Jeg oplever det samme problem, selv ved simple lokale navigationsopgaver, men får også glæden af at opleve div. biveje som jeg ikke anede eksisterede. Tilsyneladende bruger softwaren "find den korteste vej" uanset, om det vil tage længere tid grundet vejens beskaffenhed. Med lidt sund fornuft kan man overrule forslaget til kørsel når softwaren vil på skovtur, eller man kan tilslutte en tomtom til usb-stikket. I sidste uge forespurgte jeg på Tesla's servicecenter til navigationssystemet, og de fortalte at der kommer en opdatering hvor POI, og POI langs rute bliver muligt at programmere. Desværre var der ikke en dato på hvornår.
Har oplevet, at når der er mulighed for at køre på motorvej fra A til B vælger navigationssystemet motorvejen, også selv om hovedvejen er kortere. Tilsyneladende er det når navigationen skal vælge mellem hoved og biveje, at der kan komme nogle lidt alternative ruter.
Jeg bor i en landsby nord for Randers og navigationen vil have mig af motorvejen ved Randers N og ud på landevejen mellem Randers og Hobro. Selvom jeg stadigvæk har 5-6 km mere på motorvejen til min afkørsel ved Purhus.
Landevejen er 1 km kortere end motorvejen....
@Asger
Forklar lige til en, der ikke har fået sin Tesla endnu: Hvad får du ud af at tilslutte en TomTom til USB-stikket? Er det kun til strømforsyning, eller kan den noget mere (på den store skærm) så?
Og: Så vidt jeg har forstået skulle der være to navigationssystemer. GoogleMaps og et den kan bruge når/hvis bilen er offline. Am I right? Og hvem har i så fald lavet offline-systemet (kortmaterialet mv.)?
Jeg er heller ikke helt tilfreds med navigationen. Da jeg købte Tesla'en sagde derude, at navi var et mix af Google maps og TomTom. Det lød jo meget godt, men det er ikke lykkedes særligt godt.
På min tur til Alsace (fra Brøndby) ville den sende mig via Fyn/Jylland. Fint nok, selv om jeg havde andre planer = via Falster-Lolland-Rødby. Men tilsyneladende kan main ikke indlægge via-punkter i ruten. Jeg tænkte nu "Lad den bare. Den ændrer sig nok, når den opdager, at jeg ikke kører via Fyn." Men dér tog jeg fejl. Hele vejen ned over Sydsjælland, Falster og det meste af Lolland blev den ved at insistere på ruten via Fyn. Jeg skriver "det meste af Lolland", for da vi var ca. 10 km fra Rødby, gav navi'en tilsyneladende op og accepterede, at jeg nok ville sejle til Tyskland. Så skulle man tro, at den ville vælge Rødby. Men næh-nej. Nu foreslog den skam en rute via færgen i Gedser! Og alt det ekstrakørsel var der jo ikke strøm nok til, så den begyndte at sætte røde-advarsels beskeder, om at vi ikke ville have strøm nok. Ikke just befordrende for en nybagt Tesla-ejer. Dog vidste jeg, hvor langt der var til laderen i Hamborg, så jeg holdt på mit og ignorerede navi'en. Det var først, da Tesla'en kom i land i Puttgarten, at den omsider accepeterde, at ruten via Hamborg var OK. At det var mig, der var boss :-)
Så min oplevelse min navigationen er noget blandet. Den fungerer for det meste fint, men Google Maps i min smartphone finder flere steder, og viser flere mulige ruter - det burde Tesla's også kunne. Så via-punkter og POI'er er på min ønskeseddel.
Helt enig, det er et 3'die klasses navigationssystem - og kan slet ikke sammenlignes med et eksternt TomTom eller Garmin navigationssystem - det er sgu for dårligt!
Helt uduelig med mindre man selv ved hvordan man finder vej :-) Jeg var i Norge i sidste week-end. Og både ved Falkenberg og Uddavalla SuC gjorde bilen pænt opmærksom på at jeg havde nok til at køre videre. Selv efter at have givet den 5 min ekstra insisterede Navi efter ca. 15 km på at jeg skulle køre tilbage til SuC men denne gang af nogle små omveje. Efter en tur i Brussels for 14 dage siden insisterede den også på at jeg skulle køre over fyn på hjemvejen, selv, da jeg holdt i Puttgarden og ventede på færgen. Samtidig fortalte den at jeg ikke havde strøm nok til at komme til Rødekro!!!
@griffel Der er 2 usb-stik ved siden af "cigartænderen" som kan bruges til opladning af div. elektriske apparater. TomTom navigatoren kan tilsluttes og navigere, på helt normal vis.
Kørte fra Århus til Rødvig den anden dag.
Først insisterede navigationen på lade på SuC'en i Århus V og tage Molslinien. til trods for masser af power på batteriet. Tastede så SuC'en i Middelfart ind og kom fint derned. Efter en kort ladning meldte den klar til at køre via SuC'en i Køge. Ladede dog lidt ekstra, da det øsede ned.
Kørte så fra Middelfart og efter små 10km meldte den så, at jeg skulle vende om og køre til Middelfart igen for at lade. Ignorerede dog navigationen og fortsatte mod Storebælt. Da jeg nåede over broen kom der så advarsler om, at jeg ikke havde nok strøm til at nå tilbage til Middelfart. Men den ville alligevel vende om. Først da jeg havde passeret Slagelse "opdagede" den SuC'en i Køge og ændrede navigationen, nu uden advarsler. Og jeg kom da også frem til den med 10-12% på batteriet.
Ladede rigeligt i Køge, så jeg kunne køre direkte til Middelfart, når jeg skulle tilbage fra Rødvig. Men da jeg skulle tilbage, ville den så omkring Køge, til trods for over 280km på batteriet. Der røg tålmodigheden, og funktionen med indregning af SuC'er blev slået fra. Så jeg er heller ikke imponeret.
@Damhoej: Det tror jeg skyldes den famøse trip planner, som i følge Elon, skulle fjerne "range anxiety" for altid. Den har jeg slået fra for længe siden - for den gjorde præcis det du beskriver. Men selvom den er slået fra, så opfører navigationen sig ofte virkelig mærkeligt. Det er ommer :-)
Jeg er stadig 100% tilfreds med min nye bil, og de ting den kan, og at folk lægger mærke til den, men det er en sten i skoen, at en topklasse bil (det skulle det være i USA) har en navigation, der er så ringe, at man enten i forvejen skal vide, hvor man skal hen, eller have andre supplerende navigations-enheder i bilen til at sikre, at man kommer frem ad de rigtige veje.
Jeg ved godt, at samlekvaliteten ikke er på BMW-niveau, men navigation er primært software. Det burde ikke være den store videnskab (og heller ikke særlig dyrt) at lave noget, der er mindst lige så god som Garmin/TomTom. Jeg troede amerikanerne var vant til noget, der er bedre end det her?