Loading...
dk

Analyse af Modstrøms reelle priser. | Tesla Forum

DeaconWP
DeaconWP Sep 28 '15

Hej.

Her vil jeg gerne bede dig der har Modstrøm, hjælpe med at analysere, om det reelt kan betale sig at have gratis strøm om natten.

Jeg har kontaktet modstrøm, og fået oplyst, at der er timeafregning på den ordning, der hedder Spot-El, og som giver gratis strøm fra midnat til 06:00.

På deres hjemmeside, kan man se dagens laveste, højeste og gennemsnitspris. Og man kan se, hvad prisen er, sådan cirka, hen over døgnets 24 timer.

Jeg har en mistanke om, at den gennemsnitspris de oplyser, er beregnet på, at du bruger lige mange kWh i hver enkelt time i betalings perioden. altså at hver time vægter lige meget i deres forside beregner.

Man betaler jo altid den faktiske pris hver eneste time, og da man bruger meget i den dyre periode omkring aftensmads tid, kunne det være godt at vide, hvad års forbruget reelt har kostet.

Jeg vil bede om, at Modstrøms brugere til sammenligning oplyser om deres 2014 års-afregning, så der kan sammenlignes med min egen.

Som ren strøm betaling, har jeg for året 2014 for 6622 kWh betalt 2.519,61 kr. Gennemsnit for alle er så 0,36669 Kr.

For at lave en sammenligning, bedes i oplyse årlige omkostninger for til det strøm I har fået i 2014, hvor mange kWh der har været gratis, og hvor mange der er betalt for.

Jeg frygter, at hvis man har modstrøm, og betaler time afregning, så vil man, hvis man ikke flytter meget strømforbrug væk fra den dyreste periode, komme til at betale for meget for den samlede strømmængde hen over året.

Modstrøm oplyser mig, at i august har den gennemsnitlige pris for kunder, der kun betaler strømforbruget uden gratis strøm om natten, som en gennemsnitspris mellem 30 og 34 øre. ( 4 til 8 øre mere end min pris). Samt at elbil ejere kun betaler ned til 8 øre pr kWh (total), når de lader med gratis strøm om natten.

Nu må det komme an på en reel prøve/sammenligning:

Afregningsåret 2014:

Pakke type:

Antal kilowatttimer(total:

Antal kilowatttimer(gratis):

Antal kilowatttimer(betalt):

Pris for strømmen ialt:

Pris pr kWh(total):

Hold venligst afgifter osv væk fra tallene, altså kun den rene strømpris.

Så har alle et godt beslutnings grundlag.

 

 

RobertJ
RobertJ Sep 28 '15

Nu er jeg ikke modstrøms kunde, men er spændt på at se hvad folk betaler.
Det er mest installations/oprettelses omkostningerne der afskrækker mig fra firmaet.

Ud fra et time afregnings synspunkt, ligger 64% af mit forbrug i sommermånederne mellem kl 0-6
(adderet husets standby forbrug og tesla ladning for 30 dage løbende). Husets forbrug (Energiklasse A) stiger selvfølgelig i vintermånederne, men det vil bilens forbrug også. forventer ca. samme fordeling +-5%.

Pt. er mit snit pr kWh 0,34øre. (SEAS NVE)

Hvis man kan stole på afregningsformen, webcam og alt det der så kunne det for mit vedkommende se sådan ud. Er spændt på at sammenligne det med 'rigtige' modstrøms kundetal.

Antal kilowatttimer(total):  9620

Antal kilowatttimer(gratis): 5772

Antal kilowatttimer(betalt): 3848

Pris for strømmen ialt: 1539

Pris pr kWh(total): 0,16

Det skal tilføjes mit solcelle anlæg producere 3500kWh p.a. så min reele pris er nærmere 150kr (1,5-2øre/kWh).
Det er trods alt en besparelse der er værd at tage med.

- R 

Solvognen
Solvognen Sep 28 '15

Hej DeaconWP. Jeg er meget spændt på at høre tilbagemeldingerne på dit opslag, og kan ikke lige lade være med at videregive lidt tanker her fra. 

Da vi købte vores Tesla var vi nemlig også i overvejelser om Modstrøm og var i fuld gang med at regne på det, da vi i anden forbindelse talte med en forbrugerjurist, der var ret godt inde i forholdene omkring elmarkedet. Han kunne ikke advare nok mod et firma som Modstrøm.

Problemet for os forbrugere ligger ifølge ham i, at strømprisen i dagtimerne er en hel del højere hos Modstrøm end hos andre firmaers strøm. Man skal for det første huske, at man stadig skal betale afgifterne for strømmen i nattetimerne, og da prisen i dagtimerne er langt højere - og det store forbrug ligger dér (også med en Tesla på vejene om dagen og i carporten om natten) er det man får "gratis" altså måske kun ca. 20 øre pr. kwh, mens man måske betaler tilsvarende minimum 20 øre mere (inkl. abonnement mv.) end andre forbrugere for de kwh husstanden bruger i dagtimerne. Man bliver som forbruger forledt til at tro, at man får en billigere regning alt i alt, MEN medmindre man kan omlægge al tøjvask, al computeraktivitet, al standby-strøm, køleskab, fryser, madlavning, tændt lys etc. så det udelukkende finder sted indenfor de (forholdsvis) få timer strømmen er (for 20 øre) "gratis" om natten, så bliver elregningen totalt set en hel del større. Samtidig gjorde han opmærksom på, at det i dag ikke er muligt at lave time-til-time-pris på el, da den mulighed slet ikke findes i indkøbet på elmarkedet i dag. Den feature, som de profilerer sig ret kraftigt på, skulle med andre ord være et rent pr-stunt. Hvis man samtidig er en anelse miljø-bevidst skal man være opmærksom på, at Modstrøm absolut ikke er et klima-el-valg... Vi endte med et alternativ, der har vist sig at være LANGT billigere alt i alt, og samtidig en hel del mere miljøvenligt - nemlig Vindstød - vindenergi udelukkende opkøbt fra danske vindmøller. https://www.vindstoed.dk

MrCoffee
MrCoffee Sep 28 '15
Kører med mit normale elselskab og betaler kun modstrøm for strømmen på bimåleren, synes det fungerer fint.
ODE90D
ODE90D Sep 28 '15

@MrCoffee: Smart - troede sgu ikke de ville være med til den slags. Får du også afgifter retur på strømmen fra Modstrøm, og sker det i givet fald gennem EVSE eller andre?

