Loading...
dk

LAD OS GØRE VORES POLITKERE OPMÆRKSOM PÅ ELBILERNE - er det aflyst? | Tesla Forum

Hejgaard
Hejgaard Sep 8 '15

Dette arrangement er aflyst på fora på Facebook - nogen der ved om dette er korrekt?

I så fald vil jeg planlægge noget andet lørdag.  ;)

God dag derude!

DeaconWP
DeaconWP Sep 8 '15

FDEL har ikke noget om aflysningen på deres hjemmeside, eller facebook side. Hvor ser du, at det er aflyst?

Tak i lige måde.

Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Sep 8 '15
SimonHN
SimonHN Sep 8 '15
Jo FDEL har aflyst på deres Facebook side. Her er hvad de skriver:

FDEL trækker stikket til demonstrationen lørdag.

FDEL dropper planen om en demonstration og paneldiskussion med politikerne på lørdag for at give plads til en demonstration omkring flygtningesituationen.
Selv om vi har fået tilladelserne på plads fra de forskellige myndigheder, har vi fået en venlig henvendelse fra Københavns Kommune om at en større gruppe ønsker at bruge de samme områder samtidig, til et højaktuelt emne der berører os alle sammen.

Vi har derfor i styregruppen besluttet at vores kvaler, med utrygheden omkring elbilernes fremtid, ikke tåler sammenligning med de menneskelige problemer, flygtningesituationen har og vælger derfor, at trække os og aflyse demonstrationen på lørdag.
I stedet prøver vi at føre kampen mand til mand med politikerne. Således har vi i FDEL´s bestyrelse onsdag fået etableret møde med Regeringens skattepolitiske ordfører Louise Schack Elholm. Og vi vil igen gerne opfordre alle elbils interessenter til at udbrede vores holdninger af vigtigheden af at der fortsat er registreringsfritagelse for elbiler.
Vi håber på forståelse fra de tilmeldte til denne beslutning om aflysning.
Hilbert
Hilbert Sep 8 '15

Hatten af for den beslutning.

Håber at FDEL minder "overtagerne" af dagen om, at de gerne må nævne FDEL´s gestus.

Og så ville det måske være en ide, at beslutningen fremgår af FDEL´s hjemmeside, så læserne bliver orienteret om beslutningen og baggrunden herfor. Good-will kommer ikke altid af sig selv.

Hejgaard
Hejgaard Sep 8 '15

havde regnet med at det' var grunden - helt forståeligt og fin beslutning. Tak for opfølgningen.