Loading...
dk

Er der forskel på hvem der køber Tesla i USA og Danmark | Tesla Forum

K_Marcussen
K_Marcussen Dec 14 '15

Jeg skal lave en rapport om der forskel på hvem der køber Tesla i USA og Danmark. Med henblik på holdningen til miljøvenlige biler samt kultur. 

Hvilket er derfor jeg skriver inde i dette forum, da der er en masse entusiaster og da jeg håber på at der er nogle der ville finde interesse i dette.

Hvis der er nogle der har tid og lyst til at snakke om dette emne, er i velkommen til at skrive til mig 

krism@live.dk

 

 

 

Forummets indlæg er redigeret af K_Marcussen Dec 14 '15
K_Marcussen
K_Marcussen Dec 14 '15

Ja, lige præcis. Jeg vil rigtigt gerne vide baggrunden til hvad det var der fik jer til at købe en Tesla frem for fossil drevne biler. Og evt forskellen mellem USA og Danmark (hvis der er nogle der har en ide om det) kulturelle forskelle og omstillingen til miljøvenlige biler.

 

 

Sithfury
Sithfury Dec 14 '15

Hvis jeg boede i USA/Tyskland/Sverige, så skulle jeg overveje om jeg skulle have en Tesla Model S, eller en Porsche Panamera, eller en Mercedes S Class, eller en BMW 6, eller en BMW X6, etc etc.

I danmark skulle jeg vælge om jeg skulle have en Mazda 3 m alt i udstyr eller give lidt ekstra og få Tesla Model S.

Når det er sagt, så er jeg meget glad for min Tesla, og ville ikke bytte med nogen som helst af de førnævnte.

Jabba
Jabba Dec 14 '15

K Marcussen: Er lidt nysgerrig. Jeg synes der er flere og flere studerende der vil skrive opgave om Tesla og opretter en profil her på forum. Er det et tilfælde eller er du evt. blevet inspireret af andre?

 

I mit tilfælde er det ikke miljøet der har været den primære faktor i valget af en Model S. Det primære for mig har været teknologi, køreoplevelse, køreegenskaber, design og pris. At det er en grøn bil er blot et ekstra plus.

 

Citat fra Sithfury

Hvis jeg boede i USA/Tyskland/Sverige, så skulle jeg overveje om jeg skulle have en Tesla Model S, eller en Porsche Panamera, eller en Mercedes S Class, eller en BMW 6, eller en BMW X6, etc etc.

I danmark skulle jeg vælge om jeg skulle have en Mazda 3 m alt i udstyr eller give lidt ekstra og få Tesla Model S.

Når det er sagt, så er jeg meget glad for min Tesla, og ville ikke bytte med nogen som helst af de førnævnte.


 

Sithfury: Det er vidst lidt af en underdrivelse. Det er ikke kun "lidt ekstra" man skal give for en en 85D (som du har ifølge din profil) i forhold til en Mazda 3 med alt i udstyr, Medmindre du købte din 85D til Danmarks skarpeste pris.

Forummets indlæg er redigeret af Jabba Dec 14 '15
K_Marcussen
K_Marcussen Dec 15 '15

Tak for de gode svar ! :) 

Jabba: Angående min profil på dette forum. Jeg meldte mig ind, da jeg ønskede at værre i kontakt med nogle som faktisk havde en reel holdning til mit spørgsmål. Angående om der er andre der har inspireret mig til at oprette en bruger er dette ikke tilfældet. Jeg er selv meget interesseret i Tesla, så jeg vil nok følge med herinde efter min SRP. 

spørg endelig hvis jeg udtrykker mig forkert, eller for en uddybning af mine spørgsmål. 

 

Jevi
Jevi Dec 15 '15

Efter at have gennemført en dybtgående analyse af mine motiver for at købe en Tesla model S er jeg kommet frem til:

Jeg er ikke en type, der ønsker at prale med hvor mange penge, jeg har, ved vise mig i en meget stor bil med en meget stor motor. Tesla model S er en fantastisk bil, men det er en Audi A8/Mercedes S sikkert også. Forskellen er de signaler, bilerne sender.

Vi lever i Jantelovens hjemland så mens det er ok at have succes i USA er det ikke så godt her i DK. Teslaen var løsningen for mig. Jeg håber at blive betragtet som en miljøbevidst og fornuftig bilejer, der går forrest i kampen for en verden uden klimaproblemer. Det er muligt at jeg efterhånden bliver gennemskuet men indtil videre går det meget godt med at sløre det faktum, at jeg har købt en Model S fordi det er en helt suveræn bil, jeg bare var nødt til at eje og også havde råd til.

SuneH
SuneH Dec 15 '15

Hej K_Marcussen

Jeg har i et længere skriv - formet som et brev til skatteminister Karsten Lauritzen - gjort rede for mit forløb og motivationen bag at købe en Tesla Model S.

