Hej.
Her vil jeg gerne bede dig der har Modstrøm, hjælpe med at analysere, om det reelt kan betale sig at have gratis strøm om natten.
Jeg har kontaktet modstrøm, og fået oplyst, at der er timeafregning på den ordning, der hedder Spot-El, og som giver gratis strøm fra midnat til 06:00.
På deres hjemmeside, kan man se dagens laveste, højeste og gennemsnitspris. Og man kan se, hvad prisen er, sådan cirka, hen over døgnets 24 timer.
Jeg har en mistanke om, at den gennemsnitspris de oplyser, er beregnet på, at du bruger lige mange kWh i hver enkelt time i betalings perioden. altså at hver time vægter lige meget i deres forside beregner.
Man betaler jo altid den faktiske pris hver eneste time, og da man bruger meget i den dyre periode omkring aftensmads tid, kunne det være godt at vide, hvad års forbruget reelt har kostet.
Jeg vil bede om, at Modstrøms brugere til sammenligning oplyser om deres 2014 års-afregning, så der kan sammenlignes med min egen.
Som ren strøm betaling, har jeg for året 2014 for 6622 kWh betalt 2.519,61 kr. Gennemsnit for alle er så 0,36669 Kr.
For at lave en sammenligning, bedes i oplyse årlige omkostninger for til det strøm I har fået i 2014, hvor mange kWh der har været gratis, og hvor mange der er betalt for.
Jeg frygter, at hvis man har modstrøm, og betaler time afregning, så vil man, hvis man ikke flytter meget strømforbrug væk fra den dyreste periode, komme til at betale for meget for den samlede strømmængde hen over året.
Modstrøm oplyser mig, at i august har den gennemsnitlige pris for kunder, der kun betaler strømforbruget uden gratis strøm om natten, som en gennemsnitspris mellem 30 og 34 øre. ( 4 til 8 øre mere end min pris). Samt at elbil ejere kun betaler ned til 8 øre pr kWh (total), når de lader med gratis strøm om natten.
Nu må det komme an på en reel prøve/sammenligning:
Afregningsåret 2014:
Pakke type:
Antal kilowatttimer(total:
Antal kilowatttimer(gratis):
Antal kilowatttimer(betalt):
Pris for strømmen ialt:
Pris pr kWh(total):
Hold venligst afgifter osv væk fra tallene, altså kun den rene strømpris.
Så har alle et godt beslutnings grundlag.
