Prøvetur overstået efter endt fyldning af døre og trunk med Dynamats.
Resultatet er OK, især ved hastigheder over 100 km/t er der fjernet en hel del dækstøj, og den støj der kommer har en lavere frekvens end tidligere. Alt i alt tilfreds når det kommer til dæmpningen af dette.
Men noget der er blevet MEGET bedre er lyden i bilen fra musikanlægget. Den er helt klart blevet mere fyldig, og jeg har måtte skrue ned for bassen. Hele trunken er blevet pakket ind i dæmpningsmateriale, og især kassen til bassen har fået et godt lag på alle synlige sider, og hele bunden af trunken er beklædt. Dette fjerner også lidt af lyden fra motor/gear men den kan stadigvæk høres under kraftig accelleration.
Projektet med at fjerne dørsider, klistre materiale i og samle igen, samt fjernelse af al inddækning i trunk - påsætning af måtter og montering af inddækning og tæpper tog ca 3 timers tid - altså lige så lang tid som den første dør.
For at fjerne dørbeklædningen behøves et par torx 25 skruer fjernet, en 10mm bolt, og så bare trække forsigtigt men bestemt i dørbeklædningen. Start i toppen af døren - længst ude og truk den ud. Fortsæt langs kanten til ruden indtil hele toppen er løs. Træk derefter bestemt (en smule kraftigt i beklædningen) og dørsiden går løs. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er bare clipsene til beklædningen der slipper. Jeg fik ødelagt en enkelt, men får en ny på Kirstinehøj når jeg er derude - måske et par stykker ekstra i reserve.
At komme ind i dørene er simpelt - pas på kablet i fordøren til låsemekanismen. Jeg havde på den anden dør, stor succes med at sætte en lille svejsetang på kablet, for at holde det fra at blive trukket helt tilbage, og dermed kunne falde af låsen (Mit problem med første dør).
Klistrede alt jeg kunne komme til inde i døren til, således næsten hele ydersiden er beklædt. Kunne komme næsten helt ud i alle hjørner og bag højttaleren, og næsten helt op i toppen af døren - dog ikke bagved dørhåndtagene som jeg besluttede mig for ikke at afmontere. Gør man det - kan man også komme op over disse og lægge materiale ind. Begge de bagerste døre er lettere at arbejde med - der er lidt mere plads end i fordørene, og her fik også hele bagkanten af døren et lag af måtterne.
Har fået brugt lidt over en kasse af dynamats - i en kasse er der 9 ark og havde i alt 14 stk. Har ca 2,5 ark tilbage, og disse vil blive brugt til at plastre kassen som frunken består af til på ydersiden, når jeg ved lejlighed for åbnet op derude.
