Loading...
dk

S70 contra P85 | Tesla Forum

Lauer
Lauer Dec 18 '15

Vi fik i dag vores nye 70RWD til konen og den overraskede os meget til den positive side. Vi har i forvejen en P85 som er et år gammel.

Vi fik den i Aarhus og kørte til Randers og ladede begge 2 100% op. 70RWD fik 367 km på kontoen og P85 fik 385. Det var ikke den store forskel, men der er også et år til forskel på batterierne (i starten kunne P85 have omkring 400). 

Vi kørte hjem til Aalborg fra Randers og prøvede at måle strømforbruget og kørte i samme hastighed. 70RWD brugte 176 Wh/Km og P85 brugte 174 Wh/Km. Så ikke den store forskel på strømforbruget på de 2 modeller. Dog skal det siges at 70RWD kørte med varme på 20 grader og P85 brugte sædevarme. Da vi kom hjem, havde 70RWD 300 km tilbage og P85 havde 331 km tilbage. Grunden til det, er at der gik 12 km, før P85 begyndte at tælle ned, så reelt havde den jo 397 km ved fuld opladning. Vi kørte så vidt muligt lige præcis det vi måtte.

Da vi kom hjem, målte jeg 0-100 accelerationer og 70RWD kom ind på lige over 5 sek og P85 kom ind på 4,5 sek (vinterdæk). Jeg kan se at 70RWD er noget langsommere på de første 20-30 kmt, men derefter er de faktisk meget ens i optræk.

 Det er som om man kan udnytte mere af de 70KW end de 85KW i en 85. Andre der har lignende tal for en 70RWD (eller 70D)?

Forummets indlæg er redigeret af Lauer Dec 18 '15
Gustavsfar
Gustavsfar Dec 18 '15

Tillykke med den Michael. Interessant at læse om de praktiske erfaringer og reelle forskelle på de 2 modeller.

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar Dec 18 '15
Kristian70k
Kristian70k Dec 18 '15

det må være mega fedt lige st træde ud i garagen i aften og se på biler :) tillykke med den! 

Lauer
Lauer Dec 18 '15

Tak Kristian og Kristian 

Eneste lille problem, er at vi kun har en enkeltgarage, så der skal bygges en ny dobbeltgarage til foråret. Men et dejligt syn i indkørslen, det er en god dag i dag, hvor vi endeligt siger farvel til benzin bilerne.

Kristian70k
Kristian70k Dec 18 '15

:) tror også Laura ville sætte pris på en TMS, men hun må nøjes med en Eup.. men en dejlig fornemmelse slet ikke at have brandstof.. end ikke til græsslå maskinen :) robowmow - det giver desværre bare ikke meget motion

Lauer
Lauer Dec 18 '15

Du siger noget Kristian, jeg skal jo stadig forvilde mig ned på tanken med min 5L dunk når plæneklipperen skal ud og køre igen :-( Vi havde faktisk også en Eup eller Leaf i tankerne, men vi er så super glade for vores Tesla at vi prioriterede en Tesla 70 istedet, så må vi spare andre steder.

Kristian70k
Kristian70k Dec 18 '15

he he ja det kan jeg godt forstå.. :) ja det er op af bakke, du må sælge den du har og købe en el dreven.. så slipper du visne blade i haven :)

pouls
pouls Dec 18 '15

Hej Lauer. Jeg ladede min 3 uger gamle 70RWD for første gang til 100% i nat til 365 km. Altså 2 km mindre end dig men ved lavere temp. Så bilerne er helt analoge.

JL
JL Dec 18 '15
Tillykke med bilen! Fedt at have 2 Tesla'er - har også våde drømme om 70D X'er som el-bil nr. 2 - hvis der kommer sådan en :-)
Lauer
Lauer Dec 19 '15

Hej Poul. Tak for info, det er rart at se de opfører sig ens. I dag ladede vi ved 11 grader, så det passer nok fint med nogle kilometer under, hvis det har været koldere. Er stadig meget overrasket over hvor effektiv 70RWD egentlig er til at udnytte batteriet. Desværre havde vi ikke tålmodighed til at kalibrere batteriet, det må komme senere.

@JL Tak :-).

Gustavsfar
Gustavsfar Dec 19 '15

På papiret er 85 kWh batteripakken ca, 21% større end 70 kWh modellen, men i praksis er der kun ca. 8 % mere til rådighed på en 85 RWD i forhold til en 70 RWD hvis man tager udgangspunkt i typical range. Jeg ved ikke om jeg føler mig snydt, men jeg synes måske bare at det er underligt, at der ikke gælder det samme på alle biler mht. reel tilgængelig energi.

