Hej,
Jeg er ved at købe en Tesla fra Norge her i 11. time før ændring i afgiftsreglerne.
Jeg er velvidende om, at der i den forbindelse skal tillægges told og moms ved importen til Danmark. Mit spørgsmål går på hvorledes dette rent praktisk gennemføres?
Jeg har talt med både Skat af flere omgange. De giver lidt vævende svar, men det lader til at proceduren er, at man ved ankomst til Danmark skal køre bilen til fortoldning ved et toldkontor i havnen. Ifm. dette skal der være klargjort diverse papirer. Efterfølgende kan man så køre til registreringssyn i en almindelig synshal og i den forbindelse få pladerne udleveret, idet der ikke skal ventes på svar vedr. registreringsafgift.
Er der nogen, der har erfaringer med denne proces og kan af- eller bekræfte hvorledes det foregår, og gerne beskrive det med udførligt?
Jeg vil jo selvsagt gerne sikre mig, at jeg har styr på det hele, så processen ikke tager længere tid end nødvendigt grundet deadline ved årsskiftet.
Jeg kommer med bilen til Danmark lørdag d. 19/12, så jeg er også i tvivl, om det overhovedet er muligt at få den fortoldet og betalt moms på dagen? Og bliver det betalt fysisk ved toldkontoret, eller bliver det først opkrævet senere? Læs: får jeg problemer med at få gennemført registreringen inden nytår?
Jep, mange spørgsmål, men jeg håber, at der er nogen af jer der kan hjælpe en kommende Tesla-entutiast godt på vej her i sidste øjeblik. På forhånd tak.
