Loading...
dk

Kan man overhovedet stole på noget fra Tesla ? | Tesla Forum

uffe55
uffe55 Sep 27 '15

Min situation er at jeg har 210 km på arbejde og 210 km hjem igen som er på motorvej hele vejen. For at køre denne distance er jeg nødt til at lade på en SuC hver dag da min arbejdsgiver ikke vil tillade adgang til et elstik. Med baggrund i at andre har fået et brev fra Tesla om at de misbruger SuC systemet sendte jeg Tesla en mail hvor jeg forklarede problemet. Ikke at jeg har fået brev fra dem, - jeg har ikke engang fået hverken min Model X eller S som jeg har bestilt men inden jeg kaster en masse penge ud til en bil vil jeg gerne have helt rene linier om hvad der vil blive tilladt at lade fra SuC inden man bliver ekskluderet fra denne.

Jeg er klar over at det selvfølgeligt ikke er "tilladt" at bruge det som sin lokale hjemmelader men for det første ligger SuC'en 90 km fra hvor jeg bor og da der ikke er nok juice på til at klare turen frem og tilbage kan jeg ikke se at jeg skulle misbruge systemet, det er simpelthen en nødvendighed.

Tesla oplyser i deres salgsmateriale at der er gratis opladning i bilens levetid men det er der åbenbart ikke, med mindre de betragter min daglige transport på arbejde som misbrug !

Jeg syntes det ligner hvad andre har været ude for med hensyn til opgivelse af HK og accelerationstider samt deres mærkelige prisopgivelser. Tesla har i dag svaret : "Superchargers skal ses som en forlængelse af sin rækkevidde og ikke som sit standard opladningssted. Idéen er, at man lader op hjemmefra og forøger sin rækkevidde på vejen vha. Superchargers."

Svaret fra Tesla er helt intetsigende da de ikke har (ønsket ?) forholdt sig til min situation i og med at de siger jeg skal lade hjemmefra men det hjælper jo ikke noget når batteriet ikke er stort nok til at køre både frem og tilbage fra mit arbejde.

Hvis jeg skal tage deres svar alvorligt bliver jeg nødt til at afbestille mine biler og fortsætte i min gamle dieselbrænder.

/Uffe

Gustavsfar
Gustavsfar Sep 27 '15

Jeg kan ikke se problematikken. Selvfølgelig kan du anvende SuC efter dit behov. Der er da heller intet i deres svar som modsiger dette.

SuneH
SuneH Sep 27 '15
Enig med Gustavsfar. Du lader hjemme og er fuldt ladet ved afgang hjemmefra, og er så nødt til at forlænge rækkevidden ved en SuC for at kunne nå hjem. Det er vist helt efter bogen og også det som de skriver.
Genild
Genild Sep 27 '15
Hmmm Uffe, jeg er ikke sikker på at jeg læser svaret som lige så intetsigende som du gør.

Man kan tænke to scenarier:

1. Du kører hjemmefra uden at have ladet og lader på SuC halvvejs på arbejdet. Efter arbejdet kører du igen til samme SuC og fylder op inden du triller hjem.

2. Du forlader hjemmet fuldt ladet fra hjemmeladeren og kører på jobbet, på vej hjemad triller du ind på SuC og fylder efter, så du kan komme godt og sikkert hjem. I løbet af natten lader du igen op og sagen gentager sig dagen efter.

Scenarie 1 vil ikke være i overensstemmelse med deres beskrivelse af SuC systemet, medens scenarie 2 vil være i fuld overensstemmelse med ånden, ideen og forklaringen omkring SuC's.

Med dette forholder jeg mig ikke til om du vil afbestille Tesla'er eller ej, det er jo fuldstændig op til dig selv, og i min optik straffer du ikke andre end dig selv ved at gøre det. Men ordlyden i Tesla's svar giver i min optik fuldt ud mening og beskriver ret nøje hvad jeg selv har hørt om SuC's fra dag et.