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar Dec 19 '15
Lauer
Lauer Dec 19 '15

En P85 kan jo godt køre ca. 20-25 kilometer efter 0 km tilbage, det kan en 70 model nok ikke. På min P85 kan jeg lade ca. 78-79 KwH på ved 0 km. Hertil er der en reserve på de 20-25 km, hvilket også er 4-5 KwH. Jeg tror simpelthen ikke at model 70 har denne buffer, det ville overraske mig hvis den har.

BlackPanther
BlackPanther Dec 19 '15
Citat fra Gustavsfar1

På papiret er 85 kWh batteripakken ca, 21% større end 70 kWh modellen, men i praksis er der kun ca. 8 % mere til rådighed på en 85 RWD i forhold til en 70 RWD hvis man tager udgangspunkt i typical range.

Jeg får det til ca. 11% hvis udgangspunktet er typical range. En ny f.eks. P85D har typical range på ca. 407 km.
Herudover kommer, som også @Lauer skriver, reserven på ca. 20 km. De ca. 20 km er bare meget farligt at regne med ;-) 

 

TeslaFreak
TeslaFreak Dec 19 '15

Tesla Bjørn's P85ere døde ved 0 km den anden dag. Så jeg ville ikke regne med de 20-25 km efter 0.

Gustavsfar
Gustavsfar Dec 19 '15

85 RWD har oftest kun 394-397 km i typical range som udgangspunkt.

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar Dec 19 '15
griffel
griffel Dec 19 '15
Er vi enige om at 'Typical' er det tal den viser hvis man beder om km (og ikke kWh) på batterimåleren?
Kristian70k
Kristian70k Dec 20 '15
Der er to indstillinger der.. Rated og typecial.. Så det skal du klikke dig frem til ;)
griffel
griffel Dec 20 '15

Tak :-) Synes ikke at have fundet den indstillingsmulighed, men jeg er nok faret vild undervejs... ;-) Hvis min 70'er siger 300 km ved 85% (hvis jeg husker rigtigt på stående fod) er det vel typical, ikke?

Niels
Niels Dec 26 '15
@kristian70k.
kan godt forstå beslutningen om en 70'er som bil #2. har selv overvejet en MB e eller en e golf eller ligne som #2 til konen.
men når man så sammenligner er der for mange mangler ved de 'små' som er inkl i en model s.

det jeg allermest ville savne er SC lade mulighed som i praksis gør at man ikke er rækkevide begrænset og at 70'ern har dobbelt så stor batteri pakke som sin nærmeste konkurrent (MB e) - batteri størrelse betyder rigtig meget om vinteren da men ikke bruger så mange % af sin rækkevide til varme.
at pris forskellen så i sidste ende kun er 200.000 kr gør at teslaen ikke er så dyr igen.

min kone vil dog desværre ikke køre i så stor en bil, så selv da hun fik tilbudet takkede hun nej til det. vi må vente til model 3 kommer og så håbe den ikke bliver for dyr med afgifter (hvilket jeg forventer den bliver) i sidste ende ender hun nok med en e up eller lignene fordi fremtidige afgifter gør andet umuligt/uforsvarligt.
jeg forventer f.eks. at en model 3 kommer til at koste ca 400.000 kr FØR afgifter, og så bliver den danske salgs pris højere end den nuværende pris for en model s.
ErikBH
ErikBH Dec 26 '15

@Niels - jeg har købt en Nissan Leaf, den skal afhentes på mandag. Der står mange brugte til cirka 160-180t kr med 360gr. bakkamera, app til at tænde varme, varme i rat og alle 5 sæder mv. Leaf'en har pt. et 24 kWh batteri og kommer netop nu i en 30kWh batteri. Den er ikke den kønneste, men den er et af de bedste bud på en el-bil hvis det ikke skal være en Model S.

Leaf'en har jo indbygget Chademo stik og der er Chademo-ladere overalt, så den kan sagtens bruges som nummer 2 bil også selvom man skal langt. Den oplades til 80% på 20-30 minutter med Chademo.

ps. jeg synes at have læst at Elon's mål med Model E / 3 bliver 200.000 dkr før afgifter.

vh, Erik

Sider: 1 2 »