at få en lavere pris på min bil ved Tesla, det går jo begge veje, havde de sat prisen op havde jeg nok heller ikke forventet at skulle betale mere :-)

 

Jeg vil formode at de er nød til at justere priserne på service, jeg har været vant til at køre til Tyskland for at få lavet service på min bil, og selv hvis jeg kun kan spare 800,-  pr. service ville jeg nok stadig tage turen derned.

 

Kunne jo sagtens kombineres med en miniferie i Hamborg ved familien :-)

 

/Martin

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Feb 5 '14
HH
HH Feb 6 '14
Citat fra FrederikC Se her, de afviser ik ligefrem en nedsættelse:
https://www.facebook.com/teslafied.eu/posts/814757498549808

Hej Frederik,

Du skriver "de" ikke afviser nedsættelse, men er Teslafied har da som jeg lige ser det ikke noget med den officielle organisation af gøre ..

Teslafied is an independent fan page connecting Tesla enthusiasts, drivers and all others related to Tesla Motors within Europe. Based in Munich, Germany 

Jeg ser da også meget gerne en prisnedsættelse, da jeg også overvejer at købe en Model S.

FrederikC
FrederikC Feb 7 '14

Nej jeg ved godt at de ikke er "Tesla", men de har måske insider viden.

FrederikC
FrederikC Feb 7 '14

Snakkede lige kort med Tesla, og prisen i DK er blevet sænket 4% pga. forskellen på USD og EUR.
Jeg syntes jo også at USD har svinget en del ift. DKK, og ligger lavere nu ift. Sep. hvor priserne blev reguleret. Der er stadig ingen hos Tesla eller andre steder der har kunne be eller afkræfte for mig om de har tænkt sig at sænke priserne. Både Tesla i DK og Norge som jeg snakkede med idag, mener IKKE at prisen vil blive sænket. Tesla Norge frarådede at importere pga. sprog i bilen og garanti.

 

Hookmaker
Hookmaker Feb 7 '14

Som tidligere diskuteret kan du ihht. T&S godt købe en IKKE reg. afgift belagt bil i i et andet EU land (i princippet kun el-biler). 

Proceduren herfor er at forhandleren SKAL sælge bilen til dig til export (dvs. uden det pågældende lands moms), hvorefter den momses ved registrering i DK.

MEN da Tesla er den eneste forhandler og samtidig producenten, så tror jeg bestemt de kan bestemme at du skal købe bilen via deres danske kontor, hvis du skal indregistrere den i Danmark (iht. Eu regulativer om handler over grænser i EU). eksempelvis kan Zalando m.fl. også bestemme, hvilken af deres shops du skal benytte afhængig af hvilket land du skal have leveret til. det er de i deres fulde ret til.    

 

120281
120281 Feb 7 '14

Men FrederikC kan du ikke maile til Elon Musk og høre ham om de sætter prisen ned, samt om de ikke også kunne komme med leasing i DK ligesom i Tyskland. Så skal du se dem få "solgt" nogen biler.

 

Kan være man skal forklare ham omkring momsen i DK. For konvertere man priserne på leasing i Tyskland svare det til man kan lease en 85kwh for ca. 6-7k pr. mdr. som er det samme som en BMW 520D - og dem er der alligevel en del af rundt om i landet.

FrederikC
FrederikC Feb 7 '14

Hookmaker, jeg tror du har ret, de vil nok ikke lade mig købe den til export.
Man kan vel også købe den lokalt, også betale en moms diff eller?

Syntes faktisk det er noget svineri at der skal være så stor en forskel på dk og de, det er trods alt ikke småpenge.

kajakaj
kajakaj Feb 7 '14

2-3 % prisforskel over landegrænser kan ikke hidse mig op. Mere ærgerligt hvis prisen pludselig bliver sat ned herhjemme. Men den kan for øvrigt ligeså nemt ske at stige, så man skal købe når man har behovet og er klar. Ellers kan man blive ved at vente i en uendelighed.

FrederikC
FrederikC Feb 7 '14

@Kajakaj, det er heller ikke fordi at det stopper mig i at bestille. Jeg syntes bare ikke at det er i tråd med Elon Musk's udtalelse om at prisen er den samme i hele verden, forskellen er kun moms, fragt og afgifter.

Forskellen mellem dk og de er i min verden kun 6% i moms, så kan der være lidt ekstra i fragt, men stadig ikke nok til 3000 euro.

Sider: 1 2 »