Kære pasionerede Tesla-ejere og -følgere.
Jeg håber på forståelse for, at nedenstående spørgsmål er samlet i denne kategori, idet det alt har noget med økonomi og finansiering at gøre.
Jeg er helt ny her på forumet, og er bestemt i "risiko" for bestille, men har lige et par spørgsmål inden den endelige beslutning skal tages... Overvejelserne går mod en P85+ med stort set alt i udstyr. Konfigurationen viste 1.023.000,- incl. moms. Alt for mange penge ... suk ...
Jeg bor ved Vejle, og kører ofte til København for at besøge kunder - i gennemsnit vel 1 gang hver uge / hver 2. uge. Kører i alt 55.000 km pr. år.
Jeg har eget firma i selskabsform, og kører pt. i Range Rover Vogue, som kører på flexleasing med overliggende splitleasing. Det har været en fin løsning for mig, idet jeg kører 18% privat og 82% firmakørsel.
Alt andet lige, havde jeg tænkt at fortsætte på denne måde, og har da også modtaget tilbud (vedhæftet) på splitleasing af min forhåbentligt nye Tesla. Går ikke ud fra at flex-delen er relevant, når der ingen afgift bliver at lease ...?
Er der nogle af jer her på forumet, der er i en lignende situation? Hvis ja, hvad har I da valgt?
Umiddelbart tænker jeg, at der vil være en stor besparelse på dels ejerafgift og naturligvis "brændstof". Her er min nuværende bil naturligvis taknemmelig at sammenligne med... Det bliver til ca. 70.000,- pr. år til diesel. Men hvad koster strøm til jeres biler egentlig - altså når I lader hjemme hos jer selv?. Får man lavet et 380V kraftstik i garagen og en separat måler, så firmaet får faktura på den strøm, der bruges til bilen? Afregnes der herefter som erhvervsstrøm?, som koster noget mindre end afgifts- og momsbelagt privatstrøm, eller?
Jeg er helt med på, at strømmen undervejs enten er gratis (på de kommende Super Charger points) eller koster - helt op til 5,5/kWh, som jeg her på forumet læste at Clever beregner ...
Bilens gennemsnitlige forbrug (ige igen - jeg er helt klar over, at det afhænger meget af kørestil, temperaturer m.v.) - kan det i teorien udregnes som kapaciteten på 85 kWh / rækkevidden 500 km = 0,17 kWh pr. km?. Hvis dette er korrekt, hvad siger så jeres erfaring - er vi der omkring, eller måske nærmere 400 km på fuld opladning (85 kWh), svarende til ca 0,22 kWh pr. km. ...
Er der evt. nogle af jer, der privat har købt bilen, og så modtager kilometergodtgørelse efter statens takst - skulle det være en bedre forretning, hvis selve driftsomkostnignerne er lave, men statens takst den samme?
I det hele taget søger jeg erfaringer og gode råd. Vil det måske være forkert valg, når jeg kører så relativt mange kilometer om året, eller vil det blot gøre fordelen endnu større - det nok det sidste jeg håber og fornemmer. Og igen, jeg er helt med på, at afskrivningen nok er usikker - om det lige frem er en lodseddel ved jeg ikke, men jeg er klar til at "gamble"...
På forhånd tusind tak for svar. Hvis nogle vil foretrække at ringe i stedet for forummet, kan jeg fint sende mobilnummer. Jeg er også mere end klar til at besøge en af jer, hvis I har tid og lyst til at dele jeres erfaringer, og foretrækker at gøre det "on location".
Mvh.
Claus
