Loading...
dk

Model S vs. Model 3 | Tesla Forum

Knudsen
Knudsen Sep 21 '15

Der er jo ikke så meget info om Model 3 endnu, men det er da godt nok en noget anden pris den forventes solgt til - ca. halv pris...

 

Hvad mon der bliver af forskelle på model 3 i forhold til Model S - Hvis specs. bliver bare nogenlunde OK og bilen kun bliver lidt mindre, ja så kunne det jo måske få lidt negativ impact på værdi/afskrivning på vores Model S på sigt...

 

Hvad tænker i om Model 3 i forhold til Model S..? Hvofor bliver den så markant billigere end Model S...?

andersh
andersh Sep 21 '15

Det jeg har hørt er, at Model 3 bliver en meget mere simpel bil end Model S. F.eks. bliver karroseri ikke lavet af aluminium, men primært af stål som konventionelle biler. Dernæst har jeg hørt at man nok også skal forvente en lidt mindre batterikapacitet og dermed rækkevidde, i hvertfald på de mindre modeller. Giver jo også mening da der er mindre plads til batterier. Så det bliver nok lidt som forskellen på en BMW 3-serie og en 7-serie ift. komfort, pris og størrelse. Så mit håb er at værditabet ikke bliver påvirket sindsygt meget.

KimT
KimT Sep 21 '15

De regner med at batteriet bliver billigere pga. deres fabrik, og der kommer nok også et midre batteri i, samt at den ikke laves af aluminium men stål.Du skal nok heller ikke regne med 17" skærm og alt for "fancy" teknologiske løsninger.

Bilen rykker ned i et lavere segment - det er hele forretningsplanen med Tesla : http://www.teslamotors.com/...t-between-you-and-me

  1. Build sports car
  2. Use that money to build an affordable car
  3. Use that money to build an even more affordable car
  4. While doing above, also provide zero emission electric power generation options

Don't tell anyone.

Hookmaker
Hookmaker Sep 21 '15

Den kommer helt sikkert i 3-4 varianter. De 35.000 USD (eller ca 280.000 DKK uden afgift) er for den mindste basismodel. Så kan der sikkert tilvælges i omegnen af for ca. 100.000 DKK udstyr. Så hvis basis modellen ligger på 280-300.000, så gætter jeg på en fuldspækket model 3 AMF i omegnen af 650-700.000. 

Forummets indlæg er redigeret af Hookmaker Sep 21 '15
Bluecoffee
Bluecoffee Sep 21 '15

Hvilket stadig er netto uden afgifter, bortset fra moms. Det tror jeg bliver i overkanten, hvis det skal være en rigtig gamechanger for el-biler. Man kan garanteret stille regnskaber op, som viser, at bilen reelt er billigere, fordi der er langt færre udgifter til drivmidler, service og reparation - udgifterne til skader må vel for eksempel ventes at blive noget mere menneskelige end for S-modellen, når det er ex. aluminium. Men det er svært at vende tænkningen, når det handler om biler. Viser historien.

DeaconWP
DeaconWP Sep 21 '15

En anden besparelse kan ligge i udviklings omkostningerne.

Der var en del udviklings omkostninger på den første Roadster. Der blev ikke solgt så mange af dem, så det er mange udgifter pr. styk solgt. Altså underskud.

Så byggede man videre på den viden man havde fået, og kunne tilføje lidt færre omkostninger til udvikling af Model S, og kunne fordele dem på flere styk. Derfor nu lidt fortjeneste på hver bil.

Og med udviklings omkostninger, der nu skal fordeles på 10 gange så mange styk, så er det noget der rykker, sammen med materiale besparelserne.

Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Sep 21 '15