Det kunne være interessant at vide hvad proceduren er ift at få et sådant setup realiseret. Kunne du give en kort vejledning? 

Mobileineurope
Mobileineurope Oct 1 '15
Varmepumpe som hovedopvarmningskilde og Tesla i garagen virker umiddelbart som en rigtig god idé. Man kan vel stadig få omkring 62 øre retur pr. KWh for alt forbrug over 4000 kWh. <br /><br />

Jeg har Vindstød strøm til indkøbspris, der sidste måned var 13,45 øre vest for Storebælt. Abonnement er 28,- om måneden. Vi har billig fjernvarme i Aalborg så skift til varmepumpe er ikke en option.
Forummets indlæg er redigeret af Mobileineurope Oct 1 '15
DeaconWP
DeaconWP Oct 1 '15

trinity: hvis man har sin fryser sat til at fryse mellem midnat og kl 06:00 vil den køle ned i den periode, og så vil den langsomt stige i temperatur, indtil den igen får strøm til midnat. Det vil give et temperatur udsving fra koldest til varmest, hvor margin er afhængig af, hvor godt den er isoleret. Det vil da fint virke. Og kommer temperaturen for langt op om dagen, kan man jo stille den lidt lavere om natten, så den ikke bliver så varm, inden den starter igen. Det samme kan du da godt gøre med dit hus.

Dog skal du kunne "tåle" at leve i de temperaturudsving der kommer over døgnet.

Samtidigt skal der måske tages højde for, om varmepumpen/anlægget kan levere den energi der skal bruges over døgnet i den kortere periode, som den/det må arbejde i. Det må en relativt dygtig varme mester kunne sikre dig.

Jeg gør det samme her i efter- og foråret, hvor jeg starter brændeovnen om aftenen, og fyrer godt op. Så er der næsten varmt nok til, at vi ikke fryser, indtil varmeovnen tændes igen dagen efter. Når denne procedure ikke er nok, tænder jeg lidt for fjernvarmen, så der er et lille kalorie tilskud i løbet af den tid, hvor der ikke fyres, og der er stort tab.

Så du er inde på det rigtige, med at flytte dit forbrug.

Men så må der snart komme nogen på banen med deres regninger, så vi kan se, om det kan betale sig med dit og mit forbrug til deres faktuelle afregningspriser.

MrCoffee
MrCoffee Oct 2 '15
Hej Elgaard. Jeg får regninger fra Modstrøm på max 50 kr mdr. Det er min "hovedleverandør" SEAS som bonner mig for afgifter. Når jeg kender Teslaens forbrug trækker jeg den tilsvarende afgift fra. Peter.
DeaconWP
DeaconWP Oct 2 '15

MrCoffee: Hvad siger du til at offentliggøre lidt flere detaljer fra dit elforbrug og afregningen fra Modstrøm.

Hvis jeg skal regne med 30 øre pr kWh i din regning, formoder jeg du pr måned er blevet afregnet for 166,7 kWh, ved 50 kr.

Og hvis du er som Modstrøm siger til mig, en kunde der kommer til at betale 8 øre pr kWh i snit, har du på din måler forbrugt 625 kWh pr måned.

Har du lyst til at offentliggøre dine tal for en længere periode, så jeg kan se, om Modstrøms "talestrøm" passer med en beretning fra virkeligheden, som jeg tror på?

MrCoffee
MrCoffee Oct 2 '15
Hej Deacon, de har nu lavet et lille fast gebyr alt efter pakke, mener jeg betaler kr. 10-20 kr i gebyr. Skal nok tjekke op på det.
LarsR
LarsR Oct 3 '15

Jeg har været kunde hos Modstrøm i længere tid, grundet den gratis strøm om natten. Jeg betalte kr. 1.000,- for en målerboks og kr. 10,- / md. i gebyr. Derudover er der vist et "skjult" gebyr pr. kw/h.

Det var umiddelbart en OK forretning, omend besparelserne er små, selv for mig med Tesla og el-varme.

1. august 2015 ændrede Modstrøm imidlertid deres vilkår og det koster nu kr. 29,- pr. md. for mig der har egen boks og kr. 69,- / md. for dem der lejer boksen.

Jeg har kun fået en enkelt regning fra Modstrøm under det nye system og regnede ud at den måned havde de været ca. 20 pct. dyrere end hvis jeg bare havde brugt DONG Energy, der alligevel leverer strømmen.

Jeg har nu skiftet til det dyre kr. 69,- / md. abonnement, for så at få tilbagebetalt de kr. 1.000,- for min boks. De står nu på min konto hos Modstrøm. Når de er brugt op, så skifter jeg til DONG igen.

Husk dog stadig at strøm jo kun koster ca. 25 øre / kw/h. Resten er afgifter som er ens for alle. Der er derfor ikke meget at hente i at spekulere i gode alternative leverandører, eller for den sags skyld at tabe på at vælge en med høje priser.