Du kan læse det, hvis du orker det, her: Det er første indlæg i denne tråd:

http://teslaforum.dk/forum/topic/k%C3%A6re-karsten-lauritzen

Skulle du have behov for uddybning, så sig til.

mortenhomann
mortenhomann Dec 15 '15

Miljøhensynet vejede som nr. 1 - stærkt efterfulgt af teknologi, komfort, performance og design. Alternativet var en mellemklassebil, der kostede det halve, gav staten færre indtægter og belastede miljøet det firdobbelte.

Bluecoffee
Bluecoffee Dec 15 '15

Jeg har stort set samme begrundelse som mortenhomann.

P85DK
P85DK Dec 15 '15

@K-Marcussen - tror du kan se en stor del af motivationsfaktoren for danskerne blive udspillet i disse måneder. Afgiftsfritagelse.

Lannister
Lannister Dec 19 '15

Jeg har købt Tesla af 5 grundlæggende årsager:

1. Jeg kører miljøbevidst. I min optik er det vigtigt. Jeg har solceller og ønsker at gøre mit bidrag til at forbedre vores i forvejen truede miljø.

2. Den er teknologisk overlegen. Når jeg vurdere op i mod alle andre biler i samme prisklasse er der ingen biler i nærheden af Tesla, hverken over eller under eller ved siden af. Der er ikke sket nogen udvikling på bilfronten de sidste 15 år, det er ikke meget der er rykket på kilomereten, interiøret eller eksteriøret - lige indtil Telsa kom! Den er så meget mere end alle andre biler.

3. Den er røvhurtig. Ja, lidt drengerøv er man vel altid :-) her får jeg en bil der giver de traditionelle sportsbiler baghjul, Ferrari, Porche og Lamboghini. 0-100 kmt. på 3-5 sekunder afhængig af model. Arrh det er så fedt. Lækkert kick at få når pedalen trædes i bund. :-)

4. Man fik meget bil for pengene. Under den daværende afgiftsfritagelse fik man rigtig meget bil for pengene, vejet op i mod andre biler i luksus klassen. Skulle man ud og have en Audi A6 eller en bedre BMW var man i samme prisleje og endda noget over uden at få det samme for pengene.

5. Det er en el-bil. Den er stille som graven, ingen motostøj, ingen utæt toppakning, ingen udstødning der skal skiftes, ingen vandpumpe, ingen olieskift og ingen tandrem.

...og nej, jeg ville aldrig have købt en tilsvarende bil i samme prisklasse hvis ikke det havde været lige nøjagtig Tesla. Vi havde nok spenderet anderledes og købt en nyere brugt Peugeot 3008 hvis det ikke havde været Tesla. Jeg vil sige... vi har nok taget os lidt råd til bilen. Det var egentlig ikke meningen at vi skulle ofre så mange penge på en bil, men nu gør vi det efter 2 års betænkning og med god samvittighed: Kører miljøbevidst i en hurtigt bil med lækkert design og teknologisk overlegenhed og vi henter den på søndag. :-)

Forummets indlæg er redigeret af Lannister Dec 19 '15
Korsnab
Korsnab Dec 19 '15
Vi kørte Fluence men måtte af med den efter BP konkurs, da vores kørselsbehov gjorde den ubrugelig i praksis - selv som bil nr. 2.
Så købte vi en Megane. Fin bil men ikke en elbil. Savnede elbilen og den forbedrede samvittighed...
Det endte med at vi vred os og bestilte en Tesla. LANGT over vores sædvanlige bilbudget. Men hvor er vi glade for den! Vi har haft den siden maj i år og kørt 40.000 km.
Vi har et totalt kørselsbehov på ca. 90.000 km årligt og forventer at Teslaen kan tage de 60.000. De resterende 30.000 må være diesel da der ikke er nogen anden elbil der kan dække det krævede kørselsmønster uden at vi skal slå en så stor mængde knuder at vores hverdag ikke hænger sammen. Og vi syntes ikke vi havde råd til 2 Teslaer - og med de nye afgifter får vi det aldrig...
Cermit
Cermit Dec 19 '15

Vi kørte for knap 2 år siden i gamle diesel biler. Efter 1 tur i en fluence blev golfen (2'er) skifter ud og fungerer nu som pendler bil, de 85 km hver dag klarer den fint. Vi er så glade for fluence at vi lige har skiftet Focus'en fra 99 ud med en 70D som kommer til at kører de 300 km 3-4 gange i ugen de næste 1,5 år, da fruen har fået længere til studiet. Det værste er at fluence'n ikke er helt så interessant at køre i mere:-)

Kiefer
Kiefer Dec 19 '15

Fir mot vedkommende, så er årsagerne følgende:


For lidt over 2 år siden stod min daværende Mercedes S (W221 benziner til 8km/l) til udskiftning, havde kigget lidt på en Mercedes CLS, og læste tilfældigvis en artikel i politiken, at Martin Lidegaard havde fået en Tesla som ministerbil. Jeg havde i september/oktober 2013 aldrig hørt om Tesla før, og havde næsten bestilt en Mercedes CLS. 