Mvh Lars
uffe55
uffe55 Sep 27 '15

Mit kørselsmønster gør jo at jeg vil lade ved den samme SuC hver arbejdsdag og det efterlyste jeg et svar fra Tesla om det var "tilladt". Hvis Tesla virkelig mener at det er i orden hvorfor skriver de det så ikke til mig ? Det havde jo været ønskværdigt med en precist svar at "det kan du godt" eller "nej den går ikke" Nu giver de mig et meget vagt udsagn så måske efter at havde betalt en masse penge for bilen bliver jeg hægtet af SuC'en.

/Uffe

krumling
krumling Sep 27 '15

Kan du ikke bare oplade, og så kæmpe kampen hvis den opstår?

..synes egentlig ikke svaret er så vagt, har du brug for at lade op på din rejse, gør du det. Så længe du lader fuldt op hjemmefra, er der jo ingen ko på isen.

Synes i øvrigt overskriften er noget uretfærdig i forhold til Tesla. 

sjensen
sjensen Sep 27 '15

@Uffe55 - du får brug for max 10 kWh dagligt fra supercharger, og det ville være helt uhørt at der skulle give dig problemer hos Tesla. Det er da muligt at du en dag får en automatiseret mail som forklarer at superchargers er beregnet på "long distance travel", men så er den ikke længere.

Tesla har visse steder (vist primært i Californien) set at der opstod væsentlige køer for at komme til  på superchargers - bl.a. fordi nogle lokale ejere brugte dem som "hjemmeladere".

Det ville være umådelig svært at opstille retfærdige og fyldestgørende regler for brug af superchargers, så Tesla appellerer til fornuft og hensyntagen.

Gratis opladning er et fint element i markedsføring af Tesla'en, men fra mit synspunkt kunne Tesla fint sælge bilen lidt billigere, og så opkræve den lokale kostpris for strømmen på superchargers.

 

uffe55
uffe55 Sep 27 '15

OK, jeg kan så spørge om der er andre her inde der lader ca 20 gange om måneden på SuC ? uden at høre noget brok fra Tesla ?

/Uffe

Klaus_
Klaus_ Sep 27 '15

Helt enig med de andre, jeg kan ikke forestille mig du får problemer her, sålænge du selvfølgelig sørger for at køre hjemmefra med strøm på.

Noget andet er, om det måske på sigt bliver en irritation for dig, at du hver eftermiddag er nødt til at køre ind og få lidt strøm på, for at kunne komme hjem? Det svarer jo lidt til at skulle tanke sin dieselbil op hver dag.
 

uffe55
uffe55 Oct 5 '15

Nu skylder jeg både Tesla og jer andre for retfærdigenhedens skyld at oplyse mit svar fra Tesla. Det er da rigtig dejligt at erfare at de godt kan se hvornår det er begrundet (og måske hvornår det ikke er) at man er en flittig gæst på Superchargeren.

 

"Hej Uffe,

Vi lover fri supercharging inden for rimelighedens grænser (nogen misbruger det), men i dit tilfælde kan jeg intet problem se- du har jo et reelt behov for det.

Sig til hvis dette skulle give anledning til spørgsmål."

 

jonasboege
jonasboege Oct 8 '15

Jeg vil klart anbefale dig at bruge SuC på hjemturen ;-)

Kristian70k
Kristian70k Oct 8 '15

kører 6-7000 km pr måned og lader tit på SUC.. det er aldrig et problem.. Tesla holder hvad de lover.. der er ingen begrænsning.. og du behøver ikke spekulere i hvornår du bruger den.. jeg har kørt 64.000 km siden december 2014 uden en eneste henvendelse fra tesla ang. mit suc forbrug.. man afbestiller ikke en tesla.. 

Kristian70k
Kristian70k Oct 8 '15

kører 6-7000 km pr måned og lader tit på SUC.. det er aldrig et problem.. Tesla holder hvad de lover.. der er ingen begrænsning.. og du behøver ikke spekulere i hvornår du bruger den.. jeg har kørt 64.000 km siden december 2014 uden en eneste henvendelse fra tesla ang. mit suc forbrug.. man afbestiller ikke en tesla..