Loading...
en

Supercharger Århus - parkeringsplads eller ladestation?

MarkC
MarkC Dec 21 '15

Hej alle Tesla brugere :-)

Jeg skriver dette indlæg bevidst om faren for at blive lagt ned, men min undren tillader mig alligevel at gøre det .... 

Jeg kørte i weekenden til Århus, og havde daglig anledning til at kigge ind til Tesla Supercharger Århus. Det er med stærk undren at jeg kunne konstatere, at mange ligefrem parkerer deres biler ved ladestationerne, med ladekabel isat, mens de handler ind, spiser andet steds m.m.

En jeg talte med sagde ligefrem, at de havde godt set, at deres bil var færdig (på app'en) men var 30 minutter væk, og "havde ikke tid" til at komme tidligere ind. Det er jo dén adfærd og holdning, der gjorde at jeg kunne observere 5 Tesla, alle uden ejere, og alle færdig med at lade, da jeg kom med min bil. Det er godt nok vildt, synes jeg! 

I København er kulturen en helt anden, Man bliver ved bilen, og man er der maks 45 minutter ad gangen. Man samtaler, udveksler, hygger (også i kulden) og kører videre når man er done. 

Så, Århus, hvad sker der lige for det?   :-) 

God jul, alle sammen! 

Maho
Maho Dec 21 '15
Shit.... De her historier vælter ind synes jeg...... It's the end of the world as we know it:-(
The Forum post is edited by Maho Dec 21 '15
TeslaFreak
TeslaFreak Dec 21 '15

Problemet er vel at laderen ligger lige ved handlemuligheder og folk ingen moral har. Fint at smutte den tid det tager at lade men sæt dog en timer på telefonen og gå tilbag og flyt den.

MarkC
MarkC Dec 21 '15

@Maho Chaos and anarchy! :-)

MarkC
MarkC Dec 21 '15

@TeslaFreak på min Android telefon fortæller app'en mig i en notifikation, når det er at bilen er indenfor 5% af min "charge limit". Så har jeg god tid til at komme tilbage til bilen. 

laslun
laslun Dec 21 '15

Kommer langt fra dagligt ved superladeren i Aarhus, men synes de er godt brugte. Særligt ærgerligt er det, når folk ikke får holdt på den rigtige side, så ryger der lidt kapacitet da man så ikke længere kan komme til alle ladere. Og bare der er én der holder forkert, så må resten gøre det samme.                 

Jeg ved det også har været diskuteret andets steds i dette forum, men stiller mig lidt kritisk over for den daglige ladning ved en supercharger. I know!!! bilen er købt med gratis opladning for evigt ved en supercharger. Men Tesla's grundtanke var jo at øge rækkeviden, så jeg kunne bruge min Tesla og køre til gud ved hvor i Europa. Så hvis det blev udbredt praksis at oplade dagligt ved en supercharger, så ville muligheden for at køre langt hurtigt blive problematisk i takt med der kommer flere Tesla'er.

Tænk sig at skulle køre til Amsterdam (som jeg skal til foråret), og så skal jeg holde i kø først ved Rødekro, for der skal de lokale "lige skal have toppet op", derefter kø ved laderne i Tyskland... 

Gad vide hvordan Tesla's økonomi påvirkes, hvis de skal betale for halvdelen af vores strømforbrug på bilen i 10 år x alle Tesla'er i hele verden? Vil vi overhovedet kunne lade ved en Supercharger om 10 år så?

 

gw
gw Dec 21 '15
Tænker det med det er gratis slutter med model 3. Det vil gælde model s og model x og måske fremtidige topmodeller. Strøm er en dyrere vare i DK sammenlignet med andre lande.

Gronhund
Gronhund Dec 21 '15

Jeg var også ved SC i weekenden, og nej, jeg sad ikke i bilen. Jeg gik rundt og kikkede på de Teslaer der stod over det hele og skulle klargøres, samt var et smut inde i Tesla butikken. Det var jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke var parat til at køre, når den blev færdigladet.

Når det så er sagt, så talte jeg med en anden der sagde, at SC i Aarhus, lader noget langsommere end de andre (min stod på 150A og det samme gjorde hans). Så ifølge ham, tager det længere tid at lade ved Aarhus end de andre. Jeg har ikke lige andet at sammenligne med endnu, så jeg tager bare hans ord for gode varer. Så 30 min kommer man ikke langt med.

Er der andre der har samme oplevelse?

ODE90D
ODE90D Dec 21 '15

Problemet er jo at vores el-priser er verdens højeste, og mange derfor gerne bruger 1-1½ time på at spare 100-200 kr. 

Man kan bande og svovle over de "nærige" Tesla ejere (og dem som af urangsalige årsager ikke har lademulighed ved bopælen, men alligevel har valgt en el-bil?!), der bruger SuC som hjemmelader, og dem som ikke viser hensyn ved at have bilen stående i timevis og blokere en SuC uden at lade, men det ændrer nok ikke så meget på deres holdninger.

