Loading...
dk

Deacons Fakta om ladning. Uden snak. | Tesla Forum

Raymond
Raymond Dec 2 '15

@Tage: Søg i forum, det er besvaret mange gange.

@DeconWP: UMC kablet kan kun lade med 16A, selvom der er 2 convertere i bilen(d.v.s. kan modtage 32A) og selvom man føder med et 32A til 16A kabel (og derved KUNNE føde med 32A), så kommer der kun 16A gennem systemet.

DeaconWP
DeaconWP Dec 2 '15

Jo Raymond, ganske korrekt. Men hvad sker der så, hvis der opstår en fejl? (en evt kortslutning i bilen?) Det er i de tilfælde, at sikringen i forsyningen skal slå fra. Og så vil det først være ved 32 + ampere, at sikringen slår fra. I stedet for 16 + ampere. Maks strømmen skal begrænses til noget, som de forskellige komponenter i systemet kan holde til, hvis en anden komponent fejler.

Så hvis man nu skal følge de af Sikringsstyrelsen udstukne regler, så skal man kun koble sin Tesla UMC til et 16 amperes udtag. Og kan man nu får lidt gratis strøm fra et 32 amperes udtag, så betyder det, at man gør det korrekt, hvis man har en 16 amperes sikring i omformeren fra 32 til 16 amperes stikkene.

Men det virker jo også uden, så længe der ikke er fejl på noget.

Franz
Franz Dec 2 '15

Jeg tror jeg holder mig fra, at lave et cee 32a-16a uden en sikrings afbryder imellem. Det er en ærgelig ting hvis der er noget der brænder af :-)

Raymond
Raymond Dec 2 '15

@Franz: din bekymring er ubegrundet. Hvad vil du gøre når nu du står på en SuC og den hælder hele 120kW i din bil og der så opstår en fejl som DeacomWP angiver, hmmm.

Forummets indlæg er redigeret af Raymond Dec 2 '15
Gronhund
Gronhund Dec 2 '15
Det er jo ikke fordi et 32A udtag pumper 32A ud. Det "pumper" det antal amper ud, som modtageren kan modtage.
DeaconWP
DeaconWP Dec 3 '15

Franz. Det synes jeg lyder fornuftigt.

Med et 32 amperes hanstik til 30 kr ved Harald nyborg, et 16 amperes mellemled (hunstik) til 25 kr og en sikringsgruppe 16 A, til 64 kr, samme sted, ialt 120 kr, er der stadig 630 kr til en vandtæt kasse med to trækaflastninger, inden du kommer op på de 750 kr et færdigt koster. Jeg ved lige pt ikke, hvor man kan skaffe en lille vandtæt kasse, der kan indeholde en sikringsgruppe. Men jeg vil tro, at den kasse, som SQLCPH har brugt til sin lader er anvendelig.  Ellers ved han nok hvor man kan købe sådan en, kva hans erhverv.

EDIT: Jeg ser greenline.dk har nogle samledåser, som  sikkert kan bruges. Så et gør det selv projekt kan da laves rigtigt, hvis det har interesse.

NewTeslaOwner2015
NewTeslaOwner2015 Dec 3 '15

Hej igen allesammen.

Jeg har nu brugt et par dage på at researche lidt i diverse forums, og på forskellige el-bil organisationers kort over lade muligheder. Nedenstående er en liste over anbefalede anskaffelser til en ny Tesla. Kom gerne med kommentarer, jeg foreslår at listen bliver tilføjet som Sticky til hjælp for nye ejere.

Med fed er markeret dele til anskaffelse. Samt de ladetider man kan forvente.

 

OPLADNING HJEMME

 

Til dem som har Dual Charger installeret i bilen.

LADEBOKS 22 KW. Pris: 5.000-10.000 DKK

Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 4 timer 30 minutter.

Den eneste måde du kan udnytte Dual Chargers i bilen til hjemmeopladning er at anskaffe en ladeboks. Installér en 22KW ladebox med fast eller løst type-2 til Type-2 kabel fra f.eks. Clever.dk, Evse.dk, wallb-e.com, eller tesla's egen box som kommer i 2016. Alle er gode løsninger, men husk at vælg en 22 KW box og et 32 AMP kabel. Du kan ikke benytte det medfølgende Tesla kabel til denne boks, men skal bruge det som følger med boksen og have det sidende fast på væggen derhjemme. På den måde kan du have Tesla kablet liggende fast i bilen og skal ikke have det ud hver gang. Med denne ladeboks kan du få ladetiden ned på ca 4 timer og 30 minutter fra tom tank. Vær opmærksom på at dine el-installationer derhjemme skal understøtte 22 KW. Dette er ikke altid standard.

