Loading...
dk

Super charger optaget? | Tesla Forum

DerHansi
DerHansi Dec 29 '15

@HJJ :Hold fest en gang piveri, fra en ellers voksen mand. Når der har været sigtet på visse nummerplader, har det jo været en objektiv observation på stedet. Det er jo ikke det samme som at alle med de nummerplader er skyldige i dårlig ladestil. Fremfor denne ørkesløse skyttegravskrig, så foreslår jeg at vi her på Teslaforum går forrest med at vise god stil.

Jeg foreslår derfor at Ken tilføjer en feature her på sitet, således at man, for at være registreret bruger, skal tilføje nr. plade og mobilnr. Nr. plade skal være søgbar herinde på sitet.Så har de som står i kø ved SUC en mulighed for at ringe en "langtidsparkering" op og høfligt forespørge hvornår køretøjet kan forventes flyttet.

HJJ
HJJ Dec 29 '15
Enig fra den voksne mand.
Holder lige nu i Løddekøpinge og lader.
Ingen andre biler. 8 pladser og max 45 minutter.
Hav en god dag.
Hans Jørgen
Hookmaker
Hookmaker Dec 29 '15

@Maho, der tager du fejl. Tesla overvåger SuC'erne nøje. De kan bl.a. løse umiddelbart opståede ladeproblemer m.m. online. De kan se din bil, din ladning m.m. De kan også se dit lademønster, er det Se&Hør læsning hver aften efter kaffen eller..? Der er endvidere allerede flere eksempler på at ejere har fået en henvendelse fra Tesla vedr. deres forbrug af SuC. 

Clubman
Clubman Dec 29 '15
Fremragende indlæg @sjensen - send det til Tesla
koden
koden Dec 29 '15

HJJ:

Hvis vi alle skal have glæde af SUC, så er vi bare nødt til at bruge dem til det de er til... Ladestationer for at komme videre og ikke et sted man kører hen hjemmefra og lader og så kører hjem igen.

D.v.s. jeg er i princippet ligeglad om man gør det. bare man ikke spærrer for folk der skal videre :-)

Tesla har jo lidt samme holdning og sender jo åbenbart også breve ud /nedsætter ladestrøm til dem der bruger SUC som hjemme lader.

Ny eller gammel...alle skal være her... :-)

 

Raymond
Raymond Dec 29 '15

#132 Sjensen: Thumbs Up!!

Forummets indlæg er redigeret af Raymond Dec 29 '15
Hilbert
Hilbert Dec 29 '15

@DerHansi: God idé, men jeg er bange for at mange ville være tilbageholdende med at lægge registreringsnummer og mobilnummer på en "datatbase", og samtidig ville det vel være lidt bøvlet at skulle søge her (måske forgæves).

Jeg finder det mere enkelt om blot folk lægger mobilnummer (papirslap i frontruden/Tesla-brik om ladekablet). Men hvordan vi så kan animere/inspirere folk til dette, har jeg ingen genial løsning på (endnu). Hvis alle gjorde dette, tror jeg at kødannelsesproblemet var løst (for en rum tid) - uden at skulle vente på udspil fra Tesla.

Fornuftige forslag høres gerne (dvs. uden chikane og hærværk).

PexJensen
PexJensen Dec 29 '15
Citat fra DerHansi

Jeg foreslår derfor at Ken tilføjer en feature her på sitet, således at man, for at være registreret bruger, skal tilføje nr. plade og mobilnr. Nr. plade skal være søgbar herinde på sitet.Så har de som står i kø ved SUC en mulighed for at ringe en "langtidsparkering" op og høfligt forespørge hvornår køretøjet kan forventes flyttet.

Det bliver så uden mig. Det er allerede alt for nemt at finde oplysninger om folk på nettet.

 

Noget andet. Hvor mange brugere er vi her på forum der har en Tesla?

Der kan jo laves utroligt mange tiltag blandt forumets brugere, men hvis det ikke dækker mere end f.eks 25% af Teslaejere i DK, så kan det jo reelt være ligegyldigt. 

Klaus_
Klaus_ Dec 29 '15

@PexJensen, her er jeg uenig. Hvis der kan laves tiltag der når ud til 25% af Tesla ejerne i DK pga. teslaforum.dk, så vil det være en smal sag at få det udbredt til de resterende 75%.  Desværre tror jeg bare vi er langt fra at kunne nå ud til 25% via teslaforum.


Men man kan vel også gå ud og sætte en brik fast i selve opladerkablet på hver stander på hver dansk SuC. ALLE har jo fat i det kabel for at kunne oplade, så hvis der sidder en lap/brik på hvor der står noget der sparker det sygeste guilt trip i gang hvis vedkommende kun er der for at hjemmelade til 100% mens der evt. holder folk i kø, så vil mange forhåbentlig rette en smule ind. 

