Loading...
dk

Nogle der ved hvor man kan købe wheel-spacere? | Tesla Forum

Teammortensen
Teammortensen Oct 4 '15

Har købt et sæt fælge med ET mål på 50 og de sidder lidt for langt inde under bilen. Nogle der ved hvor man kan købe 15mm Wheel-spacere der kan gå på bilen. T-hansen og andre lokale dæk-"eksperter" kan dersværre ikke levere varen.

Pft. Thomas 

FrederikC
FrederikC Oct 4 '15
15mm er det lovligt?
DeaconWP
DeaconWP Oct 4 '15

Frederik. Det er fordi de originale fælge har ET 35. Og den stakkels mand har købt med ET 50.

Så for at få dem ud på plads, hvor de hører hjemme.

Med de 20 mm, som jeg linker til, er det de lovlige 5 mm man kan gå væk fra standard, så vidt andre har oplyst mig.

Blot bliver sporvidden for stor. Hvis det så medfører øget slid på lejerne, kan det være et lille problem.

Men her vælger man åbenbart ikke at købe nye fælge der passer.

 

Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Oct 4 '15
Teammortensen
Teammortensen Oct 4 '15

Tak for link, @DeaconWP. Havde også googlet mig til den side, men er bange for at længden på boltene ikke kan nå ud og fange "møtrikkerne", hvorfor jeg efterlyder de 15mm. Det er muligt boltene kan skiftes indefra, men så tror jeg netop det medfører øget slid på lejerne, som du nævner.
@FrederikC jeg tror generelt ikke man skal køre til syn med wheel-spacere monteret,- uanset bredden.

Vinse
Vinse Oct 5 '15

Det emne har jeg brugt en del tid på da jeg altid har syntes at Audi (har haft 4) har standardhjulene alt for langt inde. Sidder hjulene tæt på skærmkanten får man optisk 1-2 tommer mere - uden øgede omkostninger og mindre komfort og så ligner den ikke en "sæbekassebil". Fakta er, at spacer IKKE er tilladt i DK jo mindre de er en del af fælgens konstruktion (leveres med fælgen med godkendelse) Jeg har aldrig set en fælg der kommer med "integrerede" spacer og ved ikke om det er noget man bruger på andre former for køretøjer.

Om du vil sætte spacer på er dog helt op til dig, men du skal ikke forvente at synshallen kan se fornuften i det ;). Skal det være så skal du læse godt op på gevindlængde og moment da det er ekstremt vigtigt. 

Du har fat i noget af det rigtige med Eibach, men også H&R laver høj kvalitet med centrering indbygget (et MUST). Grunden til du, at kan finde tyske producenter der laver spacer med TÜV og det hele er at man i Tyskland kan købe en TÜV godkendt spacer (bilmodellen skal fremgå af TÜV dokumentet) og så smutte i synhalden og få skrevet dem ind - Den går som sagt ikke i DK.

Her er et bud på H&R: http://www.ebay.de/...?hash=item1c409581a3

Jeg ende i øvrigt med at købe Audi S6 (sommer) og Allroad (vinter) til min A6 da de jf. ovenstående passer super.

DeaconWP
DeaconWP Oct 5 '15

Thomas. Det med gevind længden er også det jeg tænker på. Godstykkelsen i fælgen er sikkert den samme standard, så når der kommer spacer på, vil den tykkelse måske mangle i gevind længden.

Det næste er, at når man flytter centrum af fælgen længere ud, får man en anden belastnings geometri i hjul ophænget. Kraften opad i lejet (kommer af vægten af bilen) får en længere "arm, så den trykker hårdere på lejet. Og så ser man tit, at lejet ødelægges.

Men her i dit tilfælde flytter du jo bare hjulet på plads, så det har den rigtige "armlængde". (med de 15 mm) Og så risikerer du ikke at ødelægge lejerne af den grund.

Måske det kunne betale sig at spørge i en synshal du har tillid til, om de kan acceptere en løsning med forkert ET, kompenseret til det rigtige med spacere. Inden du smider flere penge i projektet.

DeaconWP
DeaconWP Oct 5 '15

Jeg har selv lige tjekket op på det med min synshal. Der er et "orakel" der bare er gammel i gårde, og kender til tingene.

Rent synsmæssigt kan en sådan løsning kun godkendes, hvis bilfabrikanten har søgt dispensation ved trafik styrelsen om en godkendelse.

Så din løsning kan ikke godkendes.

Mit input:

Men hvis du sørger for, at boltene er lange nok, og de "bare" kommer på plads til den rigtige sporvidde, så ødelægger du ikke bilen ved at bruge de ET 50 fælge.

Jeg vil til enhver tid mene, at det skal være kvalitets spacere, der har en "krave" i centrum, der passer til fælgen, så der er godt centeret, både mellem original lejes anlægsflade og spaceren, samt mellem spaceren og fælgen.

De modeller, der kun er en flad skive, vil være meget svært at få hjulet centreret på, og man risikerer sp at føre denne "hoppende" fornemmelse, ved lavere hastigheder. Skævheden vil også belaste fjedre og støddæmpere ved alle hastigheder, men vil bare ikke mærkes ved de højere hastigheder.

PS. Kan du finde bolte, der kan holde til det store tilspændings moment? Det er jo også et problem.

Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Oct 5 '15