 

Til dem som IKKE har Dual Charger installeret i bilen.

RØDT 11 KW 5-benet EEC HUNSTIK PÅ VÆGGEN. PRIS: 500 KR.

Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 9 Timer.

Installér et rødt EEC 5-benet kraftstik på væggen derhjemme. Det medfølgende Tesla kabel vil gå direkte heri og oplade med 11 KW. Dette er den simpleste og billigste løsning. 

 

 

OPLADNING UDE:

 

CHADEMO ADAPTER: PRIS: 3500 DKK.

Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 2 timer.

Anskaf en ChaDemo adapter hos Tesla. Denne vil gøre det muligt at plugge Teslaen direkte i jævnstrøm med 50 KW i de fleste Clever og E-On ladestandere i Danmark, samt i et stort ChaDemo netværk i Europa. Dette er klart den hurtigste løsning til opladning uden for supercharger netværket, da man kan lade med ca. 240 KM per time. Bemærk at dual-chargers ingen betydning har når man bruger ChaDemo eller Supercharger som begge er jævnstrøm. Anskaf medlemskab (gratis) til Clever og E-on. 

 

TYPE-2 til TYPE-2 KABEL: PRIS 1500 DKK.

Opladningstid (dual charger) fra tom-fuld (Tesla 85D): 4 timer 30 minutter.

Opladningstid (single charger) fra tom-fuld (Tesla 85D): 9 timer.

Anskaf et Type-2 til Type-2 kabel som passer i de fleste opladestationer (Clever, E-on, samt de fleste i udlandet). Kan købes hos Tesla og ovenstående forhandlere, eller alternativt kan benyttes samme kabel som man benytter til hjemmeladning. Husk at kablet skal være 32 AMP hvis du har dual chargers. Man skal have et helt kabel med i bilen, og der findes ingen adapterløsning. Dette kabel vil gøre det muligt at lade på de offentlige/kommercielle standere når der ikke er en ChaDemo stik til rådighed (det er dog ret sjældent). Når du bruger Type-2 til Type-2 kabel får du fuld glæde af dual chargers, men hastigheden er stadig det halve af ChaDemo.

 

MEDFØLGENDE TESLA KABEL PRIS: 0 DKK

Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 9-36 Timer 

Det medfølgende kabel kan sættes i et Rødt kraftstik (5 ben), hvis disse findes på arbejdet, hos venner eller i sommerhuset. Forlængerledning kan være nødvendig at anskaffe. Bemærk at Dual Chargers IKKE har nogen effekt når det medfølgende kabel bruges, også selvom det sættes i kraftstik. 

Med den medfølgende adapter kan et almindeligt 230 V "mormor stik" benyttes. Dette giver den langsomste opladningstid men findes tilgengæld overalt. Der kan være situationer i tyskland/frankrig hvor du skal bruge en adapter til Shuko 220V  (hvor jord er på siden af stikket eller er et hul i proppen. Og ikke som i DK hvor Jord er et han-stik.) Link til produkt mangler.

 

ADAPTER TIL 3-BENET 16A BLÅT STIK: 500 DKK

Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 14 timer

Endelig kan der anskaffes en adapter som gør det muligt at bruge det medfølgende Tesla kabel direkte i et blåt 3-benet stik med 230 V og 32 Amp. Dette er sjældent i Danmark, men meget udbredt i Norge. Dette setup giver en ladetid på 14 timer. Adapteren kan købes gennem Tesla.

 

 

SUPER CHARGER. INGEN KABEL NØDVENDIG. PRIS: 0 DKK

Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): ca. 1 Time 20 minutter.

NB. Dual charger gør ingen forskel her.

 

 

hhs
hhs Dec 3 '15

Har 11 kW ladeboks i garagen med fast kabel (4 m). Findes der type 2 forlængerkabel (ca. 4 m) så TMS kan lades udenfor garagen ?

KimT
KimT Dec 3 '15

10 eller 25m 2,5m2 CEE forlængerkabel (kablet kan evt. deles i 2). Er billigst hos Biltema : http://www.biltema.dk/da/Byggeri/El/Forlangerledning/CEE-forlangerledning-400-V3-faset16-A-2000017394/

Og man kan evt. bruge et lille stykke af kablet til at lave en rød til blå konverter i stedet for at betale 500kr til Tesla.

Løse CEE stik er vist billigst hos Harald Nyborg

SuneH
SuneH Dec 3 '15

Vi skal til Norge i julen. Hvilket stik/adaptor skal jeg bruge for at kunne lade fra en alm. norsk husholdningsstikkontakt? Udlejer har fortalt mig, at hytten ikke har rødt CEE16-stik.

