Loading...
dk

Advarsel til dem/os der har lavet egne ladere. | Tesla Forum

Larsen
Larsen Dec 20 '15

Jeg var én af en gruppe der for et års tid siden lavede egne 32 amp ladere til vore Teslaer. Vi lavede fælleskøb af Mainpine, kontaktorer, kabler osv. ligesom flere andre  har gjort det.

Jeg har to gange haft problemer med bilen, hvor den har skrevet der er problemer med 12 volt kredsen, og at jeg ikke må køre længere, da der er fare for at bilen pludseligt lukker helt ned. Begge gange har den så været hos Tesla til gennemgang. Første gang fandt man ikke ud hvad problemet var, men nu her for nylig fandt man efter et par dage ud af, i samarbejde med fabrikken i USA, at problemet skyldes sandsynligvis min egen lader. Efter at jeg har gennemgået denne, så viser sig at den 40 amp kontaktor der sidder i min lader, havde "svejset" indvendigt, således at der var konstant strøm på ladekablet til bilen. Når man så fjerner kablet med 400 volt på, så kommer der nogle trancienter der resulterer i, at bilens styring på et tidspunkt "går i koma". Jeg har nu fået udskiftet den oprindelige 40Amp Legrand  "husholdningskontaktor" med en mere professionel én af slagsen der er beregnet til motordrift. Det hedder vist nok en LC.D kontaktor, og den er væsentligt større og tungere end den oprindelige. Jeg er nu også begyndt at lytte til om kontaktoren mekanisk "slår til" når jeg sætter bilen til ladning. Det var den forrige jo holdt op med, uden at jeg havde tænkt over det. Har også overvejet at montere en lille kontrollampe der viser om der er spænding på kablet.

Ovennævnte er blot til info til andre der har lavet egne ladere, så I ikke får de samme uforklarlige problemer med bilen, som jeg har haft.

 

The_Stig
The_Stig Dec 20 '15

Hvis nogen ønsker hjælp til kontrol af indkøbte el-komponenter så send gerne datablad og billeder så kigge vi på en dimensionering i forhold til funktion og behov? 

griffel
griffel Dec 20 '15

Jeg har ikke sådan en lader, men har bygget en til 16A, også med Mainpine osv. Problemet er nok ikke så stort for mig, men i teorien kunne det jo også ske for mig. En kontaktor kan altid fejle... Så jeg siger tak for den fine beskrivelse af fejlen og for advarslen i det hele taget. Dejligt med sådanne tilbagemeldinger! Og god idé med kontrollampen. Sig lige til hvordan du tilslutter den hvis du gider.

 

/Jakob :-)

DeaconWP
DeaconWP Dec 20 '15

En kontrol lampe kan nogen steder være et (fasefølge)relæ, der trækker, hvis alle tre faser er trukket/til stede, og så tænder en lampe. Den kan ikke bruges i dette tilfælde.

Der skal helst monteres tre kontrol lamper, en for hver fase. Så kan du se om alle tre faser er slukkede (relæet/kontaktoren slået fra) og om alle tre faser er tændte, når kontaktoren trækker.

 

Kontrol lampen skal være 230 volt, og skal sidde mellem fasen og nul, på den side af kontaktoren, som vender ud mod stikket/lade kablet. Så du ender med at have en kontrol lampe tilsluttet hver "faseudgang" på kontaktoren/relæet og nul.

Så skulle du være dækket ind.

Denne løsning kan selvfølgelig anvendes i både 16 og 32 amperes ladebokse, såfremt man måtte ønske det.

Konstaterer man så, at lade boksen ikke slukker for relæet, skal man slukke for sin sikringsgruppe, inden man tager stikket ud af bilen.

Kiefer
Kiefer Dec 21 '15

Mit problem har nu aldrig været kontaktoren, det har mere været, at jeg har været kommet til at bruge for billige automatsikringer, de holder op med at virke, hvilket betyder at de slår fra i tide og ikke mindst i utide.

Jeg har også en Legrand sidende i min Mainpine lader, men er nu gået over til Hager. Ifølge min elektriker er det vist hip som hap om man bruger Legrand eller Hager.  Det vigtigste er at udstyret er dimensioneret til den effekt du forventer at hive igennem dit udstyr. 

Og helt klart, en 32A installation stiller ldit større krav end til en standard 16A installation

Den du har købt, kan det ikke passe de hedder LC1D og ikke LC.D fra Schneider?
De koster ca. det dobbelte af den anden type. Jeg tror det er de færreste ladere, næsten uanset prisen, at du vil finde et sådant type relæ indbygget.

/Martin

Larsen
Larsen Dec 21 '15
Kiefer, du har nok ret i betegnelsen af kontaktoren, bortset fra at det jeg har købt er fra Carlo Galvazzi. Ham som jeg fik det igennem, sagde det var til AC 3 drift. Det bryder kun de 3 faser, hvorimod nul i modsætning til den gamle kontaktor, går ubrudt i ladekablet.
Hoved essensen i mit budskab er nu også at jer der har egne ladere, skal være opmærksomme på at problemet kan opstå, og det kan gå hen og blive dyrt, når nu Tesla har fundet ud af at problemet kan skyldes kundernes egne ladere.
Forummets indlæg er redigeret af Larsen Dec 21 '15
ErikBH
ErikBH Dec 21 '15

en af elektrikerne på mit arbejde frarådede mig på det kraftigste at købe Legrand da jeg købte kombirelæ (automatsikring og hpfi i et) - og derfor blev det til et Schneider der kostede næsten det dobbelte.

Han siger at Legrand (og andre billige) vil virke de første gange der er behov for relæet, men derefter vil man risikere at komme i samme situation som nævnt her; at de ikke slår når de skal.

 

vh, Erik

Larsen
Larsen Dec 22 '15
Vidste ikke at Legrand var et billigt produkt, så havde jeg aldrig anvendt det. Siger man ikke, at "man bliver klog af skade, men sjældent rig"
Forummets indlæg er redigeret af Larsen Dec 22 '15