Det er muligt at Tesla's servicefolk vil fjerne lapperne, men så har de nok nået at blive set/læst af mange inden det sker...

SuneH
SuneH Dec 29 '15

Enig med alle de gode intentioner om at lægge mobilnumre, forbedre app'en med oplysninger om ledige ladere, etablere en "lade-etik" om at undgå at lade til 100% hvis der er kø mm.

Men det grundlæggende er at Tesla er nødt til at dimensionere SuC'erne efter spidsbelastninger. De to-tre gange om året jeg skal på tværs af landet, falder jo sammen med alle andres, nemlig omkring jul, påske og starten af sommerferien.

Hvis det bliver almindelig kendt, at "Hvis man kører Tesla, skal man enten have en ICE i reserve til at køre på sommer- og juleferie i - eller være parat til at vente i op til en time på at komme til en ladestation - og så i øvrigt bruge 45 min på at lade" - så graver Tesla deres egen grav. Så vil ingen købe en Tesla fra ny af, og brugtpriserne for os andre falder :-(

Det var et af de to bærende argumenter for mig, da jeg skulle overbevise konen - nemlig 1) at der er fri opladning på SuC i bilens levetid til når vi skal på langture, og 2) at der ikke er kø - hvilket på bestillingstidspunktet i august var korrekt. Al erfaring, bl.a. fra Teslaforum, viste i august, da jeg bestilte, at der ALDRIG var kø på SuC'erne.

Nu er der i mellemtiden mange andre der har fået den geniale idé at købe en Tesla, hvorved bestanden i DK er tre-doblet på 4-5 måneder. Så derfor skal kapaciteten selvfølgelig udvides tilsvarende. Ikke for at folk kan bruge SuC'en til hjemmelader, men simpelthen for at gøre det muligt at krydse landet i forbindelse med jul, påske mm, som det hele tiden har været intentionen, og som var en del af det grundlag vi købte vores biler på.

Så må Tesla leve med, at der er ledig kapacitet til daglig. Ligesom Bilka lever med at mange af deres parkeringspladser står tomme til daglig - men er fyldt til bristepunktet d. 22. december. For at holde kunderne i butikken :-)

 

Flemming
Flemming Dec 29 '15

Skal vi nu ikke lige give Tesla en chance. Jeg har haft min Tesla i nu snart 2 år og i starten var der kun nogle få SuC i Norge. Alligevel kunne vi kører rundt i hele Danmark og på ferie i det nordlige Tyskland uden problemer, da vi fik ladet på destinationerne og enkelte gange på alm. ladestandere. Sommeren 2014 var der 22 SuC Syd for Grænsen, 3 i Danmark og og 11 i Sverige og Norge og der kunne vi både køre til Slovenien og en tur til Paris uden problemer, men vi vælger også altid overnatningssteder der tilbyder opladning så vi har fuldt batteri om morgenen. I dag er der 213 SuC i hele Europa hvilket jeg syntes er helt fantaktik at man har kunne etablere så mange Suc på så kort tid og Tesla har på ingen måde kunne planlægge, at vores regering ville indføre en registreringsafgift, som førte til at der lige pludselig skulle leveres ca 2000  Teslaer på en gang.. Jeg er overbevist om at vi får et par SuC mere i Danmark så snart Tesla får tilladelserne i hus. Og vi kan også hjælpe hinanden ved at komme til SuC med tomt batteri og lade hurtig op med ca 250 km og så køre videre til næste SuC. De sidste 150 km på batteriet tager dobbelt så lang tid som de første 250 km.

 

koden
koden Dec 29 '15

Enig med Flemming. Lad op så du kan komme videre og lad os give Tesla en chance.

Men jeg så også gerne at Tesla tog fat i problemet.

Kun de har nøglen til at løse det på den ene eller anden måde.

Hookmaker
Hookmaker Dec 29 '15

@Flemming: +1!

@Klaus_, vi skal nok være glade for at alle dem der bor i Hellerup Gentofte - og det ER rigtig mange Tesla ejere sikkert ikke gider køre til Køge for at sidde og småspare - for ellers blev det da helt galt...;-)  

Conrad
Conrad Dec 29 '15

Nu kan jeg ikke tie stille mere; mit foreslag er, lad dog helt op hjemmefra, HVER NAT, og sørg for at blive tilsluttet til Vindstød (som jeg bruger) eller Modstrøm, med de distancer vi har i Danmark vil jeres kø-problemer være overstået med det vuns idet i ikke skal lade "ude" mere, undtagen i ekstreme tilfælde.

Samtlige Tesla modeller kan nå rundt i Danmark på fuldt batteri.