Jeg tror vi vil se at tingene begynder at blive lidt bedre når mange af os nye Tesla ejere har fundet stilen, kommet af med vores Range Anxiety, og ikke mindst på egen krop forstået vigtigheden af at vise hensyn. Det er jo ikke nødvendigt at fylde den helt op hver gang.

Men der er samtidig ikke SuC standere nok til at pendlere og andre langdistance bilister kan regne med en hurtig opladning, hvilket Tesla må tage et ansvar for at få løst. 

Kristian70k
Kristian70k Dec 21 '15

Det kan jo også have noget med befolkningen at gøre.. der er mange lejligheder i århus.. så det kan jo være der er mange der lader der fordi de ikke har andre muligheder.. god stil der ville jo være at man ikke var der i prime time.. jeg kommer lige fra Randers SUC.. skullle lige lade lidt.. der er 8 standere og vi var 2 biler.. mit gæt er begge lokale.. kommer der kun uden for de hektiske timer.. men benytter mig af dem til min daglige ladning :) 80/20 

Jb
Jb Dec 21 '15

Mit bidrag til debatten - Jeg lader jævnligt ved Randers og Århus SUC og vil gerne tage hensyn til andre ejer af Tesla - Jeg har den regel, at hvis der er fyldt godt op og jeg kommer til en lader, så lader jeg som regel kun op til 40-50%, og bliver næsten altid i bil. Hvis jeg forlader bilen, så er det kun for ca 20-30 min for at handle ind på den anden side af vejen i Tilst. Hvis der er 1-2 ledige pladser, når jeg holder og lader så lader jeg lidt mere, men hvis der er fyldt og der kommer en ny Tesla, så lader jeg kun lige til at have nok til næste dag, hvilket er 15-20 min og lader den/de holdende komme til. Ved ikke om, det er den rigtige holdning, men tror at tage hensyn til andre der holder at venter, kan hjælpe os alle :-). 

SteffenFabrin
SteffenFabrin Dec 21 '15

Det som Jb sagde

ODE90D
ODE90D Dec 21 '15

@Jb: God stil ! 

KimT
KimT Dec 21 '15

Har lige været forbi Århus - ca. kl. 21.30. Der holdt 7 biler - 6 der ladede og 1 der ventede. Pudsigt nok alle med AY nummerplade. Men der er kommet tryk på laderne nu i byerne. Har ikke oplevet det samme i Randers endnu.

Jeg havde regnet med at lige skulle have 5 min strøm på, men valgte at trille stille og roligt hjem og kom hjem med 7km tilbage...

Kiefer
Kiefer Dec 21 '15

Hvis problemer ikke bliver bedre, mon ikke vi så vil se en eller anden form for indgreb fra Teslas side. De kan ikke sidde disse historier overhørige da det skaber utilfredshed og dårlig omtale.

Eftersom Tesla folkene jo også læser med herinde, er de nok allerede godt klar over problemet og ser måske tiden lidt an for at se hvordan det udvikler sig de næste måneder. De skal jo nok også have et ok fra Freemont inden de laver et indgreb i folks personlige SuC frihed...

Jeg kan sagtens forestille mig at, lokal SuC bliver et no go på et tidspunkt.

/Martin

Maho
Maho Dec 21 '15
Gud ved om de kan gøre det juridisk, men det ville i hvert fald tjene ånden i konceptet!!
Okkels
Okkels Dec 21 '15
Har nu kørt 3200 km på 2,5 uge og stort set kun ladet på SuC. Jeg har endnu ikke holdt i kø, men flere gange oplevet mange biler i Middelfart.
Mon ikke trængslen i Århus også skyldes at Tesla skal aflevere en 20-25 biler hver dag, som alle skal være fuldt opladet.
ODE90D
ODE90D Dec 21 '15

Måske man også skulle slå et slag for at udbrede kendskabet til muligheden for at få afgifter på strømmen retur gennem firmaer som EVSE og Dansk Elbilsupport..Ordningen fortsætter jo i hele 2016, og mon ikke den igen forlænges.

Jeg er overrasket over at møde Tesla ejere på SuC'erne, der ikke er bekendt med denne mulighed, og business casen er faktisk ret stærk, hvis man kører +25.000 om året. EVSE har en billig og praktisk løsning, der ikke kræver en elektriker, hvis blot man har et kraftstik.

Udsigten til næsten at kunne halvere udgifterne til strøm må kunne flytte en del fra køerne ved Superchargeren til hjemmeladning.

Kiefer
Kiefer Dec 21 '15

Og ordningen er jo endnu bedre hvis du har dit eget firma og lejer boksen ud til dig selv.

/Martin

The Forum post is edited by Kiefer Dec 21 '15
ODE90D
ODE90D Dec 21 '15

@Kiefer: Yes - men også mere besvær. Specielt for de som ikke har eget firma :)

Pages: 1 2 3 »