Loading...
dk

Det medfølgende kabel | Tesla Forum

MarkC
MarkC Sep 22 '15

Kære Tesla ejere,

Jeg venter jo spændt på min P85D, leverancen er sat til ultimo november, så jeg glææææder mig! 

Alt imens gør jeg klar, det jeg kan. Jeg har et 380V udtag i installationen herhjemme, se venligst vedlagte billede. 

Men, der er længere end 6 meter fra det stik til dér, hvor den kære P85D kommer til at holde. Der er i alt ca 10-12m fra husstikket til bilens holdeplads.

Jeg forstår fra Tesla at der medfølger et 6 meter kabel, og mit spørgsmål til jer er, skal jeg bare forlænge det medfølgende kabel, eller skal jeg anskaffe et helt nyt?

Ved forlængelse, har I købt noget færdigt et sted som I kan linke mig til, eller har I fundet en anden løsning?

Jeg ser frem til at høre fra jer! Og til at møde jer! Med en TESLAAAAAAAA! Yeah! 

 

DeaconWP
DeaconWP Sep 22 '15

http://www.harald-nyborg.dk/p3696/cee-forlaengerkabel-5x1-5-10m

http:///...aset16-A-2000017394/

 

Biltemas er tykkere i kobberet end Haralds.

DeaconWP
DeaconWP Sep 22 '15

Du kan også købe et på 25 meter, og så klippe det op i to, så du kan montere nyt han og hun stik på de to stykker. Så har du jo også til når du skal lade andre steder.

hjolund
hjolund Sep 22 '15

@DeaconWP Du virker ret skarp på det der el-værk... På en 10 meter-ledning, er der så grund til at gå efter 2,5 mm2 i stedet for 1,5 mm2. Mister man noget? I hvert fald får man et tungere kabel ved gå efter det tykke kobber...

Chris
Chris Sep 22 '15
Har et ekstra forlængerkabel på 25m med når det medfølgende kabel ikke kan nå.
Forummets indlæg er redigeret af Chris Sep 22 '15
Kiefer
Kiefer Sep 22 '15

Jo længere kabel med mindre mm2 giver et større effekttab. Om du så kan mærke det i praksis er nok en helt anden sag. Jeg har selv brugt et 1,5mm2 forlænger kabel når jeg er på besøg hos svigerforældrene. Og der lækker jeg jo ikke mærke til om det tager 4 eller 4,5 timer at lade op, så længe det er gratis ;-)

Vælger du at bruge et fast installeret kabel skal du læse stærkstrømsbekendtgørelsen, er er reglerne "meget tydeligt" beskrevet...

/Martin

MarkC
MarkC Sep 22 '15

Hvor er I seje! Tak! :-)

DeaconWP
DeaconWP Sep 22 '15

Teslaen er nok lidt ligeglad, bare spændingen ikke er for lav, når den når frem.

Der har været fremsat en del argumenter for, at 1,5 kvadrat er godt nok. Og i tabeller osv, er det da også rigtigt.

Og et 1,5  vejer ikke så meget som et 2,5 kvadrat kabel.

Jeg har en brændekløver med 3 x 400 volt. Deri står skrevet, at der skal bruges 2,5 kvadrat. For ikke at brænde motoren af. Og det er rigtigt, at en motor, der forsynes fra for lav spænding vil trække mere strøm, og måske brænde af i det lange løb.

Så sådan et 10 meter kabel, der skal ligge i garagen for at bilen kan nå stikkontakten, nææ der er vel ikke den store grund til det skal være tykkere end 1,5.

Det er bare 2,5 kvadrat jeg altid foretrækker og anbefaler. (Skal man en dag lave et langt kabel af hele kvarterets kabler, så er det dejligt de alle er 2,5 kvadrat.)

Jeg foretrækker, at alle mine 400 volts kabler er 2,5 kvadrat, så der er mindst muligt tab, og at den effekt min måler måler når helt ud i det elektriske apparat.

