I går (1/9) blev det så min tur til at hente en TMS på Kirstinehøj. YES!!
I spænding ankommer jeg 20 min før pga. kørelejlighed med kollega. Min bil holder ikke i showroomet. I stedet er han ved at udlevere en TMS til en anden, der åbenbart var kommet for 40 min for sent.
Så efter en del ventetid bliver jeg vist ud på parkeringspladsen med en Teslamedarbejder, som fjerner overtrækket og begynder at fortælle om bilen. Bilen står ikke videre blankpoleret - kalkpletter og endda også lidt sand fra overtrækket.
Da vi sætter os ind i bilen er der til min overraskelse oprettet en anden bruger ved navn Steffen, og mediaplayeren viser RIGTIG mange sange i historikken.
Så kommer min delivery specialist og afbryder. Nu var han blevet færdig med den anden kunde, så nu kunne han overtage. Vi gennemgår bilen og på flere punkter føler jeg mig bedre informeret end ham.
Nå, men selvom det ikke var en overvældende oplevelse og mine forventninger til overleveringen var en hel del højere (ordentlig modtagelse, smil, entusiasme fra Teslas side osv), så er det en fed bil og jeg glæder mig til at lære den ordentlig at kende.