Er der evt. en i hovedstadsområdet, som har sådan én han vil udlåne? Det er formentlig en engangsforteelse at vi kører til Norge.

TorbenS
TorbenS Dec 3 '15

Tak for en rigtig god oversigt

TwoChops
TwoChops Dec 3 '15

@SuneH, Der er nok lige en vigtig info til dig her:

I norge har de et underligt el-net, som udmærker sig ved ikke at være jordet som det er i DK. Det betyder, at du ikke kan bruge din mobile lader, som fulgte med bilen. Der findes en særlig norsk model!!!

Jeg har hørt fra flere her på forum, at de har lånt en norsk mobillader i en norsk Teslabutik under opholdet i Norge, evt mod deponering af deres egen imens.

Snak med Tesla om det inden du kører uden for SuperCharger/rødt CEE stik område.

/Jeppe.

NewTeslaOwner2015
NewTeslaOwner2015 Dec 3 '15

Hej,

jeg tilretter med

- links til hvor man kan købe hver ting

- forlængerledning til kraftstik. Forlængerledning til 230 volt stik (i praksis skal man vel altid have fat i sådan en når man skal lade 230 v)

-  Information om norges elsystem.

 

Jeg prøver at oprette en ny tråd som er en "indkøbsliste" i stedet for at hi-jacke denne meget anvendelige tråd, som jo giver et perfekt overblik over principperne.

NewTeslaOwner2015
NewTeslaOwner2015 Dec 3 '15

Hej Mwn,

Det er korrekt. Men jeg kan faktisk ikke finde nogen årsag til at anskaffe en, hvis man ikke har dobbeltlader? Det skulle kun være for at måle strømmen seperat.

Kan du hjælpe her?

a

Kaffemand
Kaffemand Dec 3 '15

En årsag til at anskaffe en ladeboks, selv om man ikke har dobbeltlader, er muligheden for at opnå elafgiftrefusion ved at leje den gennem EVSE, Dansk Elbil Support eller Clever - eller ved at leje den gennem eget firma.

Gronhund
Gronhund Dec 3 '15

Men da ingen ved hvor længe det holder, er det nok ikke et holdbart argument. Nu holder det nok et og endnu. Og måske to, men når afgiften også begynder at stige på de helt billige elbiler, tror jeg at elafgiftrefusionen forsvinder (uden at have noget at have det i).

Jeg holder mig til et almindeligt billigt 16A CEE stik (som måske kobles på en bimåler på et tidspunkt).

thvestergaard
thvestergaard Dec 3 '15
Elafgiftrefusion bliver i første omgang forlænget til 31. december 2016. Evse.dk tilbyder refusion af mine startomkostninger, hvis lovforslag ikke bliver til noget (mod forventning). Jeg har beregnet min break-even ved 15000 hjemmeladede km før det løber rundt første år med Ratio 11kw modellen. Den har rødt CEE på tilslutnings siden, har indbygget måler og kræver ikke elektriker. Jeg kommer nok op på 35000 hjemmeladede km årligt, så den er bestilt med en leje aftale. Hertil håber jeg da også på at der kommer en forsættelse af ordningen flere år frem, så der ikke er mere afgift på elbil strøm end på benzin og diesel. Men ellers går den bare retur igen efter 1 år.
webercarbmann
webercarbmann Dec 3 '15

Hej thvestergaard. Så er det lige op over. Vores bil kommer 9/12! Jeg har fået sat CEE stik op i carporten og havde faktisk glemt alt om ladebokse men kommer så til at se dit indlæg vedrørende Ratio modellen. Det lyder som en win/win.   

Spørgsmål. Vi har jordvarme og jeg betaler derfor kun ca 160 ører/KWh for forbrug ud over 4000 kWh. Får jeg stadig 103 ører/KWh i refusion når jeg ikke betaler fuld pris for strømmen? Hvis ja er jeg nede på ca 57 ører/kwh :)   Vh Peter Jensen

Raymond
Raymond Dec 3 '15

webercarbmann: Der SKAL være betalt fuld afgift af strøm man vil have refusion af.

webercarbmann
webercarbmann Dec 3 '15
Citat fra Raymond

webercarbmann: Der SKAL være betalt fuld afgift af strøm man vil have refusion af.


Hej Raymond. Tak for svar.  Ja men der er også betalt fuld afgift af de første 4000 kWh og det er tilfældigvis dem jeg vælger at fylde på bilen først :)  
Nå men det var næsten også for godt til at være sandt.  Jeg kan så med sindsro lade til 160 ører/KWh fra mit CEE stik.   Vh. Peter
Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 »
Dette emne er sticky