Så kan alle kabler bruges til alt, og sådan er jeg bare lidt gammeldags tænkende.

DeaconWP
DeaconWP Sep 22 '15

Det billigste man kan gøre er at købe et færdigt kabel, og ikke stumperne i løs vægt. Er det færdige kabel for langt, kan det stadig være billigere end stumper, og så bare korte det op.

Niels
Niels Sep 22 '15
personligt ville jeg aldrig bruge forlænger kabel når der er tale om et permanent oplade sted (hjemme). køb istedet en rulle 5x2.5 installations kabel og nogle klips.
flyt dernæst dit cee stik til et bedre sted eller behold hvor det er og køb et nyt cee stik
tjek evt om din jord er fornuftig.
alt i alt skal du kun bruge materialler for få hundrede kroner, hvorfor ikke lave det ordentligt fra start.
hvis du selv gør forarbejdet kan en elektrikker gøre resten på under 1 time ( stramme 10 skruer )
KimT
KimT Sep 22 '15

Som andre har skrevet : Køb et 25m kabel og klip det op. Så kan du lave et kabel som du har fast liggende hjemme som passer i længde. Du kan klippe et lille stykke af så du kan lave en 400V -> 230V (rød -> blå) konverter, samt lave et 6-10m forlængerkabel du kan tage med når du skal på tur.

Jeg købte mit i biltema da de var billigst med 2,5m2 kabel : http://www.biltema.dk/...aset16-A-2000017394/

Men jeg kan da se at de har hævet prisen fra 549,- til 629,- nu. Gad vide om det har fundet ud af at det var Tesla ejere der aftog en stor mængde ;-)

Løse stik er vist billigst hos Harald Nyborg :

http://www.harald-nyborg.dk/p6703/cee-stikprop-16a-5-pol-380v

http://www.harald-nyborg.dk/p6704/cee-mellemled-16a-5-pol-380v

http://www.harald-nyborg.dk/p2151/cee-stikprop-16a-3-pol-230v

Forummets indlæg er redigeret af KimT Sep 22 '15
DeaconWP
DeaconWP Sep 22 '15

Niels er inde på noget meget rigtigt med det faste sted.

SuneH
SuneH Sep 28 '15

Hej rødder

Jeg har netop gravet 35 m 5x2,5 kvadrat kabel ned fra min eltavle ned til garagen (se huset i baggrunden, støn!).

Her påtænker jeg at sætte CEE16-stikdåsen op på væggen ved siden af bevægelsessensoren (se billede). Derved kommer stikket til at sidde lige ud for venstre baglygte på bilen, når den holder med snuden ind, og stikdåsen kommer i praksis til at sidde i tørvejr på grund af tagudhænget. Er det en god placering?

Og er CEE16-stikdåsen i det hele taget godkendt til at sidde et sted hvor den kan blive våd?

 

PS. Er nogen interesseret i en 6 år gammel Octavia :-) Klar til overtagelse primo december :-)

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Sep 28 '15
DeaconWP
DeaconWP Sep 28 '15

Jeg formoder det produkt, som den unge mand på billedet holder op på forventet montage sted, er klassificeret som IP44 tæt. Det kan du se på stikkets låg.

Så kan du sammenligne med de oplysninger du finder her:

https://da.wikipedia.org/wiki/IP-koden

Er det IP44, kan vi vel godt blive enige om, at det er et udmærket sted til dit stik.

SuneH
SuneH Sep 28 '15

Tak Deacon

Det er denne stikdåse fra Harald Nyborg, som er IP44.

http://www.harald-nyborg.dk/p1205/cee-vaegstikdaase-5-polet-16-a

DeaconWP
DeaconWP Sep 28 '15

Så skynd dig at sætte skruerne i, inden din søn bliver træt i armene.

Hilbert
Hilbert Sep 28 '15

Hej Sune

Håber at du huskede at markere/beskytte kablet, samtidig med opgravningen.

http://www.elviden.dk/nedgravning-af-kabler---regler.html