Men eftersom min på det tidspunkt nuværende bil matchede en ministerbil, så skulle jeg da lige se hvad en Tesla var for noget, så jeg læste artiklen færdig, kiggede lidt her på forum, og tænkte, den så skisme godt nok smart ud. Eneste hage ved det hele var, at eneste salgssted var i København...

Vi snakkede lidt internt om det herhjemme, for den lignede jo godt nok rigtig meget en Mercedes indvenigt ud fra de billeder vi kunne finde. Vi kunne så læse at hvis vi bestilte i oktober 2013, ville vi have bilen i marts/april 2014, og jo længere vi ventede med at bestille, jo længere ville der gå inden vi ville få bilen, så vi hev kreditkortet frem, kørte for 15.000,- igennem nethandelen, klikkede finalize, og havde bestilt en bil vi aldrig nogensinde havde set. Det var godt nok en mærkelig fornemmelse...

Jeg forsøgte at lave en TCO og ROI beregning på bilen, men det var jo godt nok svært, for hvad var gensalgsværdien, den kendte ingen på det tidspunkt, der var jo ikke rigtig leveret andet end en 30-40 stykker på det tidspunkt i DK...

Vi kunne så se at dem der skrev her på forum i oktover 2013 ca. hvor mange wh/km de brugtte, og ved at sammenligne Seitzbergs tal med de andre, kom jeg frem til at jeg nok ville kunne køre ca. 250wh/km i bilen, og brugte de tal til at lave mine beregninger. I forhold itl min Mercedes gav det en besparelse på næsten 5000,- om måneden!!

Og da min kørsel vel for ca. 90% af alle km er på kørselsgodtgørelse til ca. 3,7 kroner pr. km gav det en rigtig god business case til at smide de 718.000 en S85 den gang kostede. 

Så hvorfor jeg købte en Tesla, jo når Martin Lidegaard kunne, så kunne jeg også :-)

/Martin

Dieselosaurus
Dieselosaurus Dec 19 '15
Vores primære argument for at at købe en tesla var, at det er nødvendigt for at elbiler kan blive konkurrencedygtige at de opnår volumen. Derfor skal nogen efterspørge dem. Vi ville have foretrukket en mere ydmyg/simpel bil - de findes bare ikke, hvis de samtidig skal være familiens eneste bil. Var der en mindre sofistikeret elbil med samme rækkevidde til en lavere pris havde vi valgt den, og med de stigende afgifter er der udsigt til at sådan en bil når den kommer nemt bliver dyrere end en model S. Så nu har vi brugt langt flere penge end vi på nogen vis kunne finde på at bruge på en konventionel bil (max ville være 250tkr). Muligvis 'spild af penge', men hvis der er et firma som jeg gerne så klarede sig godt, så er det tesla, fordi de kan inspirere og presse de konventionelle bilproducenter til at følge trop. Som 'modydelse for støttebidraget' har vi så fået en imponerende visionær bil som kører på strøm fra vores solceller og danske vindmøller (eller CO2 certifikat hokus pokus som jeg ikke helt forstår) :-) Lomborg kan retmæssigt argumentere for at vi kunne have fået en større CO2 besparelse pr brugt krone, hvis vi havde afviklet et østeuropæisk kulkraftværk, men ser jeg bare ikke ske i virkeligheden, og det fører ikke til udvikling af bedre batterier eller mere konkurrencedygtige elbiler. Det er kun vores efterspørgsel og forbrugsvalg der gør det. Derfor er teslaen vigtig. Den får folk til at efterspørge og drømme om elbiler.
Forummets indlæg er redigeret af Dieselosaurus Dec 19 '15
Kiefer
Kiefer Dec 20 '15

Vi har haft forsøgt os med en Nissan Evalia i 6 måneder for at se om det kunne være en ok bil nummer to. Vi er endt med at beholde vores diesel 4x4 som bil nummer 2 og så krydser vi ellers fingre for, at Model X bliver økonomisk opnåelig. Evalian havde bare for kort rækkevidde, og her om vinteren, selv når det ikke var ultra koldt, var rækkevidden under 100km på en opfyldning...

/Martin

K_Marcussen
K_Marcussen Dec 21 '15

Mange tak fordi i har brugt tid og energi på besvarelserne! 
Jeg har brugt nogle af jeres udtalelser som en del af min SRP.

Jeg kan kun sige jeg er misundelig og imponeret.

:)