Hvem køber en bil til så mange penge for at spare penge ved at lade op gratis udenfor hjemmet? Eller kører folk bare rundt hele dagen for at se hvor mange km de kan køre på en dag, gratis?  Ærligt talt, den er ved at være langhåret.

Og ja, jeg er skide misundelig på jer alle da jeg bor i Thailand hvor jeg ikke kan købe en Tesla og er hjemme for sjældent til at have en stående i sommerhuset.

Godt nytår.

MVH

Kim

DerHansi
DerHansi Dec 29 '15

@alle : jeg har nok lidt svært ved at forstå hvor problemet ligger. Lad os nu, som brugere af Teslaforum, gøre et statement : Det er sådan her man opfører sig. Nr. pladeopslaget vil jo kun være tilgængeligt for andre brugere (man skal jo være logget ind for at kunne søge brugere)

@pexjensen : fatter ikke din modvilje, den er illusorisk, det tog mig 30 sekunder at pin-pointe dig, uden nr. plade :-)

Forummets indlæg er redigeret af DerHansi Dec 29 '15
Morphar
Morphar Dec 29 '15

Problemet opstår på ca. 5-6 SUCèr, som besøges af tæt op mod 100% af Tesla ejere i forbindelse med ferier eller arbejde. Dertil kommer "hjemmeladerne". Man kan vel ikke bare overlade problemet til TESLA uden at fremme en vis selv-disiplin i egne rækker. Vi hader alle at blive overrasket af "fuldt optaget" "Gå bag i køen" uden at kunne løse problemet her og nu. Alfa-hanner er vant til at bestemme selv. Lad os nu ikke skabe en ny "Dem og Os" kultur, men forsøge at hjælpe hinanden i alles interesse. Det kan der være meget brug for i disse tider.

Jeg foreslår ganske enkelt, at een eller flere tager initiativ til at trykke nogle små gule sedler (blokke) med positive tekster, som vi alle kan forsynes med og sætte på forruden på Tesla bilerne, der opholder sig på SUC og tanker strøm gratis. Tekster som: "Tak fordi du viser hensyn, mens du tanker", "Tak fordi du tankede så hurtigt!" "Tak fordi du viser hensyn!" Tak fordi du gør køen kortere". Små vittige tegninger kan også sætte humøret op eller man kan invitere sponsorer til at anvende Logo på de gule blokke og dermed finansiere omkostningerne. Der er plads til masser af kreativitet og udfoldelse. Formålet skal være at fastholde den begejstring, vi  havde, da vi modtog vores Tesla og ikke at vende det til negativ spiral for småforkælede, narcissistiske, "skidesprællere", talentløse skiderikker, "hundehoveder" som  Egon Olsen måske ville have sagt det.

 

 

 

 

 

 

 

 

Kristian70k
Kristian70k Dec 29 '15

ville det ikke være smart at se tiden an.. det er lidt som om problemerne tages en del på forskud.. Os gamle TMS ejere må jo vige pladsen en tid for de nye kalve.. det er sku da klart de skal bruge noget strøm lige når de er kommet på græs..

gronkjaer
gronkjaer Dec 29 '15

Hmm. har lige været en tur i kolding fra thisted, og blev nødt til at tage middelfart... Jeg bliver sgu nødt til at give nogle af jer ret.. Hold nu op nogle morfar ladere der holder der! Som om det skulle være nødvendigt at lade op til 100 %.. jeg ankom med 15% og der holdte en ved siden af mig, da jeg ankom og han holdte der også da jeg kørte igen.. Kunne lige se fra førersæden, at hans skærm viste 99% opladet da jeg trillede derfra. Jeg kørte derfra da navi sagde 12% til ankomst graceland, og vi var der med 5% tilbage. Har haft bilen siden d. 23, og fatter bare ikke at der er nogle der ikke forstår at 100% opladning ikke er ok, når der er kø til ladning.. Forresten da jeg forlod middelfart var der 3 biler i kø. Forstår bare ikke at der er folk som er så egoistiske.. Men sådan er der så meget.. Heldigvis har jeg så også oplevet i min korte tid, som tesla kører, at det heldigvis også er en del som tager hensyn, og forlader ladestanderen når man ankommer. Måske bare heldigt ?? Det ved jeg ikke, men jeg vælger at tro, at det er folk der tænker på andre..

Ledsager
Ledsager Dec 29 '15
Selvdisciplinen og oplæring af hinanden er vigtig. Det bliver dog ikke bedre af at nogle af ladestanderne har utilstrækkelig strømstyrke og antal. Gode ladesteder som kan holde til at mange lader - og gerne på hveranden hvis det er muligt - er Køge og Löddeköbing (Sverige). Problematiske ladesteder er Tårnby og Middelfart.
gronkjaer
gronkjaer Dec 29 '15

Jamen du har helt ret..

Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 »