j: Et dæk kan typisk hedde 245 /45 - 19.
Tallene dækker over:
245 bredden af dækkets trædeflade
/45 dæksidens højde, som en % sats af trædefladen
-19 diameteren af hullet, altså fælgens størrelse.
Hvis du ændrer på dæksiden (mindre), som en % sats af bredden, så får du en lavere dækside.
Dermed får du også en lavere diameter på det samlede hjul.
Omkredsen er så også mindre, ud fra formlen for en cirkels omkreds der er pi gange 2 gange r.
Så din bil vil ikke køre så langt på en hjul rotation.
Og din bil vil vise forkert i speedometeret. Vil vise mere, end du reelt kører.
På en Tesla model S er de to størrelser 245/45-19 og 255/35-21 (rettet fra 255/40-21) næsten samme omkreds, og derfor begge to godkendte størrelser på Tesla model S.
Der findes regler for, hvor meget man må ændre på de forskellige værdier.
TILFØJET:
Endvidere er der også en komfort forskel på de forskellige dækside højder:
Lavere dækside giver et stivere dæk, der ikke er så blødt og komfortabelt, som et med højere dæksider.
Det giver dog også en mere kontant kontakt med underlaget, som opleves som en mere fast og direkte styring. Samt mindre "løshed" fra side til side.